Årets sidste løbetur

Årets sidste tur blev løbet med Birkerøddernes Løbeklub . Et meget stort fremmøde til nytårsturen på 10 km. Lidt naivt troede jeg, at vi skulle løbe en rolig tur, men der var dømt tempotræning! At jeg ikke forstod at holde lidt igen, vil jeg nok fortryde i morgen, når bakkerne i Skodsborg venter :-/ Efter turen var der kransekage og champagne (Billedet: Knud skænker for Anne, min medløber til Novo Nordisk og Allerød løbene). Klubben har haft stor fremgang i medlemstallet i år. Ca. 50 nye løbere i en klub med lidt over 300 medlemmer er en flot stigning. En meget social løbeklub med et kontigent på 100 kr. årligt må også siges at være et godt tilbud. I 2010 bliver der fokus på hurtighed på 5 og 10 km, og der bliver tilbud om deltagelse i flere konkurrencer. Så jeg får rig mulighed for at se, hvad min intervaltræning fører til...

GODT NYTÅR

Et langtidsprojekt

Gårsdagens intervaller sidder i benene. Ikke så meget fart i dem i dag ;-) Jeg har nydt en rolig restitutionstur på bare 6 km i det dejlige solskin, men der er glat på stierne! I de sidste dage har jeg puslet med tanken om et langtidsprojekt. I denne tid er det 5 år siden, jeg begyndte at løbe, og det har været et løberliv, der har overgået mine vildeste fantasier! Når jeg nu er så glad for skrive (ha ha), kunne det være sjovt at skrive mine oplevelserne ned til familiens kommende generationer. Mine børn, der har mærket konsekvenserne af deres mor´s 'last', gider sikkert ikke læse det, men mine børnebørn, oldebørn osv. Mon de vil læse om deres gamle familiemedlems meritter som løber? Artikel fra Femina, der blev bragt tidl. i år. Dobbeltklik på billedet for at fremkalde læsevenlig str. .

Så er det overstået for denne uge

Ja, det kan jo kun være de pokkers intervaller, jeg taler om! Man starter med tungen hængende ud af munden, og man slutter med lungerne liggende på vejen... 10 x 1 km på landevejen igen. Faktisk er det et rigtig godt stykke vej, jeg har fundet, når man lige ser bort fra de mange biler. Næsten helt lige strækning med gang- og cykelsti i samme niveau, kun delt med en hvid optegning. Dvs. at jeg ikke skal hoppe op og ned af et fortov, hvis der kommer gående, fordi det er nemt at løbe udenom. Nå ja, når sandheden skal frem, så løber jeg på cykelstien. Hvad er det med os løbere? For hurtige til de gående og for langsomme til de cyklende (nogle af dem i hvert fald), så naturligvis løber vi på cykelstien og bliver dermed lige så generende, som de gående er for løberne. Med de mange løbere, der er i DK, må vi snart have indført en løbe-sti ;-) Her er det gode ved 'min' vej, at jeg kan løbe langs den hvide streg på cykelstien, men selvfølgelig trækker jeg ind på gangstien, hvis der kommer cykler imod mig. Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke løber hele turen på gangstien, for jeg kan ikke give et fornuftigt svar - altså andet end løbere løber på cykelstierne. Selve træningen gik rigtig godt. Holdt tempoet på alle intervaller. Kunsten er som bekendt at kunne løbe alle intervaller indenfor en meget lille margen. Max 5 sek. udsving blev jeg belært af Coach Jesper første gang, vi løb intervaller sammen for næsten 3 år siden. I dag lå de som perler på en snor :-) Det bedste ved intervaltræning? At cruise hjem i ultraløbertempo, når træningen er overstået!!! .

Status

Det er tid til at gøre status over de første 4 uger af træningen mod GUCR. Jeg startede stille og roligt med 50 km de to første uger for at komme ind i rytmen med 6 træningspas om ugen. Jeg har altid holdt en ugentlig fridag, og det bliver jeg ved med. 'Kom hviledagen ihu' ;-) De første uger skulle også bruges til at 'kurere' min mentale træthed, og det er lykkedes til fulde. Bortset fra en enkelt dag, hvor jeg sagde 'tak for i dag' efter bare 2 km, har jeg løbet som planlagt. Nogle dage har det været sjovere end andre, men det hører jo med. Jeg har løbet intervaller i 3 af de 4 uger, hvilket er nyt for mig. Sjovt? Nej. Effektivt? Det vil tiden vise... Træningsmængden er optrappet, og i den forgangne uge blev det til 88 km ink. marathon. Der er stadig tale om basistræning og fokus på, at jeg kommer i en god grundform igen. Og så er der lige et par jule-kg, der skal smides, selv om Søren og Niels var så søde at sige, at det ikke kan ses - tak for det :-) .

Mindernes tur

Jeg er i gang med at rydde op og kassere ting i forbindelse med min forestående flytning. 19 års liv, der skal sorteres ud i. Pludselig falder jeg over en forlængst glemt lille kasse. Kassen med minder fra min ungdom. Fotos af familien, min elskede farmor, klassekammerater fra folkeskolen, billedet af Ham, man aldrig glemmer - den første store forelskelse. Billeder fra gymnasiet og eksamensfesten, da jeg blev udd. som plejehjemsassistent. Vennerne i Hjemmeværnet. Mit livs bedste ferie: 10 dages telttur på en campingplads i Göteborg med to veninder og mødet med norske Jan :-) Minderne vælter rundt mellem hinanden på den efterfølgende løbetur. Venner, der forsvandt med tiden. Hvor er de blevet af? Små og store forelskelser. Der var Per fra Hirtshals og Finn fra Vejle. Mon de er blevet løbere? Måske jeg skal studere startlisterne lidt nøjere næste gang, jeg løber i Jylland ;-) Jeg løber for at få det hele på plads i hovedet. For at få lukket kassen mentalt igen. Kassen, der indeholder minder fra livet før ægteskab, familieliv og skilsmisse. Tiden før singlelivet med de to mennesker, der er og bliver mit livs største kærlighed: mine to børn Annette og Michael. Løb er den bedste form for terapi, jeg kender :-) .

Min planlægning

Jeg bliver ind imellem spurgt om strukturen i min træning til ultraløb. Hvis du læser forskellige blogs, vil du hurtigt opdage, at vi gør tingene meget forskelligt. Fælles er dog de mange km på landevejene. Men hvordan vi får de mange km i benene, og hvordan vi træner året igennem er meget individuelt. Præcis som det skal være! Som ultraløber bliver man ekspert i sin krop og dens reaktioner, og det er disse oplysninger, man skal planlægge sin træning efter. Nogle løber mange km og lange ture hver eneste uge hele året rundt. Personligt har jeg lav- og højtræningsperioder. Hverken fysisk eller mentalt er jeg rustet til at løbe 100-150 km hver eneste uge. Jeg har brug for perioder, hvor jeg trækker i tøjet og bare skal bruge 1 times tid på at løbe. Det er her, jeg henter overskuddet til de mere intensive perioder frem mod et løb af betydning. De perioder, hvor de korte ture er på 20 km... Tilbage til strukturen: som jeg tidl. har skrevet, vælger jeg 2 'hovedløb' om året - 1 i foråret og 1 i efteråret. Forårets mål er som bekendt GUCR d. 29.maj, så lad mig bruge det som eksempel. Jeg har 5 mdr.s træning foran mig, og der skal mange lange ture til, før jeg er klar. Men de skal placeres rigtigt. Derfor er der restiktion på, hvor mange jeg løber i dec. til feb. Det er den fine balance mellem meget træning og restitution. Man kan lære kroppen at restituere hurtigere ved at træne flere gange om ugen, men hvis man kun bryder den ned uden at give den tid til at bygge op, gør man sig selv en bjørnetjeneste. Rigtig kost, væske og ordentligt søvn er en del af denne restitution, så glem ikke den side af sagen. Den tager jeg en anden gang... Det frister at løbe marathon i juledagene. Der tilbydes løb næsten hver dag. I dag kunne jeg have løbet Rudersdal Cannonball, i morgen Kalundborg julemarathon og på torsdag socialmarathon på Amager. Men jeg har valgt at løbe Tømmermænds-marathon nytårsdag, og lige nu er det nok med et marathon om ugen. Faktisk er det lige i overkanten, for der burde gå 14 dage mellem i januar måned, men det er simpelthen for lokkende at deltage i et løb med panodil og champagne i depotet :-D Alle mine løb i foråret vil være målrettet én ting: GUCR. Alle vil blive valgt med det formål at fuldføre løbet i den bedst mulige tid. Marathons vil blive valgt, så de passer ind i træningsplanen. Præcis som jeg gjorde mod 6 dages løbet. Jeg løb mange marathons i maj til juli: flere doubler og en enkelt triple. De små cannonballs er et fantastisk redskab til at få følgeskab på de lange ture. Specielt Jerk W. Langer var en kæmpe hjælp i sommers. Han tilbød transport til løb i Jylland og Tyskland. Nu er der heldigvis kommet cannonballs både i Birkerød og Skodsborg, så jeg kan løbe de fleste på hjemmebanen, hvilket både er tids- og pengebesparende. Der er en lille sjællænder-klan, som jeg løber mange af disse løb med. Når der kun er 7-15 deltagere i sådan et løb, er der stor risiko for at løbe alene meget af tiden. Jeg har været heldig og haft følgeskab hver gang. Jeg kan have dem mistænkt for at trække lod om, hvem der skal have den tunge opgave at få den retningsforstyrrede ultraløber med hjem, men jeg er ikke den, der klager! Jeg er bare dybt taknemmelig for deres gode humør og aldrig svigtende støtte. 'Marathontosserne' er de bedste træningsvenner, man kan få som ultraløber :-) .

Jule-intervaller

Sneen er ved at smelte, så nu er der ikke længere nogen undskyldning for at undgå intervaltræningen. Efter hviledagen i går var det oplagt at løbe dem i dag. Jeg nyder på ingen måde at løbe intervaller, men om det virkelig kan lykkes at gøre en snegl til en hurtig snegl, vil vise i løbet af foråret ;-) Jeg havde håbet at kunne løbe i parken som sidst, men det viste sig at være meget sjappet, så i stedet for intervaller blev det bare til våde strømper :-( Så jeg måtte løbe på hovedvejen mellem Birkerød og Farum. Kedelig, men meget velegnet til formålet. 1 km lige strækning med let rygvind ud og, naturligvis, modvind hjem. Opvarmning, 8 x 1 km intervaller, afjogning. Vinden tog til under træning, så det var en meget kold fornøjelse til sidst. Jeg blev afkølet mellem intervallerne, og de våde sko/strømper hjalp heller ikke på situationen. Da jeg løb den sidste km, var der smeltet så meget sne, at bilerne sprøjtede på mig. ØV! Hjem i et varmt bad, en kop dejlig varm cacao og en af mine yndlingsfilm 'Patch Adams' i TV. Livet er herligt, især når intervallerne er overstået ;-) .

Kære allesammen I ønskes alle en glædelig jul. Tak fordi i trofast hænger på gennem op- og nedturene. Mange julehilsner, May-Britt .

Marathon og biografen

Jeg var tidligt oppe, for kl.07.35 kom Søren Holte og hentede mig til Skodsborg Marathon. En lille flok på 7 løbere, der ikke kunne finde på en mere festlig måde at indlede julen på :-) Kl.08.30 løb vi en fælles omgang, hvor efter løbet blev givet frit. Ret hurtigt stak Morten Walter (løbets vinder) og Leif Skinnerup af. Niels Høg Henriksen løb med dem i begyndelsen, men kort tid efter faldt han tilbage til vores gruppe, der bestod af Jerk W. Langer, Søren og mig. Lennart Skoog sluttede feltet af alene. Efter 3,5 omgange (hver omgang er 6,18 km) havde Jerk så gode ben, at han forlod gruppen. Vi andre synes, tempoet var fint for et par løbere ude af form (Niels og mig), og Søren var flink og blev hos os som vejviser. Ellers var vi vist kommet på afveje, for Niels´s retningssans er ikke bedre end min :-D Ruten er kuperet, og den barske Margrethe-bakken er ingen spøg, så lad mig gå til bekendelse og sige, at vi kun løb op ad den på første og sidste omgang. Knap 7 omgange senere kom vi i mål i 4.29.46. En dejlig lang træningstur i en smuk skov, der skiftede underlag under turen. Det startede med knitrende sne, men i løbet af formiddagen blev det tøvejr og dermed tungere at løbe i. Sneen blev trampet fast og op ad flere bakker blev der derfor også lidt glat sidst på turen. Det var dejligt at få løbet marathon igen - årets sidste lange tur. Efter at have været hjemme en times tid, skulle jeg ud af døren igen. I bio for at se 'Avatar' i 3D. Der er kun en ting at sige: den skal ses! .

Hvid jul

Nu kan det simpelthen ikke gå galt! Vi får hvid jul i år - i hvert fald i Birkerød. Det har sneet hele dagen, og det smukkeste vinterlandskab er lige udenfor døren. Den sidste pakke, mandelgaven, er købt, og nu er der tid og ro til at lade juleglæden indfinde sig. Lige som i går blev der købt ind under løbeturen. Det er så glat, at det er mere sikkert at løbe end at cykle ud og handle. I morgen kl. 08.30 skal jeg løbe 'Rudersdal/Skodsborg Marathon julejoint'. Med den nyfaldne sne bliver det en tung, men smuk tur. Selskabet fejler ikke noget. Kun 7 løbere bliver vi, men det er til gengæld nogle af landets hardcore marathonløbere, som jeg har løbet med adskillige gange, så vi skal nok få en hyggelig juletur. Derfor løb jeg kun 6 km i dag. I sig selv er 6 km betydningsløst træningsmæssigt, men mentalt betyder det meget at holde fast i rytmen med at løbe 6 dage om ugen. Jeg har altid en ugentlig hviledag. I denne uge bliver det d.24., hvor der skal hygges med familien hele dagen :-) Når man, som jeg, i en længere periode har sloges meget med at komme afsted, er det vigtigt at holde fast i rutinen med at komme ud af døren. Benene er også gode nok til det, men formen er ikke til 10-15 km dagen før en lang tur, så derfor kun 6 km. Leif, Lennart, Niels, Søren, Jerk og Morten - vi ses på legepladsen i morgen :-))) .

Sikken voldsom trængsel og alarm

Aaagghhh - julegaveindkøb! Jeg har været igennem flere kriser i dag end under et 24 timers løb, men nu er alle gaver endelig i hus :-) Den sidste fandt jeg faktisk på dagens løbetur. Lettere deperat over ikke at kunne finde den sidste gave - den til sønnen - bestemte jeg mig for at tage en afstressende løbetur. Stak lige dankortet i lommen for en sikkerheds skyld. Hen til butikken med arbejdstøj på Bistrupvej...øhh - hvornår er den blevet til en bilforretning? Som om vi ikke har nok af dem i Birkerød Bilby! Tilbage igen og videre mod Kongevejen til Birkerød Værktøjsmagasin. YES - lige den jakke, jeg skulle bruge og så med - 40%. Jo jo, de mange ture til Jylland har smittet. En ærke-sjællænder smittet med 'man-betaler-vel-ikke-fuld-pris'-jydebacillen :-D 3,5 km hjem igen med en stor plastikpose under armen. 9 km inkl. gaveindkøb - det er ikke så ringe endda ;-) .

Allerød serieløb

Jeg burde have købt julegaver, men det er jo svært at sige nej, når man får tilbudt kørsel til et løb i nabolaget. Anne (i den sorte jakke) og jeg løber i samme klub, og hun holder meget af at løbe de lokale 10 km løb. Mit held er, at hun tilbyder at tage andre med i bilen :-) Derfor kunne jeg i dag deltage i Allerød serieløb 10 km. Det er 1. gang, jeg deltager i løbet i Tokkekøb Hegn. Efter gårsdagens tur var det vist også på sin plads at løbe med andre og på en planlagt rute. Sneen gjorde det tungt at løbe, men hvor var det smukt. Især på den smalle sti med grene, tunge af sne, der bøjede sig over mig som en æresport - det var som at løbe i et postkort. Af en eller anden grund stoppede mit Polar-ur opmålingen efter 1,84 km. Jeg har skiftet batteri for få dage siden, så det er ikke derfor, footpoden holdt op med at fungere. Aner ikke hvad der skete, men irriterende er det! Jeg fik heller ikke stoppet mit ur, da jeg kom i mål, så den præcise tid må vente, men den blev lige over 52 min. Trods den langsomme tid var pulsen oppe i zone 4 og 5, så det var ikke, fordi jeg slappede af. Det var bare hårdt at løbe. Foden, der glider lidt tilbage, hver gang man tager et skridt frem. Islag under sneen. Det er skæbnens ironi, at det lykkedes mig at komme tørskoet hjem i går, mens jeg i dag - langt væk fra vand - fik en våd sok, fordi jeg trådte ned i et lille vandhul, der ikke var frosset helt til :-/ Efter løbet blev der serveret glögg (billedet) for de 30-35 løbere. En god stemning og fin afmærkning (jeg løb ikke forkert i dag) betyder, at jeg siger som Arnold 'The Terminator': "I'll be back" .

På veje og vildveje

Det har været en fantastisk flot dag: sne, sol, blå himmel og -4 gr. Hvis man er bare det mindste angrebet af løbe-bacillen, må man løbe på dage som disse. Ovenpå de fejlslagne klimaforhandlinger trængte jeg til en tur, hvor luften stadig er ren og klar: langs Furesøens bredder. Bare en ud/hjem-tur på 10-12 km, men sådan skulle det ikke gå. Hent kaffen, for dette bliver en længere beretning om glæde, frygt og taknemmelighed... Jeg vågnede op til en sms fra Jesper. Han løber nu ind i Swaziland, hvor han skal holde juleferie fra d.21.-25.dec. Vi skal derfor have aftalt tidspunktet for vores virtuelle juleløbetur. Traditioner skal jo ikke brydes bare fordi den ene part får den tossede idé at løbe jorden rundt :-D Efter en kop kaffe og en bolle trådte jeg ud af døren i det skønne vejr og satte kursen mod Furesøen. I begyndelsen havde jeg tunge ben lige som i går. Blev lidt trist ved tanken om at min forkølelse havde sat mig så meget tilbage, men heldigvis løsnede de op i løbet af et par km. Jeg nød det flotte sceneri langs vandet. Løb uden lyst til at stoppe. Følte mig som nyåbnet champagne: boblende, berusende og en fornemmelse af luksus. Normalt løber jeg altid rundt om Furesøen mod uret, men da jeg jo ikke havde nogen intention om at løbe de 20 km rundt, valgte jeg at løbe den modsatte vej. Det har altid undret mig, at bare fordi man vender ruten, bliver den helt anderledes og nærmest ukendelig. En rute, man har løbet masser af gange! De første 5 km gik det fint, men så slog min nærmest legendariske 'ingen stedsans' til for 1.gang. Jeg blev i tvivl om vejen. Løb lidt frem og tilbage, og jeg fik naturligvis valgt den forkerte. Belønningen var imidlertid en tur helt nede ved vandet, og så længe der var fodspor i sneen, kunne det jo ikke gå helt galt. Jeg endte et sted, hvor jeg aldrig har været før: 'Kaningården' - hmmm. Kom ud på en vej, der hed 'Furesøvej', og så kan det jo ikke være helt galt! Jeg havde stadig ingen idé om, hvor jeg var, men så længe søen var på højre hånd, måtte jeg jo være på rette vej. Jeg fandt lidt trøst i, at selv om jeg løb for langt, så er ultraløberens store force, at man altid er i form til at lunte en marathon igennem. Hvad man ikke bilde sig selv ind, når man er lidt i knibe ;-) På mystisk vis kom jeg pludselig ud et sted, hvor jeg var kendt. Jeg stod lidt og diskuterede med mig selv om jeg skulle vende om eller forsætte rundt. Resten af turen er ganske flot. Bare jeg var vendt rundt... Men jeg forsatte. Nu gik det jo meget godt. Kendte vejen og benene var stadig gode. Så kom jeg til Nørreskoven! Allerede i begyndelse løb jeg forkert og endte ved en privatbolig. Tilbage igen og ind på den rigtige vej. De 5 km i Nørreskoven er temmeligt kuperet og kaldes i folkemunde for vaskebrættet. MBT-folket cykler her meget. Der er jo det med skove, at der altid er flere valgmuligheder af stier, og af en eller anden grund valgte jeg alle de forkerte i dag! I stedet for at løbe på de sædvanlige veje kom jeg til at løbe helt nede ved vandet, og flere steder var det med stor risiko for at falde i vandet. Smalle passager og glat underlag. Dårligt fodfæste. Men også det smukkeste sceneri med istapper på træernes rødder. Blandt andet fandt jeg julemandens støvle af glas - eller er det et andet eventyr?

På et tidspunkt syntes jeg, at nu blev det for farligt at løbe/gå så tæt på vandet, så jeg bestemte mig for at prøve at komme op på stien, hvor jeg burde havde løbet. Jeg begyndte at klatre op, mens jeg prøvede ikke at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg gled ned. Et par meter fra toppen blev det imidlertid for stejlt til at jeg kunne komme op. Der var intet at gribe fast i, og nu kunne jeg ikke længere ignorere faren. Der kom ikke mange mennesker forbi, så hvis jeg gled og kom til skade, var det ikke til at vide, hvornår jeg blev fundet. Overvejede kortvarigt at ringe 112 og bede Falck sende deres pæneste mænd ud og redde mig :-)

I stedet for valgte jeg at glide ned af skrænten igen. Det var umuligt at gå, så jeg måtte tage turen på bagdelen. Ikke så gennemtænkt, for den var ved at fryse af på resten af turen, fordi mine tights jo blev gennemblødte! Det ironiske er, at da jeg kom 50 meter længere frem, var det muligt at komme forsigtigt(!) op af skrænten.

Efter den oplevelse synes jeg, at de sidste 3 km i skoven var uden ende, men endelig dukkede den asfalterede vej ved Furesøbad op. På det tidspunkt havde jeg bestemt mig for at løbe på alm. vej resten af turen, og ikke 10 vilde heste eller løftet om en plade Ritter Sport kunne lokke mig på en kortere, men mindre farbar, vej hjem. Jeg skulle ikke på flere vildveje i dag!

21,7 km. Taknemmelig for at det gik godt trods mine uigennemtænkte valg.

God træning - og "hey, let´s be careful out there"

Juleferie :-)

Sidste nattevagt er overstået, og nu har jeg juleferie til d. 4.januar. I går aftes bestemte jeg mig for at løbe Skodsborg Marathon med start kl.08.30 i dag, men desværre blev jeg forhindret. Jeg havde ellers fået tilbudt afhentning på Steno. Det er da service fra arr. side :-) Det viste sig imidlertid at være heldigt, for jeg kom hjem til en syg datter. Denne gang ligger hun med en spand ved siden af sengen... Underligt for vi er bare aldrig syge, og nu har hun haft influenza og jeg voldsom forkølelse, og nu ligger hun altså igen :-( Jeg tænkte, jeg kunne løbe 1 times tid i eftermiddag, men kroppen er træt efter sygdom og nattevagter, så efter et par km opgav jeg. Det sker ellers meget, meget sjældent! Men hvis jeg føler, at der overhovedet ikke er kvalitet i træningen, kan jeg lige så godt droppe det. Så trænger jeg simpelthen til en hviledag. .

Vintertræning

Forkølelsen har ikke helt sluppet sit tag i mig, og i dag gav det sig udslag i trætte ben. Kombineret med de pletvis glatte veje gav det en tur i roligt tempo igen i dag. Absolut ikke en 'hænderne-over-hovedet'-tur, men det kan jo ikke være en fest hvergang.

Vinter i Danmark

Der er to dage, der slår alle andre: årets første dag i korte tights og den første dag i sne. At løbe i total stilhed, mens sneen daler, nyde det smukke vinterlandskab og indånde den friske luft - så elsker jeg at være løber! Min forkølelse kulminerede i går. Det går lidt bedre i dag, og intet kunne holde mig fra at tage skoene på og løbe en kort tur i den gnitrende sne. Jeg bliver helt høj på dage som disse. Jeg er også frisk nok til at lade mig lokke igen! Efter massivt pres (læs: 1 linie i en mail :-D ) fra Niels Høg stiller jeg op i Skodsborg til 'Rudersdal-Skodsborg julejoint' lillejuleaftensdag kl.08.30. Ruten i Skodsborg har den store fordel, at det er en rundstrækning, der skal løbes 8 gange, så hvis mit helbred alligevel ikke kan klare en marathon, kan jeg bare stoppe undervejs. Det vigtigste er at få sagt glædelig jul til nogle af årets løbevenner :-) .

Slået ud

Så er jeg officielt slået ud af forkølelsen. Passer min nattevagt, men ellers ligger jeg under dynen og ser TV og har ondt af mig selv. En film med Gene Hackmann fik dog humøret til at stige et par grader :-) .

Træning under sygdom

Det er en balance at træne, når man er syg. Jeg er hamrende forkølet: næsen løber konstant, og jeg nyser af orkanstyrke. Men jeg er stadig feberfri, og derfor løber jeg. Når helbredet ikke er helt i orden, løber jeg max. 10 km og altid i langsomt tempo. Kroppen skal ikke presses for meget. Tempo- og intervalture er sat på standby, til jeg er frisk igen. Får jeg feber, stopper al træning. Så har kroppen rigeligt at gøre med at helbrede uden jeg svækker den yderligere. Det var dejligt at få rørt kroppen i det klare frostvejr. Følte mig frisk nok til at løbe 10 km, men da jeg kom ind i varmen igen, kunne jeg næsten ikke få luft. Typisk forkølelsestegn :-/ Efter 3 uger i dagvagt er jeg tilbage i nattevagt. 4 nætter før 2,5 ugers juleferie :-) .

Forkølelse

Jeg er ramt af forkølelse: ingen feber, men utilpas, hoster, næsen løber. Så er det jo heldigt, at formiddagen bød på en frostklar dag med blå himmel og sol, for så kan man nemlig godt løbe trods lidt vejrtrækningsproblemer :-) Da jeg stadig ligger lavt km-mæssigt, burde det have været en tempotur, men nu blev det bare en rolig 10 km tur. Nød at komme ud og få frisk luft og få rørt kroppen. Men det tapper på kræfterne, og nu har jeg en god undskyldning for at kravle under et varmt tæppe og se skiskyning og håndbold resten af dagen ;-) Jeg skal stige i træningsmængde i næste uge, men det er stadig uden de lange ture. .

Dagen derpå

Det er meget hyggeligt med alle de julefrokoster, men træningsvenlige er de ikke. Ris a la mande er en gudespise, men den ligger altså tungt dagen derpå, når der skal løbes! Vinen taler vi slet ikke om... Men løbes skulle der. 7,5 km formiddagstur med temp. tæt på frysefunktet (medregnet chillfaktor pga. løb = under frysepunktet) men i det dejligste solskinsvejr. Normalt er jeg ikke så vild med at træne om formiddagen, men der er jo håndbold kl.14. Nu kan jeg med god samvittighed kaste mig på sofaen og slappe af resten af dagen, og det er tiltrængt ;-) .

En coachs opgave

Ind imellem er det coachens opgave at minde løberen om, at man trods alt ikke skal stille for store krav til sig selv. Efter lidt beklagelser over de dårligere intervaltider i går blev jeg mindet om, at jeg netop er gået i gang med den seriøse træning, og at jeg løb konkurrence i søndags. Mirakler tager åbenbart lidt længere tid end 1,5 uge ;-) Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan træningen går, for der er ofte chokolade på højkant! Jesper og jeg har begge en usandsynlig stor kærlighed for chokolade, så jeg kæmper for hver en Ritter Sport, han udlover i præmie. I går vandt jeg ingen for intervaltræningen ;-( I dag bliver hviledag pga. juletravlhed (læs: endnu en julefrokost) .

De små sejre

Hvis man leder længe nok, kan man finde noget positivt i de fleste ting. Som når resultatlisten fra Novo-løbet dukker op på mailen. En langsommere tid og 4.plads mod sidste løbs 2.plads hos kvinderne lyder ikke umiddelbart tilfredsstillende, men jeg vandt for 3.gang ud af 3 starter min aldersklasse (jubiii), og løbet har samtidigt et pointsystem, der er korrigeret efter alder, og her er jeg faktisk vinder hos kvinderne og nr.2 overall på 10 km. Hvis man leder længe nok... ;-) Intervaltræning dagen efter en tempotur er ikke den bedste kombination, så de 3 x 10 min. blev løbet lidt langsommere end i sidste uge. Vejret i dag har været gråt, diset og med småregn. En af de dage, hvor man ikke rigtig ved, om det overhovedet har været 'dag', eller om vi bare gik direkte fra nat til mørk eftermiddag. Absolut det mest triste vejr at træne i - og så intervaller!!! Det blev ikke nogen god dansk dag på håndboldbanen, men vi er stadig videre i mellemrunden med max point, og i år tror jeg, at Pytlicks Piger går hele vejen. De danske curlingkvinder er sikret mindst bronze ved EM, og nu venter Schweiz i semifinalen. Desuden er EM i svømning på kortbane også i gang, og her venter det sikkert også danske medaljer. Det er skønt at være sportsfreak :-D .

En hviledag, der blev brugt til en meget festlig julefrokost. Disse useriøse, men nødvendige decemberbegivenheder har givet et par ekstra kg´s træningsvægt :-/ I dag blev til en længere arbejdsdag end planlagt pga. sygdom, så da jeg kom hjem, var det direkte i træningstøjet og afsted til Bistrup Fysioterapi. Der skulle tages foto til en artikel i magasinet Krop og Fysik Artiklen handler om samarbejdet mellem en løber og en fysioterapeut. Der blev taget billeder på stor bold, McKenzie-øvelse på briks samt udendørs løbebilleder. Artiklen er planlagt til februar måneds nr. Når jeg nu var omklædt, kunne jeg lige så godt træne. Oprindeligt var planen at løbe intervaller i dag, men da jeg har tidligt fri i morgen, vil jeg hellere løbe dem i de lyse timer i min lille park. I stedet for blev det til 12,8 km tempotur. Der er stadig ikke kommet resultater fra søndagens Novo Nordisk løb. De plejer ellers at blive mailet senest tirsdag. Jeg vil da gerne vide, om jeg har vundet min aldersklasse. Mindre hurtige løbere lærer at være glad for de små sejre ;-) .

Jeg slap med skrækken

Jeg havde så ondt i hånden i går aftes, at jeg tog en tur på skadestuen, men udsigten til adskellige timers ventetid fik mig til at tage hjem igen og se tiden an. Der var meldt et trafikuheld på vej, og folk sad i forvejen med tomme blikke i ventelokalet. Det er altså ikke noget for mig!!! 400 mg Brufen for at få ro i hånden og 8 timers urolig søvn har hjulpet. Jeg er godt nok temmelig træt, men hævelsen har lagt sig en anelse, selv om den er stadig blå.Heldigvis kan jeg bruge tommelfingeren igen. I går aftes var den helt ubrugelig. Så jeg er optimist :-) Måske er det heldigt, at jeg skal til julefrokost i aften. Jeg kan simpelthen ikke nå ud og løbe, når jeg kommer hjem, før jeg skal afsted igen. Så får hånden ro et døgn ekstra. Tilmeldingen til 6 timers løbet i Randers er nu gået i gang. .

Klumpe Dumpe

Ind imellem falder man over ...ingenting! Kender i det? Jeg løb i egne tanker på flad vej, og pludselig lå jeg på jorden. Jeg følte de sekunder, der varer en evighed, mens man ser sig selv falde uden at kunne stoppe det. I ren refleks tager jeg fra med håndfladerne, nærmere bestemt håndrodens bløde punkt under tommelfingrene. Rejser mig med det samme. Føler mig OK trods lidt ondt i håndfladerne, men jeg tænker, at det bare er slaget. Løber de 7 km færdigt. Hjemme igen er håndroden på højre hånd hævet, temmelig øm og lettere handlingslammet. Jeg håber stadig, det bare er slaget. Tør slet ikke tænke på et evt. brud... .

Novo Nordisk løbet

Første testløb! Novo Nordisk løbet har 3 lange, seje bakker på de første 5 km og er mindre kuperet men dog stadig nogle bakker på de sidste 5 km, så der skal disponeres rigtigt for at have kræfter til hele løbet. I juni, hvor jeg var i gang med træningen til 6D, løb jeg på 46.24, hvilket er min bedste tid på løbet. I januar, hvor jeg var i vintertræning, løb jeg på 48.02. Målet var derfor at løbe lidt hurtigere end i januar, men det var urealistisk at løbe som i juni. Jeg er meget tilfreds med resultatet på 46.53. Langt bedre end i januar og ikke mere end et halvt min. langsommere end i juni. Det er et godt udgangspunkt for en ny PB indenfor det kommende halve år ;-) Jeg fulgtes med Anne fra løbeklubben, og vi var begge heldige med løbepræmierne i dag. Anne vandt et gavekort på 250 kr., og jeg vandt et par handsker fra Newline :-) Præmierne uddeles efter hvilket nr., man kommer i mål. Der er en del præmier hver gang: gavekort, sko osv. Det er et godt løb med tydelig afmærkning og en startpris på 40 kr. (gratis for ansatte i Novo). Frugt, energidrik og vand når man kommer i mål. Løbet kan varmt anbefales. .

Hviledag

Nå ja, hviledag er måske så meget sagt. Jeg har ikke løbet, men til gengæld har jeg ryddet op i min have og i mit skur, og jeg har derfor gået mange gange frem og tilbage til vores containerplads! Jeg er så småt begyndt at flytte, i hvert fald i tankerne ;-) Min ryg brokker sig lidt efter at have tømt diverse krukker for planter og jord samt slæbt halvdelen af ungernes legetøj (der burde være kasseret for længst) op på pladsen. Desuden lykkedes det mig at få væltet min cykel ned over venstre læg, så jeg har en fin, lang hudafskrabning ned af benet. Great :-/ Vendingen "Skomager, bliv ved din læst" er ganske velplaceret her! Denne blog vil afsløre min håbløshed ifht. praktiske gøremål, som tiden skrider frem mod flyttedatoen :-( Jeg stiller op i morgen til testløbet med mine små skavanker, så tiden bliver vist ikke noget at skrive om, men så er der jo plads til forbedring næste gang, der er d.3.1.2010. .

Rolig tur

Efter en uge med tempo og intervaller foregik dagens træning i et helt andet tempo. 6,4 km restitutionstur pga. søndagens 10 km testtur. 6,4 km med hovedet fuld af tanker om de praktiske ting omkring flytning. Jeg har fået en ny lejlighed fra 1.2., og selv om jeg glæder mig, er jeg også bekymret. Jeg kan ikke tage lamper ned og sætte dem op igen. Søm bliver skæve, når jeg hænger billeder op osv. Så jeg skal have hjælp til det meste, og det irriterer mig lidt :-/ Jeg skal bo i samme boligområde, så jeg skal bare flytte 200 meter. Uden bil betyder det rigtig mange gange frem og tilbage. Måske jeg kan arr. et flytte-marathon cannonball? :-D Søndag d.3. januar begynder Valdemar Andersson, som jeg mødte til 6 dages løbet i Göteborg, et rekordforsøg i 48 timer på løbebånd . Bare tanken gør mig syg, men jeg ønsker Valle al mulig held og lykke med forsøget :-) .

Bare jeg har km nok

50 km er ikke ret mange km på 1 uge, og jeg er alvorligt bange for, at jeg kommer til at overskride 'budgettet' :-/ Selv om jeg kun løber korte ture (i dag 6,6 km), så er jeg allerede oppe på 37,7 km, og da jeg skal løbe Novo Nordisk løbet 10 km på søndag, skal jeg fordele 2,3 km på 2 dage ;-) Novo Nordisk løbet er udnævnt til mit månedlige testløb. Det er et serieløb og er derfor perfekt til formålet: at måle min forbedring ifht. tempo. En glædelig arbejdsnyhed: Dagens Medicin har kåret Steno Diabetes Center som Danmarks bedste hospitalsafd. for endokrinologi . Vi er blevet nr.1 på alle 3 vurderingskriterier. Et dejligt skulderklap, at vores sundhedsfaglige kolleger i hele landet har vurderet os som særligt dygtige :-) .

Intervaller

Så blev det tid til det frygtede træningspas. 12,6 km inkl. 3 x 10 min intervaller! Hvis nogen har en bærbar iltmaske, så vil jeg gerne låne den næste gang :-/ Men jeg overlevede, og nu er der en hel uge til næste gang ;-) .

