torsdag den 10. december 2009
De små sejre
Hvis man leder længe nok, kan man finde noget positivt i de fleste ting. Som når resultatlisten fra Novo-løbet dukker op på mailen.
En langsommere tid og 4.plads mod sidste løbs 2.plads hos kvinderne lyder ikke umiddelbart tilfredsstillende, men jeg vandt for 3.gang ud af 3 starter min aldersklasse (jubiii), og løbet har samtidigt et pointsystem, der er korrigeret efter alder, og her er jeg faktisk vinder hos kvinderne og nr.2 overall på 10 km. Hvis man leder længe nok... ;-)
Intervaltræning dagen efter en tempotur er ikke den bedste kombination, så de 3 x 10 min. blev løbet lidt langsommere end i sidste uge. Vejret i dag har været gråt, diset og med småregn. En af de dage, hvor man ikke rigtig ved, om det overhovedet har været 'dag', eller om vi bare gik direkte fra nat til mørk eftermiddag. Absolut det mest triste vejr at træne i - og så intervaller!!!
Det blev ikke nogen god dansk dag på håndboldbanen, men vi er stadig videre i mellemrunden med max point, og i år tror jeg, at Pytlicks Piger går hele vejen.
De danske curlingkvinder er sikret mindst bronze ved EM, og nu venter Schweiz i semifinalen.
Desuden er EM i svømning på kortbane også i gang, og her venter det sikkert også danske medaljer.
Det er skønt at være sportsfreak :-D
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar