mandag den 28. februar 2011

Styrketræning

Ryggen er øm, og jeg er irriteret. Det er en af de dage, hvor jeg lader mig gå på af mine gener i ryggen. Som regel lever jeg bare med det, for sådan har det jo været i større eller mindre grad i 6-7 år, men i dag gør det mig i dårligt humør.

Jeg har droppet løbeturen og har i stedet for været til let styrketræning i en lokal fysioterapi, der har et lille træningscenter tilknyttet, hvor man kan gå for 200 kr. mdl. Her er løbebånd, cykel, crosstrainer, maskiner samt håndvægte. Det er ikke så stort, og der går ikke mange mennesker (de fleste bruger fitnessdk), og der er aldrig ventetid ved maskinerne. Et stort plus! Jeg har valgt at bruge maskiner i stedet for vægte, der ellers træner flere muskelgrupper på én gang, fordi det giver en fuldt kontrolleret bevægelse, og jeg skal ikke risikere at forværre noget, fordi jeg ikke får løftet rigtigt.

I aften skal jeg på Rigshospitalet til MR-scanningen af mit indre fedt :-/
Det er sidste undersøgelse i forbindelse med projektet 'Løb og muskler'

I morgen tidlig, direkte efter arbejde, skal jeg til fys, og det glæder jeg mig til. Min ryg trænger til behandling, og jeg trænger til en bedring af humøret.

søndag den 27. februar 2011

Man bliver det, man træner

Og jeg træner langsomt, men sikkert. Min ryg har brokket sig lidt over de 25 km i går, men ikke nok til at holde mig fra en lille tur i dag. 11 km på flad vej, fordi jeg godt kunne mærke i hofterne, at jeg havde været i kuperet skovterræn i går. Når man ikke træner i afvekslende terræn, er der nogle muskler, kroppen ikke får brugt, så jeg må prøve at løbe i skoven, selv om det bliver i langsommere tempo end på asfalt. Jeg er simpelthen nervøs for at falde over grene og trærødder, fordi jeg ved, det vil give et ryk i ryggen (haha), som ikke er godt! Jeg kan jo mærke det, bare jeg snubler over en gren, der springer op.

Næste afsnit skal læses efter devisen: gør som jeg siger, ikke som jeg gør!

Efter samråd med coachen kaster jeg mig ud i at prøve en sko fra New Balance uden løbestilstest, fordi der er for stor forskel på standard-råd og ultra-behov. Han har, som jeg skrev i går, anbefalet, at jeg finder en supplerende sko med god støddæmpning. Så jeg spurgte, om der var et mærke, han ville anbefale? Jeg var ret sikker på, at jeg ville modtage en sms med en lang tale om Asics fortræffeligheder (Jesper løb i Asics, før han skiftede til Ecco), men der tog han fusen på mig. Han har nemlig anbefalet New Balance, og da jeg læste det, kom jeg i tanke om, at under den sidste test havde jeg fået at vide, at Nike var bedst, men at jeg, hvis jeg absolut ville have et alternativ, så var det N.B. Så jeg har været på nettet, og hos Wiggle fandt jeg et par stability shoes til 489 kr. inkl. forsendelse. Duer de ikke som løbesko, kan de altid bruges til hverdagssko.

 
New Balance Ladies WR850ST Shoes AW10
New Balance Ladies WR850ST
Udgave: efterår/vinter 2010

Den normale leveringstid fra England er 4-5 dage, så de burde komme sidst på ugen.

Mens vi er ved Jesper, så fik jeg en glædesstrålende sms kl. 00.10 i nat: "100 km :-))) Mere når jeg har SOVET/HVILET". Det er den længste dagsdistance, der er løbet under både WR1 og WR2. Den hidtidige længste tur har været 95 km. Jeg har på fornemmelse, at den pakke, der venter i Neuquen, trækker ;-)

Det er mit indtryk, at han har masser af overskud for tiden. Det afspejler sig altid tydeligt i de sms, jeg modtager. Pt. har han overskud til at vejlede om sko, og han har tilbudt at justere træningsprogrammet, så det passer til ryggen, men den del har jeg afstået fra lige nu. Jeg vil hellere løbe 'fra dag til dag', så jeg ikke føler mig presset af et program, jeg ikke kan følge med vanlig nøjagtighed. Den opgave kan han altid få senere.

Jeg har før været inde på, at jeg er lidt overtroisk. Bare sådan i det små og uden at det har vidtrækkende konsekvenser. Kender I den talemåde, at man efterlader ting hos folk for at være sikker på, at man senere vender tilbage? I min reol med løbesko står der også et par sko, der tilhører Jesper, og som han efterlod efter en træningsweekend. Så er jeg sikker på, at han vender hjem fra World Run 2 med livet og helbredet i behold :-)

lørdag den 26. februar 2011

Dagens solstråle

Foto: Olav Engen (Kondis hjemmeside)

Lukris Grønntun er 74 år og har i dag deltaget i 'Bislett 12 timers'
Hun løb 77,688 km. Hvilken sej ældre dame! :-)

Den ultimative kur

Det kan ikke holde mig selv ud, når jeg får 'løber-blues', fordi jeg ikke kan træne det, jeg gerne vil, og jeg kender kun én kur, der hjælper: på med skoene og glemme alt om tempoet, der mangler! 2 gr. varme og solen lokkede mig rundt om Furesøen for 1. gang i flere måneder. Jeg elsker den tur, fordi den er i smuk natur og tilpas lang til at bringe orden i det indre kaos :-)

Naturen laver stadig det smukkeste sceneri langs vandkanten ved Furesøen

Men der er også forårsbebudere
Vintergækker

og erantis

og blå, blå himmel


Løbestilstest?

Jeg har fået foretaget 2 løbestilstests i min tid som løber, senest for 2 år siden. Begge er foretaget hos Løberen i Lyngby, så jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige sko, jeg løber i. Begge tests viste, at Nike Air Structure Triax passer i forhold til min løbestil, også selv om jeg er blevet ultraløber i den mellemliggende tid.

Nu stiller coachen imidlertid spørgsmålstegn ved, om der er støddæmpning nok i skoen? Om jeg bør overveje et alternativ?

Jeg afviser ingenting, så jeg er gået i gang med at undersøge sagen. Et indlæg på Dourun kan af og til kaste et guldkorn af sig.

Jeg har også ringet til Løberen, hvor jeg havde en god samtale med Claus Stallknect. Han anbefaler, at jeg henvender mig til fysioterapeut Simon Lübecker for at få lavet en løbestilstest, der ikke kun tager højde for min pronation, men også for min kropsholdning, som givetvis er påvirket af mine rygsmerter. Det er et rigtig godt forslag, som jeg vil benytte, når jeg finder 600 kr. i budgettet.

Hvem sagde, det er billigt at være løber? Jeg kan fortælle en helt anden historie!

Måske jeg skal kaste mig over svømning i stedet for? Det koster da kun en badedragt og et par svømmebriller. Nååå nej - Birkerød svømmehal er lukket for offentligheden i 4 måneder pga. renovering. Der er kun åbent for svømmeholdene. Så meget for folkesundheden i Birkerød-delen af Rudersdal kommune...

Jeg er vist ved at udvikle mig til en 'grumpy old man'

fredag den 25. februar 2011

Hvor langt er 'for langt'?

Sommetider må man leve på andres oplevelser. Det gælder især, når man er sat ud af spillet på ubestemt tid.

 I dag har jeg modtaget en mail fra Erik Nossum, som indeholder en artikel fra det norske medlemsblad fra Kondis. Artiklen handler om Eriks oplevelser under Norge på langs   Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal koge 42 dages oplevelser ned til 4 sider! Selv om man i øjeblikket oplever, at der sker det samme dag efter dag, så er der alligevel altid små øjeblikke, der gør dagen unik og ikke som alle de andre. Hvordan fortæller man det uden at trætte læserne?

Jeg oplever det, når jeg skal fortælle om et løb, marathon eller længere, på bloggen. Der er så meget, jeg gerne vil fortælle om følelser, op- og nedture, praktiske ting, mentale ting. Men jeg ved også, at folk bliver trætte af at læse indlæg, der er alt for lange. Alt skal helst være i togavisform: kort, men detaljeret. Det kan man bare ikke, så man må skære meget fra, som ellers fylder rigtig meget oplevelsesmæssigt. Men Erik har lavet en meget fin artikel til glæde for Kondis´s læsere.

Og jeg er glad for, at Erik er en af mine ultravenner, så jeg får den slags artikler mailet, når jeg ikke selv er medlem af Kondis. En af de fantastiske ting ved ultraløb er, at det overskrider landegrænser. En lille udvalgt flok, der står sammen om en lidt mærkelig sportsgren :-)

Ind imellem overvejer jeg, hvor langt er 'for langt'? Jeg har som regel opdelt et løb i flere indlæg for at få så meget som muligt med, uden at folk opgiver på halvvejen. Hvad siger i? Et langt indlæg eller som føjleton?

Personligt slås jeg mellem realisme og drømme. Jeg vil så forfærdeligt gerne løbe ultraløb snart, helst DM 100 km i april, men aaaaggghhhhhh - ryggen! Det bliver i sandhed et kapløb med tiden, og det er ikke i ultratempo!

onsdag den 23. februar 2011

Så må jeg jo skrive om noget andet

Jeg beklager, at bloggen ikke handler så meget om løb lige for tiden, men det bliver ikke til mange km i disse dage pga. ryggen. Der var rigtig god effekt af mandagens behandling med ultralyd samt massage, og jeg har valgt at give ryggen et par dages ro, hvilket jeg kan mærke bekommer den vel. Jeg skal til behandling igen fredag morgen, og hvis det stadig føles godt lørdag, håber jeg på en tur på 25-30 km.

Jeg har fået tid til MR-scanningen på Rigshospitalet. Jeg skal møde op mandag aften i næste uge for at få scannet, hvor meget fedt jeg har omkring indvoldene. Den undersøgelse ryger op på nervøsitetsniveauet omkring max-test og biopsi! Tænk hvis jeg får besked om, at jeg er en af de tyndfede :-/
Og dog - risikoen for at komme i kategori med noget, der berører 'tynd' er minimal pt ;-]

Beslutningen omkring VM 24 timer er udskudt af IAU til midten af marts måned. Det er stadig Taiwan, der arbejdes med. Belært af afbudddet fra Brugg pga. finansielle omstændigheder gennemgår IAU nok alle detaljer, før de melder en ny VM-vært ud.

"We are still currently working on the 24hr World Championships for this year. We are looking at sites in Taiwan and we have postponed our decision to mid-march so that we can make the best possible decision on the bid once we have received all the details. A final word will be published as soon as the process is finalized" - fra IAU´s hjemmeside

tirsdag den 22. februar 2011

Et glimt af realisme


Endnu et tegn på at foråret står for døren: gæslinger
Foto taget i går på dagens løbetur
Lørdagens tilbageslag mht. ryggen har givet grobund for seriøs reflektion. Hvorfor vil jeg ikke se i øjnene, at dette kommer til at tage længere tid, og der er ikke noget, der haster? Jeg har læst flere steder, at folk, der får diskusprolaps, alm.vis har 1-2 i deres levetid. Jeg er i gang med nr. 3, og jeg har ikke rundet 50 endnu! Jeg læser jævnligt om elitesportsfolk (uden anden sammenligning i øvrigt!), der er væk pga. skader i ½ - 1 år og vender stærkt tilbage. Der er ingen deadline for udøvelsen af ultraløb, så der er masser af tid / år at løbe i.

DM 100 km er kun 8 uger væk, så det er efterhånden helt ude af billedet. Så er der DM 24 timer i juni, og det kan stadig blive aktuelt. Men ellers er der masser af 24 timers løb i efteråret. England og Sverige er oplagte muligheder. Skövde tilbyder ovenikøbet 48 timers løb, og det har jeg aldrig løbet, så det kunne jo være morsomt. Det ligger i slutningen af august og virker derfor meget realistisk.

Nu har jeg bestemt mig for, at jeg ikke vil ligge under mit eget pres om at løbe et vist antal km om ugen for at nå et mål, der formodentligt er urealistisk. Jeg bliver frustreret af det! Jeg har været igennem halvdelen af mine fys-behandlinger, hvilket betyder, at jeg først er færdig med dem i slutningen af marts.

Jeg har allerede aftalt med vejrguderne, at til den tid er det for alvor forår :-)

mandag den 21. februar 2011

Colibri tights - min mening

Inden I læser nedenstående beskrivelse af et Colibri produkt, vil jeg understrege, at det er min personlige mening. Som med alt andet udstyr kan der være forskellig opfattelse af en produkts fordele og ulemper. Dette er min oplevelse af Colibri, og Ideomeo har fra begyndelsen fået at vide, at jeg skriver min uforbeholdne mening.

Jeg har nu prøvet Colibri tights i 8 uger, så jeg er ved at få en fornemmelse for, hvad de kan, og hvor de er lidt besværlige for en løber.

Jeg kan lige så godt sige det lige ud: jeg er hooked! Trods en enkelt ulempe, som jeg kommer ind på senere, løber jeg næsten ingen ture uden de korte tights længere. Når jeg gør, er det faktisk kun for at mærke, om jeg virkelig kan mærke forskel. Og det kan jeg!!

Colibri tights er ikke de nemmeste at få på! Løbere, der bruger kompressionsstrømper, ved, hvad jeg taler om. De skal være støttende uden at stramme, så de sidder tæt – helt tæt – uden at det er ubehageligt. Hvis de føles ubehagelige at have på, har man købt en for lille størrelse. Jeg vender tilbage til 'monteringen'.

Mht. størrelse oplyser Ideomeo, at man skal bruge samme størrelse som i løbetøj. Personligt bruger jeg både medium og large i tøj, alt efter mærke, men i Colibri tights vælger jeg uden at blinke dame large.

Der findes 3 modeller: kort, pirat (3/4) og lang. Alle modeller har samme kompression, nemlig over lysken og ned over lårene. Så hvis jeg skal anbefale en model, vil jeg sige, at den korte er mest anvendelig som løber. Den kan bruges under lange tights uden problemer, og jeg vil tro, at den til sommer kan bruges alene, og hvis man ikke bryder sig om at løbe i slimline tights, kan man tage korte tights / shorts ud over. Er man typen, der aldrig bruger kortere bukser end knætights, skal man selvfølgelig vælge piratmodellen. At have de lange er en luksus som løber. Jeg ved, Lars Jørgensen bruger dem, når han træner håndbold, hvis en sportshal er lidt kold, men som løber kan man lige så godt tage et par alm. løbetights over den korte model.