Langsom opbygning

Efter 3 måneder med en meget ujævn træningsindsats starter den målrettede træning stille op. Der er 26 ugers træning og 2 ugers nedtrapning at se frem til :-) Hovedmålet er GUCR, og så bliver det spændende om den nye træning betyder personlige rekorder på andre distancer undervejs. Men træningen bliver bygget op mod GUCR - det er der ingen tvivl om! Coach Jesper har dikteret 50 km i denne uge. Ikke mange km, men til gengæld skal de være intensive. Interval- og tempotræning har ikke været højt prioriteret hos mig indtil nu. Mest fordi jeg synes, det er forbandet hårdt! Be careful what you ask for. You might just get it! Jeg har bedt om hjælp til at gøre mig hurtigere, så nu skal der trænes tempo og intervaller HVER uge. Og hvilke intervaller!!! 3 x 10 min. med 5 min. jog mellem. Manden må have fået hedeslag i Afrika! Men når man beder om hjælp, må man gøre, hvad der bliver sagt. Jeg ved af erfaring, at det er lettere at komme ud af døren på de sure dage, når jeg skal stå til regnskab for Jesper. Og tempoet bliver vel hurtigere hen ad vejen... 8 km med tungen ud af halsen. Ikke noget flatterende syn på gaderne i Birkerød. Godt 'sommerløberne' er gået indendørs ;-) .

Nu begynder træningen mod GUCR

På hviledagen i går faldt de mentale brikker endelig på plads. Hovedet meldte sig klar til at påbegynde træningen igen. Det var også på tide! Det passede derfor perfekt, at jeg fik en sms fra Jesper i morges, at han er tæt på at sende første udkast til træningen :-) Jeg er tilbage i dagvagt for en tid, hvilket betyder lidt ændrede træningsforhold. I stedet for at være udhvilet og kunne løbe i de lyse timer, skal jeg nu træne efter 8 timers arbejde (hvor jeg går 8-10 km)og om aftenen. Ugen blev indledt med 10,5 km tempotur. Nå ja - tempo og tempo... Lad os bare sige, at der er et stort udviklingspotentiale ;-) .

De venter stadig

Det er næsten 3 måneder siden, vi kom hjem fra Göteborg 6D. Der var udlovet kontante pengepræmier for alle km over 600 km for kvinder og 700 km for mænd. Desværre blev løbet en underskudsforretning, og det betyder, at løberne stadig ikke har modtaget penge for deres indsats :-( Fra Danmark drejer det sig om Per Brølling, der løb 721,97 km, hvilket ikke kaster det helt store beløb af sig, da beløbet ville stige gradvis pr. km. Meget værre er det for Lars Skytte Christoffersen, der løb ny nordisk rekord på 853,37 km. Her er det tale om mange penge! Hvis jeg husker rigtigt, skulle 800 km udløse 1000 euros, og Lars løb altså 53 km ud over denne grænse, hvilket bringer hans gevinst op på over 10.000 kr. Jeg kan godt forstå, at Lars ikke er tilfreds med den lange ventetid. Jeg håber, at K-G snart får afsluttet dette mellemværende, så alle er tilfredse, og der bliver basis for et nyt arr. fra K-G´s side. Det er trist for alle parter, at løbet får dette efterspil. Min hovedpine er heldigvis ikke af økonomisk art, med mindre man regner med prisen på rødvin :-/ .

Langs Furesøen

For at retfærdiggøre aftenens kalorieindtag til løbeklubbens julefest har jeg haft løbeskoene på. En dejlig tur langs Furesøen :-) Mange ruter opstår lidt tilfældigt, men der knytter sig en lille historie til min tur rundt om Furesøen. Da jeg begyndte at løbe, løb jeg ofte i Vaserne, der er en del af ruten rundt om Furesøen, men jeg kendte ikke turen hele vejen rundt. Ruten er lidt kompliceret, da man ikke løber langs søen hele tiden, men også skal gennem et villakvarter i Holte. Som jeg tidl. har beskrevet, mødte jeg Jesper Olsen i begyndelsen af dec. 2006, og da han skulle holde jul hos sine forældre, der bor ca.6 km fra mig, tilbød han at vise mig turen lillejuleaftensdag. Noget af en udfordring for mig, da der er 20 km rundt, og jeg havde max. løbet halvmarathon! Men man siger jo ikke nej, når Danmarks kendte ultraløber tilbyder en fælles træningstur :-D Det gik heldigvis fint, og siden da har det været en tradition, at vi tager turen rundt d.23. eller 24.12. Sidste år var Jesper som bekendt i Mellemøsten i julen, men det afholdt os ikke fra 'juleturen', der bare blev løbet virtuelt. Vi aftalte starttidspunkt og løb turen sammen mentalt. Sådan bliver det også i år :-) Mens jeg var ude at løbe, blev der sat verdensrekord i Birkerød Svømmehal . Lotte Friis satte ny rekord på 1500 m. fri. Træningen er slut for i dag, og nu er det tid til at skifte mine tights ud med 'Den lille sorte' ('.') .

Dovenskab

Sommetider tænker jeg, om jeg er den eneste ultraløber, der i perioder mister lysten til at træne? Jeg hører aldrig om andre løbere, der har svært ved at få bundet skoene. De løber km efter km hver eneste dag, og alt er bare herligt! Så sidder jeg her i Birkerød og kan bare ikke komme ud af døren. Som mange motionister ved, er det sværeste skridt det, der fører ud af døren. Selv om jeg løber meget og langt, har jeg det på præcis samme måde. I bund og grund er jeg jo bare en alm. motionist, der tilfældigvis har en krop, der kan holde til at løbe langt. Ikke hurtigt, men langt. Af samme grund har jeg et hav af sekundære placeringer i forskellige løb. Jeg er ret nem at slå på den korte bane :-) De sidste dages tavshed skyldes eftertænksomhed. Der har været meget opmærksomhed omkring min person det sidste års tid. Medierne har elsket historien om min sene start med at løbe og den triste baggrund. At jeg løber ultraløb har været et ekstra krydderi. Min begrundelse for at sige ja til at medvirke i alle disse interviews var, at jeg fik lov til at gøre reklame for ultraløb, og man kan jo roligt sige, at emnet har fået stor opmærksomhed. Der har været flere portrætter i TV af forskellige løbere: Kent Møller, Kim Rasmussen, Poul Christensen, Lars Skytte Christoffersen osv. Men følelsen af at være lidt over-eksponeret kan ikke rigtigt slippe mig. Jeg vil helst ikke være en person, folk er trætte af at høre om! "Hun fører sig frem, men præsterer hun nogle resultater? Nej" Derfor har jeg de seneste dage overvejet at lukke for bloggen, men på den anden side har jeg fået mange positive hilsner, både via mails og personligt til løb, og det får mig til at blive ved. At være en inspiration for andre er en gave, jeg værdsætter meget, og sådan en gave kasserer man ikke bare. Måske en 'slut-på-sæsonen'-depression? Måske jeg bare skal få snørret de sko og løbe det hele væk? ;-) .

When the going gets tough...

Fotos: Dan Schleimann (han debuterede i samme ultraløb som mig i Vamdrup 2007:-) ) Dan har taget et billede tæt på afslutningen af 6 timers løbet i Grenå. Det viser med al tydelighed hvor udkørt, jeg var! Fuldstædig tom i blikket. Min eneste tanke var, om løbet aldrig fik en ende. Jeg syntes, uret gik usædvanligt langsomt. Nogle vil synes, at det er vanvittigt at forsætte, hvis man har det sådan, men jeg vælger helt bevidst at forsætte, fordi det i sidste ende give bonus på den mentale konto. For mig handler ultraløb om at prøve grænser, og med mindre jeg bliver skadet, nægter jeg at kaste håndklædet i ringen. Så hellere nøjes med et mindre godt resultat. Jeg ved godt, at jeg i lørdags (lige efter min hjemkomst) skrev, at jeg ville have trukket mig, hvis jeg røg ned på 4.pladsen. Det tænkte jeg mange gange, mens jeg løb, men jeg er ret sikker på, at det ikke var sket, for inderst inde betyder det ikke noget hvilken placering, jeg får, men om jeg vinder kampen over mig selv. Om min viljestyrke er stærk nok. Kan jeg endnu en gang besejre den lille stemme, der siger: "Du er gal. Så STOP dog!!!" 47 ud af 111 løbere kom over 60 km. Ganske flot :-) Til sidst et billede fra præmieoverrækkelsen: i hvid skjorte vinderen Annedorthe Mahato, i rød jakke mig , i sort trøje nr.2 Mette Fallesen. Notér den smukke buket blomster. Reklamen lyver ikke. Blomster virker ;-) .

En dag under dynen

Kulderystelser og ømhed i hele kroppen har sendt mig under dynen i dag. Heldigvis er der sport i TV, og så ligger jeg og nyder synet af de smukke blomster :-) Betyder sygdom, at der ikke bliver tænkt løb? Nej! Mål og delmål for foråret er afsendt til Coach Jesper, så han kan sætte et skema op, der gør mig hurtigere i 2010. 1. delmål: Ny PR på 6 timers løb i Randers d.13.3. Nu skal jeg bare blive frisk i en fart... .

Mod al sund fornuft

Endnu en gang må jeg konstatere, at jeg er alt for nem at lokke! På mystisk vis fik jeg med meget kort varsel startnr. til Grenå 6 timers løb. Et løb, jeg ellers havde meldt fra, fordi jeg blev overbelastet i baglårene for 4 uger siden under 6 timers løbet i Albertslund. Derfor løb jeg socialt marathon for 1 uge siden. Hvem kunne vide, at det ville strømme ind med afbud til Grenå pga. sygdom og skader??? 1 kuperet marathon og 2 x 6 timers løb på 4 uger er vist liiiige i overkanten. Desuden har jeg en fornemmelse af, at min datters influenza kan have smittet mig. De første to timer gik fint, men pludselig blev jeg ramt af en altoverskyggende træthed. For første gang nogensinde under et løb overvejede jeg seriøst at ligge mig i vejkanten og sove! Benene blev som bly, let slingrende løb, og en mystisk tendens til at sparke mig selv over knysten er ikke normalt, selv når jeg er allermest presset under et løb. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kom igennem de sidste 4 timer. Den eneste grund til at jeg blev i løbet var, at jeg vidste, jeg lå på 3. pladsen, og den ville jeg trods alt ikke opgive frivilligt. Så jeg aftalte med mig selv, at jeg ville forsætte, til jeg røg ned på 4. pladsen, for jeg vidste med sikkerhed, at jeg havde intet at skyde tilbage med, hvis jeg blev overhalet. De sidste 2 timer løb jeg fra omgang til omgang. 6 omgange tilbage, 5 omgange tilbage...sidste omgang! På forbløffende vis lå jeg stadig på 3. pladsen, da løbet blev blæst af. 63,379 km kan jeg bestemt ikke være utilfreds med på en dag, hvor ingenting kørte de sidste 4 timer. En velfortjent sejr og flot ny PR til Annedorthe Mahato, som på forhånd var min favorit til sejren. Poul Petersen tog sejren hos herrerne. Stor tillykke til dem begge :-) Præmierne er meget flotte i Grenå. For en 3. plads vandt jeg 1000 kr. og en stor buket blomster. Desuden vandt jeg 3 gode flasker rødvin i lodtrækningen, så kampen, stædigheden og tåbeligheden blev rigeligt belønnet denne lørdag på Djursland. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg havde kørelejlighed til Korsør med Jørgen og Jakob fra Falster. Jeg var helt færdig fysisk og mentalt, da løbet sluttede. Nu er jeg tilbage i Birkerød, og i morgen skal jeg ikke løbe 1 meter! .

En opfordring med bivirkninger

Bortset fra Rudersdal Marathon har jeg holdt træningsmængden nede, som Jesper anbefalede. Jeg er nu ikke sikker på, at det var verdens bedste råd, for dovenskaben sniger sig ind, og vægten stiger. Det er tid til at komme i gang igen! Der er kun et halvt år til GUCR, så det er nu, jeg skal begynde genopbygningen af ultraformen. Jeg ved godt, det lyder lidt underligt, at formen skal genopbygges, når jeg netop har løbet marathon. Men pt. er formen kun så jeg kan gennemføre et marathon uden problemer, men der mangler fart og overskud. Nå ja, der var jo noget med 64 km på 6 timer for 4 uger siden, så helt skidt er det måske ikke, men mentalt er det ikke godt! Som så meget andet er det at løbe også en vane. I hvert fald når det er november-vejr! Når jeg er i lavtræning, bliver det hurtigt en glidebane mod ikke at træne. Kender vi ikke alle: 'I morgen begynder jeg'? En måde at komme i gang igen på kan være at føre motionsdagbog. Chris MacDonald har netop lanceret en dagbog på sin hjemmeside. Mon man så kan sige, at man har Chris som personlig træner? ;-) Jeg bruger Polars Protrainer, men i de dovne perioder er jeg rigtig god til at ignorere de blanke træningsfelter. Mange ultraløbere træner uden de store problemer dag efter dag. Sådan har jeg det desværre ikke. Jeg har op- og nedture mht. træningslysten, og da ultraløb helst skal forblive en glæde, tager jeg ind imellem disse ultraløbepauser. Men i morgen må jeg i gang... .

Lidt efter lidt

Lidt efter lidt kommer der oplysninger, om hvad jeg kan forvente, når Coach Jesper får mulighed for at hjælpe med træningen fra midten af dec. 10-15 km tempoture (hmmm), intervaltræning (aaghhh) og lange ture med rygsæk. Jeg er lidt i tvivl om min Camelbak er for tung. Jeg bruger den, når jeg løber ture over 30 km, men når vi taler om 233 km, tæller hvert et gram. Jeg skal jo også have en jakke, et regnslag, og (vigtigst af alt ;-) ) lidt chokolade med. Skiftetøj, nye sko og pandelampe kan jeg få lagt ud i et depot, men på den anden side har jeg hørt om forsinket baggage, så måske det er en god idé at have lampen på mig hele vejen? Ekstra vægt... Jeg har fået en mail, at der bliver arr. dobbelt-marathon i Greve d. 5.+ 6.12. Jeg har sagt, at marathon- og ultrasæsonen er slut for 2009, men det var før, jeg fik mailen ;-) Pga. starttidspunktet er jeg imidlertid afhængig af samkørsel, så tiden må vise, om jeg deltager. .

Det 1. offer

Min datter blev hjemmets 1. offer for H1N1. Forhåbentligt bliver hun også det eneste! Det betød, at jeg måtte vælge mellem at løbe eller styrketræne for ikke at være for længe væk hjemmefra. Jeg valgte styrketræningen. Min ryg har det heldigvis fint igen, og som ventet har jeg ikke længere smerter i hælen. De 2 kort over ruten fra Birmingham til London er kommet med posten. Puha - der er langt, når man ser det på print! 5,5 marathons på max. 45 timer. .

Sidste kursusdag

Kursus 4 'Løbeskader' afholdes i dag kl.10-20, og derefter er jeg uddannet løbetræner i DGI-regi. Siden jeg var til pilates forrige onsdag har jeg haft lidt gener i min ryg. Jeg tror ikke, den kan klare de yderstillinger, som man kommer i under pilates. Nogle dage kan jeg mærke det mere end andre, og jeg har bestemt kunne mærke det i går aftes og i nat efter at have løbet marathon. Ømhed over lænden og det mærkes i hælen. Jeg har ondt, når jeg træder ned på foden. Jeg har prøvet det før, så jeg ved, det forsvinder i løbet af en dag eller to. At det mærkes i hælen, har noget at gøre med hvor i ryggen, der har været tryk. Så ikke mere pilates - nu nøjes jeg med styrketræning og spinning. .

Rudersdal Marathon

I dag blev der afholdt Rudersdal Marathon for 8. gang. Altså det store officielle marathon med 149 tilmeldte. En flot fremgang for løbet, der havde 35 deltagere, da det blev introduceret. Fredag aften havde jeg været til portvinsmagning, så det var ikke fordi jeg sprang ud af sengen og sagde: YES - jeg skal løbe marathon i dag! Men afsted kom jeg, og faktisk gik det over al forventning. Ingen kriser, ingen ømme lår og vigtigst af alt: overskud hele vejen. Løbet er krævende, og hver gang er der løbere, der undervurderer ruten. At nogle vælger at debutere til dette marathon, kan man kun tage hatten af for. Vi havde 3 løbere i vores 4.30-gruppe, og de kom begge flot igennem trods lidt krise de sidste 7-8 km. Men de fulgte flot med gruppen. Ikke noget med at hænge nede bagi. Ingen (næsten ingen ;-) ) klager. De fulgte bare med oppe foran og kom i mål i fin stil. Hjertelig tillykke med debuten :-) Som sædvanlig var der flotte gaver fra sponsorerne: 4 Garmin-ure i lodtrækning, og til alle løbere var der 1 orange t-shirt fra Craft, en buff (se billede) og lidt lækkerier i form af cola, proteinbar og Twix. Desuden en flot ny-designet medalje med Rudersdalrutens logo på. Har man lyst til at prøve et socialt marathon, kan jeg kun opfordre til at man tilmelder sig næste løb d.2.maj 2010.

De lange ture

Der er mange meninger om, hvordan man bygger en træningsperiode til et ultraløb op. Altså et af de rigtigt lange: 100 miles, 24 timer osv. Jeg synes, man skal bygge det op efter, hvad man har det bedst med både fysisk og mentalt. Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden, når bare man respekterer de 'alm. retningslinier' om fornuftigt stigning i mængde, ordentlig restitution, sund kost og nok søvn. Min holdning er, at turene ikke må være længere, end at du kan restituere forholdsvis hurtigt. I praksis betyder det, at mine længste ture op til GUCR vil blive på 6-8 timer. Hvis sandheden skal frem, så havde jeg det lige oppe at vende med Coach Jesper, for jeg puslede med tanke om et 100 km løb kunne være relevant i slutningen af marts, altså ca. 8 uger før GUCR.Der er altså temmelig langt fra et træningspas på 60-80 km til en konkurrence på 233 km! Men jeg vidste jo næsten, hvad han ville svare, så jeg tilføjede, om 6-8 timer var max. for optimal træning? Svaret var:"Det lyder som om, du har fanget princippet ;-)". Når træningen for alvor går i gang efter nytår, vil der være en tur på min. 30 km hver uge. Ofte vil jeg tage den i form af et cannonball marathon; altså et lille hyggeligt marathon sammen med de andre multi-marathon-løbere, hvor tiden ikke er vigtig. Jeg håber, at Tor (Rudersdal Cannonball), Jerk og Morten (Skodsborg Cannonball) får stablet nogle stykker på benene i løbet af foråret :-) Hvis jeg skal løbe en længere tur end de 6-8 timer, skal det være med et specifikt formål, som da jeg deltog i "1. Allermöher Triple Marathon" som træning til 6 dages løbet. 127 km på samme dag er jo langt over min 'anbefaling', men det løb jeg for at se, hvordan min krop ville reagere, når den fik pauser. Kunne jeg komme i gang igen fysisk og mentalt? Jeg fik så meget erfaring i dette triple-pas, og det er simpelthen et af de træningspas, jeg har lært allermest af! Jeg har truffet den endelige beslutning at udskyde Barcelona marathon til 2011, og i stedet for deltager jeg i Randers 6 timers løb d.13.3. DUUL kommer snart med datoer for deres fælles træningsture i foråret, og det kan jo være, de passer perfekt ind i min træning. Så skal jeg til Århus til lidt løb og fællessang :-D .

Nu må jeg snart have lært det!

Så sidder jeg igen med ømme lår efter spinning i går. Jeg bliver vist aldrig klogere! Jeg burde selvfølgelig have droppet timen i går, når jeg vidste, at jeg skal løbe marathon lørdag. Godt der er tale om et socialt marathon, så tempoet er forholdsvis roligt. Efter jeg har fået startnr. til GUCR overvejer jeg kraftigt at udskyde Barcelona Marathon til 2011. Barcelona, Hamburg og GUCR på 3 mdr. er ikke billigt, og da Barcelona er dyrere end Hamburg, bliver det nok det, der bliver ofret. .

Sved på panden

Jeg lægger fortrinsvis al min træning (styrke, løb, spinning) om eftermiddagen, så jeg har aftenen fri til familien og andre aktiviteter. Jeg vil derfor kun deltage på spinninghold, der slutter senest kl.18, så vi ikke skal spise alt for sent. Der er desværre andre, der har fået samme idé, så disse hold bliver hurtigt booket. Det betyder, at jeg er langt nede på ventelisterne også i næste uge, men derefter har jeg fået booket mig tids nok til at have fået plads hver mandag kl.17-18 og fredag kl.16.30-18. Jeg havde jo ikke regnet med at skulle starte op igen før efter løbet i Grenå. Onsdag er den eneste dag, hvor tiden ikke betyder det store, da min datter er på arbejde fra kl.16-20.30. Derfor kunne jeg med god samvittighed tage afsted kl.16 for at lave styrketræning efterfulgt af spinning og til sidst en tur i sauna. En dejlig træningsdag :-) Spinning er en helt anden form for motion end løbeturene, hvor vinden sørger for at sveden ikke driver ned af ansigtet. Til spinning sveder man meget! Det vænner man sig til, og faktisk er det en fed fornemmelse. Ofte har jeg selskab i centret af de dygtige svømmere fra SIGMA. Det er imponerende at se deres fysiske form. De laver armbøjninger på en måde, jeg ikke tør drømme om! De er i kanonform, og jeg nyder at se deres måde at træne på. Man kan lære meget af at se dem lave deres mave/rygøvelser på gulvet. På lørdag løbes Rudersdal Marathon. 114 deltagere, der løber sammen i 3 tidsgrupper. Et socialt marathon og meget hyggeligt. En måde at se de gamle løbevenner på og samtidigt en mulighed for at møde nye. Oprindeligt var jeg ikke tilmeldt (pga. Grenå), men H1N1 har afstedkommet nogle afbud, så jeg har været heldig at få lov til at købe et startnr. alligevel. Normalt er der ikke mulighed for eftertilmelding til dette løb. Løbet støtter op om klimaforhandlingerne, der snart påbegyndes i København. Her er Tor Rønnows begrundelse: "GARMIN Rudersdal marathon finder sted d. 14 november under tilnavnet HOPENHAGEN marathon, og giver derved støtte til den kampagne, som forhåbentligt vil være med til at påvirke, at udfaldet af klimatopmødet i København falder ud med et godt resultat. GARMIN Rudersdal marathon finder sted i meget naturskønne omgivelser, og skal vi, menneskeheden som heldhed, i de kommende generationer fortsat have mulighed for at glædes ved livet og naturen, så er det vigtigt, at der verdenspolitisk træffes rigtige og handlekraftige beslutninger NU ! Som navnet på løbet og kampagnen indikerer, så er det vores HÅB, at vi har klodens skønne natur og dermed arternes og menneskehedens livsgrundlag intakt i mange generationer frem. Derfor løber vi HOPENHAGEN marathon d. 14 november 2009 på RudersdalRuten." Sådan et tiltag bakker jeg meget gerne op om! .

De første forberedelser

Der er nogle ting, jeg lige så godt kan få ordnet nu, mens træningen er på et minimum. De fleste vil sikkert synes, at det er i alt for god tid, men jeg har den holdning, at jo færre ting, jeg skal tage mig af, når træningen trappes op, jo bedre. Arr. af GUCR forlanger, at man køber de 2 landkort, der dækker Grand Union Canal. Jeg har bestilt dem i U.K. for ca. 125 kr. inkl. forsendelse. Mht. pandelampe så var jeg helt på bar bund. Pga. mit natarbejde træner jeg som regel i de lyse eftermiddagstimer, og jeg har derfor aldrig sat mig ind i emnet. Heldigvis er der altid god hjælp at hente på Dourun, og jeg har fået anbefalet en lampe til 399 kr. Egentligt havde jeg bestemt mig for at låne en, men 399 kr. er en overkommelig pris, og man ved jo aldrig, om jeg skal deltage i andre ultra-natløb senere ;-) Så langt, så godt... .