Så skal bukserne på, og det skal man lige vænne sig til. Jeg brugte flere forsøg, før jeg syntes, at de sad rigtigt, når jeg løb. En af de første gange, hvor jeg brugte de korte tights på marathon, fik jeg lidt slidmærker på indersiden af lårene. Det er ikke sket mere end denne ene gang, og det tror jeg skyldes to ting: jeg blev oplyst om, at man ikke skal bruge trusser under, samt jeg har brugt tid på at sætte bukserne korrekt. Man skal sikre sig, at bukserne er trukket helt op. Det er ikke som at tage alm. løbetights på! Hvis de sad som alm. tights, ville de ikke yde kompression.

Hvad er det så, disse tights kan, når man endelig har fået snoet sig ned i dem? Det kan bedst forklares ved at vise en lille film der desværre kun kan ses via Facebook: Der advares mod usædvanligt store lårmuskler!

Som I kan se, holdes lårets muskler på plads, og det er præcis den fornemmelse, jeg har, når jeg løber. At benene er faste og spændte, og det giver samtidigt en følelse af konstant friskhed i benene, og man skal aldrig undervurdere den mentale betydning, når det gælder kampen mod sekunderne.

Så når jeg til ulempen. Det er nemlig ikke helt let at gå bag buskene med disse tights på! Det tager tid at få bukserne ned og at få dem sat ordentligt igen. Men det er til at leve med, hvis man er som mig: jeg skal sommetider afvandes et par gange på en halvlang træningstur, men jeg skal faktisk aldrig, når jeg løber marathon i konkurrence. Underligt, men heldigt for mig :-)

Jeg hørte til foredraget i Greve, at Birger fra Greve Sport havde haft løbere, der klagede over, at bukserne krøb ned, når de løb. Det var nok også det, der skete for mig i Kalundborg, hvor jeg fik mærker. Man skal være opmærksom på, at de sidder ordentligt oppe i skridtet/lysken, så løber de ingen vegne. Det sidder de simpelthen for fast om lårene til.

Om man kan lide at løbe med så stramme tights er jo en smagssag, men jeg har kun haft en lille tilvænningsperiode, og jeg er ellers typen, der helst løber i løsthængende tøj.

Hvis du har fået interesse for Colibri, kan du kontakte Ideomeo for at få oplyst nærmeste forhandler. Bare klik på logoet i højre side af bloggen.

søndag den 20. februar 2011

Foredrag med Sindballe

Humøret er ikke det bedste, så dagens indlæg bliver en reklame for et foredrag med tidl. triathlet Torbjørn Sindballe i Politikens Hus d. 26. april.
Selv om jeg ikke skal deltage i Challenge Copenhagen, kan der være mange gode træningsråd at hente, så jeg har tilmeldt mig foredraget.

Sindballe udgav bogen Den perfekte præstation i 2010.


lørdag den 19. februar 2011

Ikke nu igen!

"Begin the day as if was on purpose". Det er ikke svært at leve op til, når man vågner op til frostvejr med sol og blå, blå himmel.

Et stykke brød, en kop kaffe og så på med løbeskoene. Længere tur forude - eller...

Jeg løber som regel kun en kort tur fredag efter ugens nattevagter, så kroppen burde være frisk, og det undrede mig derfor, at der var absolut ingen fart i kroppen. 'Lyt til kroppen' - mit mantra til alle andre, og ind imellem lytter jeg også selv til rådet ;-)

Så jeg luskede afsted mod Farum. Skulle aflevere et brev hos Jespers forældre, så de 5 km kunne passende være opvarmning. Brev afleveret og videre mod Farum Park.

AV FOR S..... Lige pludselig gav det et jag i ryggen. Som om jeg bliver sparket hårdt over lænden. Not good! Jeg lunter videre, for jeg skal jo hjem, og det går egentligt meget godt i langsomt tempo, og jeg ved, at jeg sagtens kan løbe med rygsmerter.

Jeg når en skillevej på vejen hjem, og jeg ved, at jeg liiiige får 3-4 km ekstra ind på kontoen, hvis jeg drejer til venstre. May-Britt - tag dig nu sammen! LYT TIL KROPPEN!!! Hovedet vil mere, men kroppen siger: Løb hjem!

Så jeg løber hjem...naturligvis ;-)

Måske var der en grund til, at jeg ikke havde nogen fart i kroppen fra begyndelsen? Måske prøvede kroppen at advare mig? Den må sørme tale lidt højere en anden gang, for selv om jeg har prøvet jagene i ryggen før, så gør de mig altid forskrækket. Jeg ved aldrig, om jeg næste gang slipper knapt så heldigt.

Lænden er stiv og øm, og jeg er usikker på, hvordan jeg vil have det under håndboldkampen. F.eks. er Parkens klapsæder nærmest tortur at sidde på, når jeg har ondt i lænden. Det må være noget med hældningen på den slags stole. Men jeg skal til håndbold, og så må jeg evt. stå op under hele kampen.

Lige nu føler jeg mig som en kegle, der er slået omkuld...



fredag den 18. februar 2011

Wellness-weekend

Mange forbinder en wellness-weekend med spabade og kurophold, men i bund og grund betyder det bare en weekend, hvor man gør noget godt for sig selv. Og sådan en weekend venter mig - big time!

I aften kommer min datter til sushi og X-faktor

Lørdag eftermiddag skal jeg til herrehåndbold



Søndag formiddag skal jeg løbe Allerød 10 km

Søndag aften skal jeg se Brd. Coens nyeste film 'True Grit'
Den har fået fremragende anmeldelser fra alle sider

Men der skal jo også løbes, og vejrfolket siger, at solen siger 'Hej' både lørdag og søndag.
Så kan weekenden jo nærmest ikke blive mere perfekt.

GOD WEEKEND

torsdag den 17. februar 2011

Så blev jeg lige sat på plads!

Coachen har altid haft en vis evne til at provokere mig, altså sådan på den gode, motiverende måde.

Glad sendte jeg en sms til Argentina, at Jack Daniels VDOT-beregner mener, at jeg med mit fine kondital på 55 burde kunne løbe marathon på 2.56.01. Hvordan J.D. er kommet frem til det resultat, er i denne sammenhæng ligegyldigt. Jeg syntes bare, det var en sjov konstatering.

Nu er det jo sådan, at jeg sendte søndagens tid til Jesper, og - let´s face it - han faldt ikke ud af teltet af beundring over resultatet. Derfor kunne han meget/meget lidt galant, alt efter temperament, komme med en hentydning til hans tid på 10 km i dag: 39.46. Og det er med 1534 km i benene, siden han begyndte i Chile!! Men det er jo også nemt nok, når man har et kondital på 72 (skrev hun misundeligt).

De trøstende ord lød, at jeg bare skal hænge i med tempotræningen, så kommer effekten om 3-4 uger. Øøhhh - så skal vejret da blive markant bedre, for jeg synes, det er svært at få kroppen gennemvarm i blæsevejret, så jeg kan presse mig selv tempomæssigt. Det er dælme svært nok i forvejen!

Men jeg har jo lovet at se positivt på det, og jeg tror, at vindmodstanden giver bonus, når vejret bliver bedre. Måske er tempoet ikke, hvad det burde være lige nu, men der er ekstra styrke at hente, både fysisk og mentalt, ved at kæmpe med farten i vintervejret.

Jeg vil ikke ind på løbebånd. Jeg kom igennem sidste vinter uden, og det gør jeg også denne vinter. Rigtig ultrastædighed! Jeg vælger at tro, at vi er i gang med vinterens sidste krampetrækninger, før foråret bryder frem. Jeg tror, at det er bonus på den mentale konto at have trænet udendørs i al slags vejr, og selv om jeg kæmper med at få skoene på, fordi jeg altså ikke synes, det er vildt fedt at fryse de første 10-15 min, så er det i hvert fald fedt at blive varm helt ind i krop og sjæl, når man står under den varme bruser og føler sig lidt stolt over at have vundet over mageligheden endnu en gang.

onsdag den 16. februar 2011

'Gem et lille smil til det bli´r gråvejr'

For pokker! Kan vintervejret virkelig blive ved? Jeg ved, at jeg har lovet at beholde en positiv attitude og tage vejret, som det er, men det er svært at leve op til Gustav Winklers ord, når der varsles ned til minus 15 grader i næste uge, og tænk hvis blæsten forsætter. Så bliver det jo nærmest umuligt at træne lange ture, hvis man skal følge rådet om at nøjes med korte ture, når temp. er under minus 20 grader (inkl. chillfaktor) af hensyn til risikoen for forfrysninger.