Interessante detaljer

Interessante detaljer dukker nu op omkring GUCR. Nogle kendte jeg, men havde ikke tænkt nærmere over. Andre kendte jeg ikke til. 1. Løbet betegnes som Englands hårdeste non-stop ultraløb. Alle pauser over 40 min (powernap, spisning, tøjskift) betyder, at man anses for udgået af løbet. Ups! 2. Jeg vidste, at der kun er 9 depoter undervejs, men at de fordeler sig meget ujævnt, havde jeg ikke lige tjekket. Det svinger mellem 18 og 32 km! Det betyder, at der som minimum skal løbes med væskebælte eller rygsæk. Jeg foretrækker rygsæk, og jeg har flere gange løbet Rudersdalruten på 42,2 km med min Camelbak, men der er godt nok langt op til 233 km! Måske jeg skal lægge lidt mere styrketræning ind for skuldrene? 3. Kent fortæller mig, at det er en god idé at træne i trail-terræn, da der er meget ujævnt nogle steder. Jeg har en lidt svag ankel efter en forstuvning for 30 år siden. Så jeg må i gang med træning på vippebræt. Sådan et har jeg heldigvis selv, så det er bare at balancere lidt på det under TV-Avisen. Lad mig komme med en kort introduktion til DUUL: "De Ustyrlige Ultra Løbere" er en gruppe løbegale mænd fra Århus. Der har været flere medlemmer, men af deres hjemmeside fremgår det, at der nu er 4 tilbage, og alle 4 er jeg så heldig at kende: Kent Møller, Per Hjort (manden, der som regel løber med blå paryk), Kim Smitt og Søren Skytte. DUUL er kendt af de fleste marathonløbere som arr. af Århus Natmarathon, der i år måtte lukke tilmeldingen, da de ramte 300 tilmeldte. Gruppen er kendetegnet ved deres altid gode humør, skøre påfund (bl.a. Fængselsmarathon), depot i verdensklasse (her er alvorlig risiko for seriøs blodsukkerstigning) samt deres trang til at synge, når de keder sig på de lange ture. De arr. jævnligt lange træningsture, som alle er velkomne til at deltage i. Turene opslås på deres hjemmeside. DUUL havde sidste år 3 løbere med i GUCR, så de bliver en vigtig informationskilde for mig, og heldigvis er de altid villige til at dele ud af deres viden. Jeg regner med at deltage i 1-2 af deres træningsture, hvor vi kan tale om løbet. Lige nu træner jeg, efter råd fra Jesper, kun ture på 10-15 km. Det er dejligt i en kortere periode at løbe ture, hvor der kun skal hives 1 times tid ud af dagen. Selv om jeg elsker at løbe, så er det ind imellem hårdt at skulle finde 2-3 timer om dagen, når der skal trænes mod de store løb. Efter nytår ved jeg, at der kommer ugentlige ture på marathon eller længere. .

Min coach i Mozambique

Endnu en gang er det lykkedes at lokke Jesper Olsen til at være coach :-) Selv om jeg tror, han er en smule skuffet over, at jeg dropper VM, har han sagt ja til at hjælpe mig med træningen til GUCR. Jeg har efterhånden ret godt styr på opbygningen til 24 timers løb, men jeg er mere (læs: helt) på bar bund, når der er tale om et ultra-distanceløb, hvor tiden er den afgørende faktor. Inden jeg spørger Jesper om hjælp, overvejer jeg altid to ting grundigt: 1. Han forventer en helhjertet træningsindsats - er jeg klar til det? 2. Jesper stiller selv kun op i konkurrencer for at yde sit allerbedste. Det betyder ikke, at han vinder, men hans konkurrence-gen gør, at han vil gå meget langt for at gøre det. Hvis han skal hjælpe mig, skal jeg være indstillet på samme indsats. Stiller jeg op for 'at deltage' eller for 'at gøre mit bedste'? Nu skal det ikke fortolkes som at jeg tror, jeg kan vinde løbet! Langtfra!!! Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få en god tid, og her kommer Jesper ind i billedet. Han skal lære mig at løbe et distanceløb. Hans PR på 100 km er 6.58 og 100 miles er 15.26, så han ved godt, hvordan man træner til den type løb. Allerede i den første sms er der varslet hurtige 10 km løb og intervaller! Puha - Jesper ved godt, hvordan jeg har det med intervaller :-/ Men når jeg har valgt at bede om hans hjælp, gør jeg naturligvis, hvad der bliver sagt... Men lige nu er jeg blevet bedt om at holde mig lidt i ro. Max 60 km om ugen i en måneds tid for at restituere kroppen helt og samtidigt blive fyldt op med indebrændt træningslyst. Da jeg jo alligevel skal i gang med spinning x 2 og styrketræning x 3, passer det mig faktisk fint. Det giver mig tid til at implementere de nye træningsformer på fornuftig vis, før jeg går løs med ultratræningen. Forbindelsen til Mozambique er ikke den bedste pt. Den svinger fra 'ikke god' til direkte 'dårlig', men omkring 15.12. skulle han være i 'mobilt terræn' videre frem, og så starter optrapningen via sms fra Afrika. Der er virkelig tale om træningsvejledning over ultradistance :-D .

GUCR

Pasta for løbere. Kan købes på www.foska.com :-) Det var svært at falde i søvn i går aftes. Det var helt tilfældigt, at jeg så, at jeg havde fået startnr. til GUCR (som Grand Union Canal Race forkortes). Vi var blevet lovet en be- eller afkræftende mail om deltagelse på mandag, men pludselig stod resultatet af lodtrækningen på løbets hjemmeside :-) Selv om min deltagelse får nogle omkostninger i forhold til andre løb, så glæder jeg mig helt vildt. Prøv at goggle billeder på ordene Grand Union Canal, så ved du hvorfor! Løbet finder sted 16 dage efter VM, som derfor bliver uden min deltagelse. 6 dages løbet på Bornholm ligger 14 dage efter GUCR, så det er også sat på stand-by. Desværre har jeg ikke Lars Skytte´s formidable kapacitet til 2 store løb på 3 uger, så jeg har måtte vælge. Der ligger en åben mulighed for deltagelse i DM på 24 timer d.18.juni., hvis jeg har overskud. Det tager jeg først stilling til, når jeg vender hjem fra London. Så mine damer og herrer - bloggens fremtidige indhold (i hvert fald de næste 6,5 måneder) ligger klar: Den kommer til at handle om de fysiske, mentale og praktiske forberedelser til den store udfordring: GUCR. Og her er tale om en udfordring, der både fascinerer og skræmmer mig! Et distanceløb efter kort. Jeg, der er kendt for at løbe forkert, hvis det er muligt! Jeg, der ikke kan læse et landkort og ikke ved, hvordan jeg finder ud af hvilken vej, det skal vende, så jeg løber i den rigtige retning. Hvis man bare skulle løbe med kanalen på samme side hele vejen, var det til at finde ud af, men man skal krydse sluserne flere sted, og jeg har hørt om løbere, der glemte dette og løb for langt, eller de løb pludselig i modsat retning efter at have krydset kanalen. Det sker, når man er træt og derfor uopmærksom. At vælge et distanceløb er for mig en stor udfordring. At løbe 233 km efter et kort er direkte angstprovokerende. Er der noget at sige til, jeg glæder mig? :-D .

Skadesfri

Foto: Little Venice, London Efter søndagens 10 km i Hillerød, hvor jeg kunne mærke lidt til skaden i baglåret de sidste par km, nøjedes jeg med styrketræning + pilates i 3 dage for at give ro til den sidste heling. Det var en god beslutning, for jeg har løbet helt smertefrit i går (15 km) og i dag (13,4 km). Straks melder tanken sig, om jeg trak mig for tidligt fra 6 timers løbet, men gjort er gjort! En mail fra Jens Vedersø Larsen (atetikkens Venner) bekræfter, at der afholdes 6 timers løb i Randers d.13. marts. Et perfekt tidspunkt, hvis jeg ikke var i Barcelona :-( Søndag d.7. marts løber jeg som bekendt Barcelona Marathon, og planen er at holde ferie i byen bagefter. Muligheden er selvfølgelig, at jeg rejser hjem om fredagen via Jylland (mon man kan flyve fra Barcelona til Jylland?), løber i Randers om lørdagen og så vender hjem til Nordsjælland. Det vil såmænd ikke være nogen dårlig løsning, for det betyder korte løbeture efter marathon og dermed god tid til at nyde byens seværdigheder :-) Og så er det tid til at offentliggøre forårets store løb i 2010! Jeg har fået startnr.til Grand Union Canal 145 mile Race 233 km langs den engelske kanal fra Birmingham til London. Der var ca. 270 ansøgere til de 100 pladser: 60 løbere med support og 40 pladser uden support. Jeg har ingen hjælper med, så jeg har været meget heldig at få en af de få 'unsupported' startnr. Fra Danmark deltager også Kent Møller fra DUUL. Kent har deltaget 2 gange tidl. uden at fuldføre. Faktisk er det kun lykkedes for en dansk løber: Søren Skytte, der blev nr.12 i år. I år fuldførte kun 34, så det er et hårdt løb! Jeg bliver den første danske kvinde, der prøver kræfter med løbet :-) 2 nordmænd og 7 svenskere deltager også. .

Det er svært

Jeg har det svært med at have meldt afbud til løbet i Grenå. Da jeg havde truffet beslutningen i går aftes, sendte jeg med det samme en mail til Søren, der er arr., inden jeg kunne nå at fortryde. Og fortrudt - det har jeg! Mange gange! Men det er det mest fornuftige i det lange løb. Og så må jeg lide ved tanken om, at et hav af gode løbevenner slutter sæsonen af sammen uden mig :-( Jeg har kun løbet 1 marathon siden 6 dages løbet, nemlig Rudersdal Cannonball In memoriam René Fasting. Det må snart være på tide at finde sammen med de øvrige marathon-tosser, hvis de vil lukke mig ind i varmen igen :-) Samtidigt leder jeg efter et nyt 6 timers løb i foråret. Det fremgår ikke af 'Atletikkens Venner's hjemmeside, om der afholdes løb i Randers i marts som de foregående år. Løbet i Vamdrup afholdes ikke længere. Måske der popper et nyt op? Helst i slutningen af marts/begyndelsen af april. Hvis nogen hører noget, så send mig lige en mail... .

Ændring i planerne

Jeg har meldt afbud til 6 timers løbet i Grenå. Baglåret er stadig ikke helt OK, og jeg har derfor ikke trænet ordentligt i et par uger. Der er ingen grund til at løbe nogen risiko for en længerevarende skade, så jeg vælger at melde fra allerede nu. Det giver samtidigt en anden løber tid til at forberede sig ordentligt. Der er 15-20 løbere på ventelisten, så det bliver intet problem at finde en erstatning for mig. Jeg har været til pilates i aften. Det er rystende så usmidig kroppen bliver af langdistanceløb, når man ikke laver udstrækninger. Jeg har ikke været til spinning efter løbet i Albertslund for at undgå samme gener i Grenå, men med den nye plan er der nu åbnet op for at genoptage denne træningsform. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, at ultrasæsonen 2009 er slut. Det er endnu ikke 100% sikkert, hvordan 2010 kommer til at se ud, men da jeg er typen, der helst træner frem mod et specifikt mål, skal jeg snart beslutte mig. Nu venter nogle måneders grundtræning. Det betyder mindre træningsmængde løbemæssigt (ca. 70-80 km ugentligt), fokus på stryketræning af hensyn til min ryg samt spinning som supplerende konditionstræning. Jeg skal også, trods den truende jul, have mere fokus på kosten. Jeg kan tydeligt mærke forskel på min træning og mit mentale overskud, om jeg spiser fornuftigt eller ej. Et par råd fra Chris MacDonald vil jeg tage op. Jeg vil skifte lidt af den daglige kaffemængde ud med grøn the. Vi har en thehandel i byen, så der er rig mulighed til at prøve sig frem mellem de mange smagsvarianter. Så er der broccoli! Der er tilsyneladende nogle kræftforebyggende stoffer i broccoli, og et mindre dagligt indtag (3 buketter) skulle være nok. Heldigvis er jeg en af de mennesker, der faktisk godt kan lide broccoli, så det bliver ikke noget problem. Men rådet om 1 spsk. Möllers Tran dagligt får han mig altså ikke med på! Jeg holder mig til min fiskeolie i kapsler ;-) .

HU AHH

Foto: Michael Guldbøg (fra C.M. hjemmeside) I går aftes var jeg til foredrag med Chris MacDonald . Han er vel nok den person, der står stærkest i folks bevidsthed som motivator for sund kost og motion med henblik på at forbedre folkesundheden. Inden jeg skulle afsted, var stemningen mest: Gider jeg nu høre ham igen? Han er i TV hvert andet øjeblik for tiden, og det kan blive lidt for meget. Men billetten var købt, så jeg tog afsted med nogle veninder, og det fortrød jeg ikke! Chris MacDonald er en meget energisk (han står ikke stille mange sekunder), engageret, humoristisk (vi grinede meget!) og dygtig foredragsholder. Det skinner tydeligt igennem, at han brænder for at få folk i gang med livsstilsændringer. Ingen løftet pegefinger, men mange gode råd om hvor vigtigt det er at prioritere sund kost, motion og nok søvn ind i dagligdagen. Men det ved i jo allesammen ;-) Foredraget skulle have varet 2,5 timer, men Chris stoppede først efter 3 timer, og der havde kun været knap 10 min. pause. Foredraget blev holdt via FOF, så det var til at betale: 195 kr. for god og lærerig 'underholding'. Kan varmt anbefales :-) .