Søndag i Dyrehaven
Foto: Kurt Vang Jensen (SNIK)
Men der sker da heldigvis også positive ting:
Jeg har modtaget en skriftlig redegørelse af min deltagelse i Projekt Løb og Muskler, og mit kondital er sørme blevet forhøjet til 55 :-)

Jeg har fået en billet til lørdagens håndboldopgør i Ballerup Super Arena mellem AG København og Mors-Thy. Jeg glæder mig til at opleve stemningen i den udsolgte hal, hvilket er ca. 8.000 tilskuere. Mon de kan hamle op med stemningen i Kristianstad? Spændingen om kampens udfald kan ligge på et meget lille sted, men det gør jo ikke noget, når det er dem, man holder med, der er favoritter ;-)

Jeg er ved at pakke nogle ting, der skal over til Jesper i Argentina. Han slås lidt med skorpioner om natten, så jeg har været en tur til Kbh. for at købe et underlag, der kan gøre søvnen mere sikker. Desuden en bog om Sydamerika, små poser til det elektroniske udstyr og sidst, men ikke mindst, peberbolsjer fra Aldi.

tirsdag den 15. februar 2011

Hurtig som lynet - or not

Jeg vidste, at min PR på marathon en dag ville bide mig i haserne! Coachens gode råd om at løbe all-out i Hamburg med en forbedring på 8 min. får nu konsekvenser. Han har nemlig sendt en 9 ugers træningsplan frem mod 'DM 100 KM', som tager udgangspunkt i min PR.

Løbesiden.dk har en beregner af trænings- og konkurrencetider, baseret på Jack Daniels Running Formula. Når jeg taster min PR på 3.20.44 ind, står der konkurrencetider, som jeg aldrig har været i nærheden af - altså lige på nær på marathon! Enten er jeg rigtig god til at holde en gennemsnitsfart højere end jeg er berettiget til i følge min VDOT-værdi, eller også er jeg for doven på de kortere distancer. Jeg hælder naturligvis mest den første antagelse ;-)

Jeg ved godt, at man skal indtaste sine nyeste data i skemaet, og de er altid udgangspunktet for træningen. Man kan ikke bruge gamle løbetider til noget. Altså andet end at opfylde coachens planer for DM...

mandag den 14. februar 2011

Det er bare koldere i Birkerød

Jeg har prøvet at overbevise coachen om, at det altid er mere vådt, koldt og blæsende i Birkerød end alle andre steder i Verden. Jeg tror ikke, han er overbevidst ;-)

I dag er det i hvert fald bidende koldt! - 1,5 grader og en vindstyrke på 10 m/s giver en chillfaktor på ca. -18, og sådan føltes det bestemt også på samtlige 18 km restitutionstur. Lykkeligvis havde jeg vundet en lodtrækningspræmie til gårsdagens løb. Først tænkte jeg 'Nå, endnu en hue. Dem har jeg nok af'. Da jeg åbnede plastikindpakningen, tænkte jeg 'Nå, der er også hul i skidtet'. Men glæden voksede, da jeg opdagede, at der var tale om en dameudgave af Fusion´s løbehue, så der er hul til hestehalen :-D
Det er nemlig meget irriterende at have hestehale under en alm. hue, fordi den så ikke slutter tæt nederst. Denne hue virker perfekt.


Min datter Annette er model for Fusion´s hue

Således udrustet til dagens vindstyrke begav jeg mig ud på turen. Der var gang i flagene på benzintanken.


Ikke meget forår i luftet! Himlen var overskyet og grå. Det er dog ikke så mørkt i vejret, som når det regner, hvis man skal se lidt positivt på det. Der ligger stadig små klatter af sne rundt omkring.


Og der er stadig is på søerne.


Men pludselig dukkede denne lille dusk op. Tør man håbe? Er der alligevel forår på vej?

Blå som himlen

Bloggen har igen skiftet design. Det er kun farven og baggrunden, der er udskiftet. Opbygningen af siden er den samme som før.

Jeg var ved at blive træt af den brune farve, så nu bliver den blå som et tegn på, at jeg venter med længsel på den smukke sommerhimmel :-)

søndag den 13. februar 2011

Foto fra AK73´s hjemmeside

Jeg er blevet fanget et par gange under Sct. Valentin Løbet. Fotografen går under initialerne JKM.

1 km ude på dagens rute.
Porten til Dyrehaven ses i baggrunden.

Tiden tjekkes efter målgang.


Sct. Valentin Milen

Årets første konkurrence på de korte distancer var Sct. Valentin Milen i Dyrehaven ved Klampenborg. Der er tale om den nordiske mil på 10 km. En målestok, som ikke bruges ret meget i Danmark, men som er meget alm. i Norge og Sverige.

Jeg tog lidt stemningsbilleder på vej fra stationen til startstedet på Bakken. Temperaturen var vel omkring frysepunktet, men pga. blæsten føltes det temmelig koldt før starten.

Dyrehaven

Peter Lieps Hus

Spartas marathontræning

Der er tomt på Bakken

undtagen foran Lille Peter, hvor der var nr.udlevering

Deltagere fra min nye løbeklub SNIK

Som jeg tidl. har skrevet, bliver man sendt afsted med 10 sek. mellemrum. Det betyder, at man undgår den sædvanlige tumult, og man kan løbe hurtigt fra start - hvis man har luft til det :-/

I begyndelsen havde jeg lidt stive ben pga. kulden, men efter ca. 1 km havde jeg det fint, og det holdt hele turen igennem, selv om det blæste koldt på en del af strækningen på hjemturen. Der er tale om en ud/hjem-rute, og hvis man tror, at den er helt flad (det gjorde jeg!), så bliver man overrasket, for ude omkring 4 km kommer der et par stigninger, som jo så også dukker op på hjemturen. Det gavner heller ikke sluttiden, at mit snørrebånd gik op efter et par km. Jeg havde ellers lavet dobbeltknude (det gør jeg altid under konkurrence), men den ene var åbenbart ikke stram nok, så jeg måtte i knæ og bruge 10-15 sek. på at snørre igen. ØV! Tåbelig fejl!!!

Før løbet havde jeg skudt på en sluttid omkring 48 min., og det kom til at holde stik: 47.46 min. trods uventede bakker og løse snørrebånd, så jeg er tilfreds. Men der er helt sikkert plads til forbedring, og behøver jeg skrive, at Jesper griner i Argentina over alle mine undskyldninger ;-)

Men hvad ved han? Ham, der lige nu løber i 35-40 gr. varme...

Der stillede ca. 25 SNIK-løbere til start, som jeg mødte, da vi klædte om til løbet. Under løbet, ved 9 km-mærket, stod klubbens fotograf og råbte: 'Velkommen i klubben May-Britt'. Så ved man, at man har valgt den rigtige klub! Tak til alle SNIK-medlemmer for modtagelsen :-)

Resultater fra løbet kan ses her

lørdag den 12. februar 2011

Terapi i løbesko

Det er et fantastisk flot vejr i dag. Jeg foretrækker helt sikkert - 5 gr. og solskin frem for + 5 gr. og gråvejr.

Jeg havde planlagt 30 km, men ryggen, eller rettere sagt nerven i ryggen, valgte at sende signaler om, at nu var det nok efter 20 km, så jeg lagde ruten om og stoppede efter 25 km. Når nerven sidder i klemme, føles det, som om det niver i ballen og på ydersiden af underbenet.

Men ellers havde jeg en rigtig god tur, hvor jeg fik tænkt tingene igennem. Jan Bølle fra Ideomeo Sport sendte en sms fredag morgen, at han havde modtaget flere mails med roser for foredraget. Lars J. har sendt en sms, at han synes, min historie var utroligt spændende at høre, og han opfordrer mig til at overveje at holde flere foredrag. Det er jeg nu ikke helt sikker på, at jeg tør kaste mig ud i, men hvis flere løbeklubber ønsker en aften om Colibri produkterne, og de beder om at få mig inkl. i foredraget, så siger jeg nok ja en gang til.

En læser har efterlyst lidt mere om min kost/forplejning i forbindelse med træningen. Før en tur som i dag spiser jeg 2 stk. brød (f.eks. hjemmebagt fuldkornsfranskbrød) med marmelade og drikker et stort krus kaffe. Derefter er det bare ud af døren. Jeg har alm.vis ingen forplejning med på ture under 30 km, når temp. er under 10-15 grader, afhængigt af om det er høj sol eller overskyet.

Jeg fik en interessant oplysning med hjem fra Klarlund/Rønnow-foredraget i mandags. Bente fortalte om type 1 og type 2 muskelfibre. Jeg kan regne ud, at jeg har mange type 1 muskelfibre - de udholdende fibre. De hurtige type 2 trænes primært ved tempoture samt intervaller, men det nye for mig var, at de også trænes på ture over 15 km. Det er jo ganske interessant for en løber som mig, der typisk løber langt og langsomt, og det forklarer muligvis min gode tid i Hamburg Marathon (3.20.44) nærmest uden intervaltræning. Tænk hvad det kan blive til, hvis jeg får gang i intervaltræningen i kombination med de lange ture.

fredag den 11. februar 2011

Drømmen, der bare ikke vil blive virkelighed

Jeg drømmer om en tur til Barcelona. En miniferie i det spanske forår, og i år kan man løbe Barcelona Marathon og se FC Barcelona - Zaragoza på samme dag. Det er jo tæt på et drømmescenarie, og jeg har brugt et par dage på at søge priser på fly, ophold, billet til stadion osv. Tilfældigvis har jeg for et par måneder siden bestilt to feriedage op til denne weekend, så jeg har fri fra onsdag til mandag. Men hvad sker der så? DONG Energy synes, at jeg har betalt for lidt i 2010, så de har sendt en ekstra opkrævning svarende til flybilletten. Adios Barcelona...

Messi - ingen over, ingen ved siden af...

Sidste år meldte jeg fra Barcelona Marathon på grund af min flytning. Måske lykkes det i 2012?

Greve Trim

IAU har meldt følgende datoer ud for mesterskaber i 2011 og 2012 
Der er stadig intet nyt omkring et evt. VM i Taiwan i november.