Nogle gange...

Nogle gange falder 10-øren lidt sent! Det er 8 uger siden, jeg kom hjem fra Göteborg, og inderst inde har jeg hele tiden været skuffet over de 2 døgn, hvor jeg kun løb 85 km. Jeg havde regnet med at kunne opretholde et snit på 100 km pr. dag. Først i dag - så længe efter - kan jeg se, at det trods alt ikke så dårligt at løbe 2 marathons på én dag. At nedturen skete allerede på 2.dagen, tror jeg er et udslag af den manglende forplejning fra søndag kl.20 til næste morgen kl.08. Det passer såmænd meget godt, at det tager ca. 2 døgn at få genopbygget et brugbart energiniveau, når man næsten konstant er i bevægelse. Fra dag 4 var jeg oppe på 100 km dagligt igen. Det forbedrer naturligvis ikke min indsats, men det hjælper mig mentalt, at der (måske) er en naturlig forklaring på mit dyk. Det sker ikke én gang til! Næste gang er jeg forberedt og har medbragt gels (som Lars havde) og anden 'nødforplejning' i tilfælde af, at depotet svigter. En million andre ting kan gå galt, men det, man selv kan gøre noget ved, skal man være forberedt på! Et andet tip: Jeg slap ikke for et par vabler under løbet, men her hjalp noget flydende plaster, som Lars havde med. Det virkede fantastisk. Købt i Aldi for næsten ingen penge. Rutinerede ultraløbere har åbenbart et mindre husapotek med ;-) .

Newline Skovmarathon - 10 km distancen

Foto: Birkerøddernes Løbeklub's yngste deltager Viktor Hastrup, der løb 10 km i den meget flotte tid 39.51. Det rakte til en 2. plads i aldersklassen 0-14 år, en 7.plads hos herrerne og en 8.plads all-over af 651 deltagere. Stærkt løbet Viktor :-) Pudsigt nok er hans startnr. = Birkerøds postnr. St. Dyrehave i Hillerød lagde den smukkeste efterårsskov til den 13. udgave af Skovmarathon. Jeg så mange gode løbevenner, der naturligvis alle skulle løbe marathon, men man har vel en rygrad af stål, så jeg holdt fast i den korte distance. Jeg fik uden problemer lov til at skifte fra halvmarathon til 10 km. Det var meget mærkeligt at se alle de andre starte på 42,195 km - uden mig :-( Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning. Jeg mærkede dét, der nu må betegnes som ømhed, i baglåret under hele turen. Lidt mere ømhed på den sidste km, så hvis jeg i begyndelsen af løbet var sikker på, at jeg nok i det mindste skulle være blevet på halvmarathon, skiftede jeg i hvert fald mening igen ;-) 10 km var det helt rigtige valg, fordi den efterlod en fornemmelse af, at det går hurtigt fremad nu, og samtidigt havde jeg følelsen 'Bare jeg skulle løbe længere'. Mental sult på at løbe langt igen! Tiden blev 49.29. Dvs. 4.57/km og dermed 20 sek. langsommere pr. km i forhold til Gribskovløbet for 14 dage siden. Disciplineret løbet :-) Placering: nr.2 af 49 kvinder i aldersklassen 45-49 år / nr.16 af 325 kvinder / nr.144 ud af 651 deltagere. Det er da ikke så ringe af en småskadet løber :-D Der går nok en lille uges tid, før baglåret er 100% i orden, men jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg nok skal blive klar til 6 timers løbet i Grenå. Spørgsmålet er kun i hvilken form? .

Testturen

Jeg har aldrig før haft en baglårsskade, og det betyder, at jeg er lidt på gyngende grund, når jeg skal træffe en beslutning mht. morgendagens løb. Jeg mærker absolut intet til skaden, når jeg går, men jeg kan mærke den, når jeg løber. Den er lidt svær at beskrive: det gør ikke 'ondt', men jeg mærker den konstant. Det mystiske er, at den flytter sig under løbet! Starter øverst i låret, bevæger sig nedad mod knæet og lidt op igen, før turen på 6 km slutter. Altså ikke et bestemt punkt, der gør ondt som i tirsdags. Hvad i alverden betyder det??? Så snart jeg stopper turen, forsvinder alle symptomer, så det er i hvert fald positivt. Min intuition siger mig, at halvmarathon er lidt for risikalbelt, men 10 km vil være OK. Det ville jeg løbe under alle omstændigheder, så hvorfor ikke med klubben til løbet? Jeg har mailet til arr., om jeg kan skifte distance. Desværre har min mailserver valgt at gå ned umidddelbart efter, så det svæver i det uvisse, om jeg løber i morgen. .

Når det er svært at være løber

Nogle mennesker løber, andre er løbere. Mange løber, fordi det er er god, hurtig og nem måde at få den daglige motion på. Forhåbentligt endnu flere løber, fordi de ikke kan lade være. Det er løberne. Når man er både fysisk og psykisk afhængig af den daglige løbetur. Kort eller lang tur er ligegyldigt. Det handler om velværet ved at bruge sin krop, tiden hvor tankerne kan flyde frit og at mærke årstiderne på sin krop. Derfor er det også et antiklimaks, når man i perioder oplever at være løbetræt. Hvordan kan man være træt af noget, man dybest set er afhængig af? Overtræning kan selvfølgelig være en forklaring. Det har jeg prøvet på egen krop, da jeg trænede op til DM i 24 timers løb på Bornholm i maj 2008. Mentalt fyldte DM meget, fordi jeg gerne ville kvalificere mig til landsholdet, og samtidigt glemte jeg at give kroppen den hvile, den havde brug for. Den tunge krop var ikke det værste. Den fornemmelse forsvandt, så snart jeg fik skoene på. Det værste var mit temperament! Fra at være en glad og omgængelig person, blev jeg irritabel og fór let op over det mindste. At man ikke selv kan se symptomerne, gør ikke sagen bedre! Learning by doing - siden da har jeg været meget opmærksom på den 'bivirkning', løb kan have. For mig kommer det også, når et stort mål er nået. Som efter 6 dages løbet i Göteborg. Måske er det bare kroppens måde at sige: "Lad mig så restituere i fred!" Den fratager mig simpelthen lysten til at løbe. Efterhånden har jeg lært ikke at blive urolig over det. Lysten vender altid tilbage. Jeg er jo løber Så det er meget frustrerende at løbe ind i en mindre skade, når lysten endelig er vendt tilbage efter 6 ugers fravær! Heldigvis er alle symptomer næsten væk, så jeg regner med at tage en lille testtur i morgen. Jeg havde overvejet det i dag, men kroppen er altid træt efter 4 nattevagter, og det er ikke noget godt udgangspunkt. 3 dage uden løbetræning føles som 3 år. De rigtige løbere ved, hvad jeg mener ;-) .

Nye sko - ingen løb

Uh hvor det kribler for at komme ud at løbe, når der står et par spritnye sko på gulvet! Jeg er blevet meget glad for at løbe konkurrence i NIKE Lunartrainer, så jeg købt et par mere fra England. Denne gang i grå og pink. Pris: 581 kr. inkl. forsendelse. D.7.marts 2010 skal jeg løbe Barcelona Marathon, og jeg har været heldig og vundet en lejlighed gennem NOVO Nordisk d.6.-13.marts. Lige op til Ramblaen :-D Der er bedring i baglåret. Stadig kun styrketræning. Jeg laver tilmed lunges, squats og udstrækninger i nattevagten. Lunges og squats er uden vægtbelastning på arbejdet - med belastning i fitnesscentret. Jeg holder fast i, at jeg ikke løber, før jeg ikke mærker det mindste til skaden. Status er, at jeg kan gå normalt, men jeg kan godt mærke, hvor skaden sidder. .

Hamstrings

Man skal ikke google ret længe for at finde ud af, at der er tale om hamstrings . Så vidt jeg kan lokalisere det, er der tale om Biceps Femoris. Heldigvis ser det ud til, at der kun er tale om stadie 1, så jeg har i første omgang fravalgt fysioterapi (ultralyd) og Brufen-kur. I stedet for begynder jeg igen at tage 3 fiskeoliepiller om dagen. 3 gr. dagl. har en antiinflammatorisk effekt, og det bruger jeg forebyggende, når jeg er har en stor træningsmængde. Derudover tager jeg i fitnesscentret og laver mit styrketræningsprogram. Jeg er ekstra forsigtig med lunges og squats, men jeg kan gennemføre dem uden at nærme mig smertegrænsen, så det tror jeg er OK. Jeg var lidt bekymret for, om jeg ville få ondt efter træningen, når musklerne igen blev kolde, men det er ikke tilfældet. Faktisk føles det lidt bedre :-) Jeg håber, Anders Tøsse har ret, når han skriver, at det kun varer 5 dage! I hvert fald er jeg forsigtig optimist. Halvmarathon på søndag tager jeg først endelig stilling til på fredag, men det har ikke høj prioritet, så det vil være OK at droppe det - bortset fra at jeg gerne vil afsted med løbeklubben. .

AV!

Den positive indgangsvinkel til dagens blog er, at der stadig høstes erfaringer af lørdagens løb. Desværre er det negative erfaringer! Jeg mærker kun lidt til baglårene, når jeg går, så jeg havde regnet med, at en langsom tur på 10 km var OK i dag. Langsom - det blev den. Og kort!!! Så snart jeg begyndte at løbe, kunne jeg mærke, at venstre baglår har det ikke godt. Højre mærker jeg meget lidt til, men venstre er stadig meget medtaget. Det var som at løbe i slow motion fra begyndelsen, og det blev kun værre. Da 4. km blev løbet i 6.30 min/km, var det tid til at stoppe. Gik resten af vejen hjem for ikke at forværre skaden yderligere. Folk, der kender mig, vil være rystet over den næste udtalelse: jeg stoppede op for at strække ud under turen! Der er delte meninger om udstrækningens effekt, men efterhånden er man vist blevet enige om, at den ikke betyder noget for restitutionen, men den er gavnlig for smidigheden. Så det er en smagssag, om man skrækker ud, og jeg er en af dem, der næsten aldrig gør det. Så når jeg føler, at det er nødvendigt at foretage udstrækninger under en tur, er den helt gal! Planen er, at jeg skal løbe halvmarathon (Skovmaren i Hillerød) på søndag sammen med løbeklubben, men nu må jeg se, hvordan resten af ugen forløber. Det er årets eneste halvmarathon, så det er lidt ærgerligt, hvis jeg går glip af den. På den anden side er jeg ikke så vild med disse sprinterdistancer, hvor man løber med tungen ud af halsen hele vejen ;-) .

Det første ultraløb

Baglårene er stadig lidt ømme, men nu kan jeg da i det mindste rejse mig op fra sofaen uden at jamre ;-) Jeg hørte i Chris MacDonalds film om Race across America, at kramper sidder i benene i op til 24 timer efter, de er stoppet. Nu blev jeg heldigvis forskånet for rigtige kramper, men mon ikke at løbe i grænselandet af kramper også har sin effekt? Det er meget underligt at have ondt i baglårene i stedet for i forlårene (hedder det det?). Det har jeg aldrig prøvet før. Bortset fra nogle strækøvelser får benene en hviledag. Det er ved at gå op for mig, at der er en del, der læser bloggen som inspiration til det første ultraløb. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle, der hilser på, når jeg er ude til løb eller her på bloggen. I skal bare vide, at det går begge veje, og de seneste 1,5 måneder, hvor jeg har været lidt slidt mentalt, har det været en stor opmuntring at høre fra jer :-) Efter min mening er det vigtigste råd, man kan give en debutant: Løb dit eget løb! Alle har et vist antal marathons i bagagen og har derfor en idé om, hvad de kan klare tempomæssigt. De lange træningsture har også givet en fornemmelse af, hvor man føler sig bedst tilpas. Tempoet, hvor man føler, man kan løbe i en evighed. 6 timer er meget længere end et marathon, både fysisk og mentalt. Stiller man op med andre i samme løb, er det vigtigt at lave klare aftaler på forhånd. Man løber sammen, hvis det passer med tempoet.Det værste, man kan gøre, er at prøve at hænge på, hvis man er lidt nede. Det slider fysisk og mentalt. Det er ikke et nederlag at sige 'Bare løb, nu forsætter jeg i mit eget tempo'. Modsat skal man heller ikke føle sig begrænset eller forpligtiget, hvis man har ramt dagen med de gode ben. Så skal der løbes! For de fleste vil der være op- og nedture gennem et ultraløb. Selv om man i kortere eller længere tid må gå ned i tempo, er det ikke slut. Tværtimod kan man pludselig opleve, at energien, kampånden og de lette ben vender tilbage. Man kan også opleve det modsatte, men lad os nu være lidt optimistiske ;-) Derfor: giv ikke op, fordi det er hårdt, uudholdeligt og bare slet ikke kører. Der er en verden til forskel på at have kæmpet sig igennem et løb, overvundet sig selv og fuldført eller at have givet op på halvvejen. Man lærer langt mere om sig selv og sine grænser fra disse løb end fra dem, der går godt. "Don't dwell on what went wrong. Instead, focus on what to do next. Spend your energies on moving forward toward finding the answer" Denis Waitley Naturligvis er det bedst, at man har et supergodt løb med ny PR. Det bliver man høj af i flere dage. En 'hænderne-over-hovedet'-følelse :-D Under og lige efter det første ultraløb tænker mange: 'Det gør jeg ALDRIG mere'. Men bare rolig - et par dage efter begynder du at se i løbskalenderen, hvornår det næste bliver afholdt. Når du læser ovenstående, så husk at det er min personlige holdning til ultraløb. Nogle vil være enige med mig, andre uenige. .

Søndagens 'rigtige' indlæg

Man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet, og jeg støttede mig til samtlige grene på dagens 6 km restitutionstur! Tempoet startede på grænsen mellem powerwalk og jogging. Det gjorde vildt ondt i baglårene. Jeg havde taget de lodne vintertights på for at være sikker på, at musklerne forblev varme i det disede vejr. Tiden blev brugt til den endelige evaluering af løbet. Jeg gennemgår altid mine løb dagen efter, når det er kommet lidt på afstand.Hvad kan jeg lære af løbet? Det begyndte jo rigtig godt, og hvis det var forsat, er det muligt min PR var i fare. Meget andet kunne være gået galt, så det er slet ikke sikkert, men muligheden var tilstede. Men hvis kan jeg ikke bruge til noget, og derfor er det vigtigt at trække de ting ud, jeg kan bruge til noget. At jeg var i stand til at holde kramperne i skak i 4,5 timer ved at løbe efter kroppens signaler er en guldgrube af viden. En dyrtkøbt viden for det gør vanvittigt ondt, men der kommer nok flere løb, hvor det er tilfældet, og så kan jeg jo tænke tilbage på 'den gang i Albertslund' hvor det gik godt. Helt ærligt så ærgrer det mig lidt, at jeg ikke satte efter Kirsten. Man ved jo aldrig, om det ville være gået godt. Men den fornuftige side af mig siger, at jeg gjorde det helt rigtige. På det tidspunkt var mine muskler så spændte, at en pludselig forcering kunne have resulteret i en fiberspræning. Jeg har løbet 6 timers løb 5 gange, og dette er mit 2. bedste resultat, så jeg kan jo faktisk ikke tillade mig at være utilfreds. Det er jeg heller ikke, men hvis... Da jeg kom hjem fra turen, lå der en hilsen fra Tracy på dagens første indlæg. Jeg bliver glad, når der er respons på mine små historier, og især når det er fra de involverede :-) .

Lidt mere om 6 timers løbet

FOTO: Jan Wolffgang. Lidelse i højeste potens. Jeg har ikke lagt kasketten endnu, så det er mindre end 4 timer inde i løbet. Der er LANG vej hjem! FOTO: Charley Prødel. Top 3 fra ve. Britta, Kirsten og mig Her kommer lidt mere om 'oplevelserne' fra Albertslund: For pokker hvor har jeg ondt i baglårene i dag! Noget må jeg gøre rigtigt i spinningtimerne ;-) Som skrevet kunne jeg mærke fra starten, at jeg havde gode ben, så der var ingen grund til at lægge ud i de planlagte 5.45-6.00/km. Det gik rigtig godt i begyndelsen. Jeg lagde mig hurtigt på 2.pladsen i løbet, ca.100 meter efter den førende Tracy Høeg. Jeg kendte ikke Tracy Høeg på forhånd, men hvis jeg havde vidst, at hun løber marathon på 2.49, havde jeg nok været mere nervøs. Råd nr. 1: Google dine modstandere, hvis du vil vinde en konkurrence. Jeg havde ikke regnet med at løbe en podieplacering hjem, så det havde jeg ikke bekymret mig om. Tracy holdt 1.pladsen, til vi passerede marathon i ca.3.43. Trods smerterne i baglåret lå jeg konstant ca.100 meter bag hende. Jeg kender ikke Tracy´s løbestil, så muligvis løber hun altid sådan, men lad mig alligevel bruge hende som eksempel på, hvorfor hun ikke gjorde mig urolig: Råd nr.2: Lad være med at tjekke dit ur konstant og vend dig ikke om for at se, hvor din modstander ligger hele tiden. Det er alm.vis tegn på, at man føler sig presset. Noget en konkurrent elsker at se :-) Efter 3 timer kom jeg op på siden af hende og lagde mig foran. Det irriterde hende, så hun satte farten op for at ligge nr.1 igen. Det gjorde vi et par gange, og da vi var tæt på målområdet, satte jeg farten op og løb over som nr.1 og gik i depot. Tracy løb videre! Råd nr.3: Med mindre der kun er ½ time tilbage af løbet, lader man sig aldrig presse til at droppe et depotstop under et ultraløb! Som sagt faldt Tracy tilbage efter 4 timer, og inden løbet var slut, havde jeg taget hende med en omgang. 6 timer er meget lang tid, og det kræver et godt kendskab til egen formåen og krop at holde 1.pladsen løbet igennem. En, der kendte sit potentiale, var Kenneth Munk, der på forhånd havde sagt, at han ville løbe efter den danske rekord på 80,5 km. Han har tidl. løbet 100 km på 7.47. Som sagt, så gjort: 82,420 km. Nu bliver det spændende, om Ole Karlsen, Poul Petersen og Frederik Lassen har et modtræk i Grenå om 4 uger :-) Nå, tilbage til mit løb! 1,5 timer havde jeg et godt løb. Derefter var det slut med det sjove. Jeg havde brugt en nedløbsbakke kort før mål til at vinde gratis meter ved at lade kroppen 'falde' ned af bakken. Det måtte jeg opgive, da smerterne satte ind. Op ad de små stigninger trak det også i baglårene. Faktisk var jeg en ynk at se på, hvilket ovenstående foto tydeligt viser! 4,5 timer med tiltagende smerter i begge baglår og efterhånden også i højre læg gjorde, at jeg flere gange overvejede at trække mig ud af løbet. Jeg blev enig med mig selv om, at ved den første krampe ville jeg stoppe. Løbet var trods alt kun et slags testløb efter 6D - hvordan er formen? I perioder måtte jeg sætte farten ned for at undgå kramperne, og da Kirsten kom bagfra på sidste omgang, var der ikke noget at stille op. Hun havde fået oplyst, at jeg førte med 1 min., da hun gik ud på sidste omgang, så hun havde noget at jage. Jeg havde ingen idé om, hvor tæt de nærmeste lå. Men selv om jeg havde vidst det, kunne jeg ikke gøre mere af hensyn til kroppen. It ain´t over till the fat lady sings - eller tudehornet lyder, og med 8 min. igen overhaler Kirsten og vinder med mindre end 200 meter. Tillykke med sejren :-) Britta Karlsson blev nr.3, 369 meter efter mig, så det var close race i kvindernes top 3. Vi havde en fødselar med i løbet, så arr. havde sørget for lagkage og varm cacao med flødeskum, da vi kom i mål :-D Omklædningen var et kapitel for sig. Når man balancerer på grænsen til kramper, skal der bare én forkert bevægelse til at det går galt. Så med kolde, ømme og 'nervøse' muskler var det en kunst at få det våde tøj af og tørt tøj på. En lang jammer på vej til toget, fordi jeg havde svært ved at gå. Heldigvis fik Niels og jeg et lift til stationen af Jakob og Jørgen fra Falster. Tak til Niels for tålmodigt at høre på alle mine klager til Kbh. Han var nok glad for at skulle tidligt af toget :-/ I kupéen var også Sirus, Jesper H. og Helle. Helle havde ultradebuteret med 60 km. Jeg kan stadig huske 'hænderne-over-hovedet'-følesen, da jeg passerede marathondistancen på det første ultraløb. Det er en berusende følelse, og jeg håber, Helle fik fejret det i går aftes :-) Da jeg gik i seng i går aftes, var det med sitrende muskler. Genopbygningen er i fuld gang. Stakkels krop. Den skal på hårdt arbejde i dag! Stive ben og jävla ondt i baglårene. Intet at mærke i forlårene. “Pain is temporary. It may last a minute, or an hour, or a day, or a year, but eventually it will subside and something else will take its place. If I quit, however, it lasts forever.” Lance Armstrong. And I didn´t quit...

En hård dag på 'jobbet'

FOTO: Jan Wolffgang En kort rapport fra 6 timers løbet: Jeg havde supergode ben fra starten af løbet og lagde derfor ud i en højere fart end planlagt. Det gik fint i 1,5 timer, men så begyndte jeg at få tegn på kramper i baglåret! Løb de sidste 4,5 timer lige på grænsen, så da jeg blev 'angrebet' med kun 8 min. tilbage af løbet, turde jeg simpelthen ikke sætte efter. Der er nok ingen tvivl om, at det skyldes, jeg er begyndt til spinning for 2 uger siden. I spinning bruger man baglårets muskler, og det er stadig så nyt for mig, at det gav bagslag i dag. Men sejren betyder såmænd heller ikke noget (selv om 200 meter ikke er meget :-/ ). Jeg er lykkelig for at nå 64,192 km :-D Meget længere end jeg havde drømt om på forhånd! Jeg er langt mere øm end jeg plejer at være efter et 6 timers løb, så der skal passes på de næste par dage, hvis jeg ikke skal få en skade som 'bonus'. Mange gode løbevenner til start, og jeg fik også hilst på den norske deltager Kjell Gunnar Gjerdal. Han havde læst om mig på Kondis :-)

Morgenstemning

Kl. er 07.30, og det er tæt på afgang til Albertslund. Jeg er træt! Er ikke udhvilet efter 4 nattevagter. Normalt sover jeg helt igennem, dvs. 10-12 timer, efter mine nattevagter for at indhente søvnunderskuddet, men i nat er det kun blvet til 8 timer. Så træt i ben, hoved og krop. Det bliver vist lange 6 timer. Og for at toppe det, så regner det... Jo, stemningen er i top, for jeg skal jo ud og LØBE :-D .

It´s rude to count people as you pass them - out loud

Lørdagens løb ser ud til at blive spændende. Kenneth Munk vil gøre et attentat på den danske rekord :-) Pressemeddelelse Personligt bliver det (som tidl. skrevet) kun "spændende" i den forkerte ende af skalaen, nemlig hvor kort jeg kan undgå at løbe :-/ Men det forhindrer mig ikke i at se frem til løbet, for der stiller en del gode løbevenner til start :-) Hvis du bor i nærheden, så kom forbi og se Kenneths kamp mod uret og kilometerne! Det bliver spændende, hvor mange løbere han når at tælle på sin vej rundt om søen. Mig skal han overhale ca. 10 gange :-D .

Ingen forventninger

På Cph 6 hour race´s hjemmeside findes et link til løbende opdateringer fra lørdagens konkurrence. Jeg har absolut ingen forventninger om et godt resultat. Hvis jeg er heldig, slipper jeg derfra med et hæderligt 60+ resultat. På nær et enkelt marathon (Rudersdal Cannonball Marathon) har jeg ikke haft nogle lange ture siden 6D. Det ligger jo i sagens natur en dæmper på formen til et 6 timers løb :-/ Men jeg kommer tilbage! Jeg er meget glad for at være kommet i gang med styrketræning og spinning, som jeg ved vil gøre mig til en stærkere løber på lang sigt. Det betyder ikke så meget, hvilke resultater jeg får i Albertslund og Grenå. 6 timers løb er under alle omstændigheder en for kort distance til, at jeg kan gøre mig gældende. Det er en sprinterdistance for de hurtige ultraløbere :-D .