Men det er vel ikke det, i venter på at høre om ;-)

Aftenen hos Greve Trim gik OK, men jeg var meget nervøs, hvilket mit indlæg sikkert var præget af. Heldigvis er løbere jo et venligt folkefærd, så de bar over med mig :-)

Aftenen begyndte med, at jeg blev hentet af Lars Jørgensen på Greve station. Han viste sig at være en meget venlig person, så vi var på bølgelængde fra begyndelsen, og det skriver jeg naturligvis ikke kun, fordi han ellers har truet med at spamme min blog ;-D

Pyha - et velkendt ansigt ved ankomsten til borgerhuset: Steen Jørgensen, formand for Greve Trim, som jeg har løbet adskillige marathons med.

Efter en intro af Steen fortalte Lars om Colibri tights, og det er tydeligt, at han er medievant modsat den efterfølgende indlægsholder! Han fortalte løs og fik skabt en god og afslappet atmosfære.

Så skulle jeg kastes for løverne... Jeg kunne høre, hvordan min stemme rystede, men jeg kom da igennem oplægget, og bagefter stillede folk spørgsmål. Jeg har det meget bedre med at svare på spørgsmål end med at fortælle.

Da jeg havde talt færdig, var der pause, hvor folk fik noget at drikke samt så på produkterne fra Colibri. Her kom også mange spørgsmål til både Lars og mig.

Efter pausen fortalte Lars sjove historier fra sin tid i spansk håndbold samt om AG København og dansk håndbold i det hele taget. Lars talte også om landsholdet, som han var en fast del af gennem 10 år, men som han af familiemæssige hensyn stoppede på sidste år. Han er en underholdende fortæller, så det blev en morsom ½ time, før aftenen sluttede.

Jeg var lidt sur på mig selv over min indsats, så for at højne humøret, før jeg skulle møde i nattevagt, valgte jeg at spendere en McFlurry på mig selv. Den spiste jeg, mens jeg ventede på toget på Kbh H, og pludselig lød et spot fra det opsatte reklame-TV. Det var et pluk fra TV-avisen omkring situationen i Egypten, og så kan man jo ikke lade være med at tænke, at man egentligt har det rigtig godt, når ens største problem er, at forfængeligheden har lidt et knæk ;-)

torsdag den 10. februar 2011

Så blev det torsdag..

Det var ikke den mest spændende kamp i Parken, men det var nu alligevel en særlig oplevelse at se de engelske stjerner. Mon ikke det hænger sammen med, at jeg er fra generationen med Tipslørdag? Det blev desværre til et 1-2 nederlag, og så må vi jo glæde os over, at Norge heller ikke slap godt fra sin sidste testkamp. Så står vi vist lige før braget i Oslo d. 26. marts. men jeg må indrømme, at man skal være stærk i troen for at regne med, at Danmark kan gøre sig gældende til EM. Næææ, så er det noget ganske andet med håndboldherrerne :-D

Meget apropos så må Lars Jørgensen være i godt humør under aftenens foredrag i Greve, for AG København fik deres 18. sejr hevet hjem.

Er jeg nervøs for i aften? Ja, lidt. Men jeg har valgt at sige til mig selv, at jeg er ikke foredragsholder, og jeg er ikke bestilt som sådan! Jeg er bare blevet bedt om at fortælle lidt om mit løb samt om min erfaring med Colibri. Det er Lars, der er hovednavnet, og jeg er 'sidevognen'. Det er modigt af Ideomeo at satse på, at jeg duer som fortæller, baseret på min samtale med Jan Bølle samt hans kendskab til denne blog. Hvem ved - måske er det både første og sidste gang, jeg bliver inviteret med :-/

Lidt sommerfugle i maven har man vel altid


onsdag den 9. februar 2011

Tæt på udsolgt

Overvejer du at løbe BT Halvmarathon d. 8. maj, så er det med at få sendt din tilmelding, for løbet er meget tæt på at melde udsolgt. Det er lidt usikkert,om jeg er hjælper under løbet, da min mor har fødselsdag. Det er derimod helt sikkert, at jeg er hjælper til Griseløbet i næste måned.

Det forventes af SNIK´s medlemmer, at de stiller op som hjælpere til klubbens 2 store løb, og som 'belønning' er der gratis startnr. til flere løb igennem året.

Det første er Sct. Valentin Milen der er en 10 km med jagtstart. Dvs. at man starter med 10 sek. mellemrum, så man har nogen at jagte. Man opgiver selv en forventet sluttid, hvilket jeg vist nok glemte, da jeg meldte mig hos den tilmeldingsansvarlige, men hun har selv skudt sig ind på en sluttid. Jeg har fået starttid kl. 11.20.10, hvilket er ca. midt i feltet, der løber mellem kl. 11.00.00 og 11.31.30 = 190 deltagere. Det er min første deltagelse i løbet.

tirsdag den 8. februar 2011

Ikke nu igen DSB...

Der er to ord, man ikke kan sige i samme sætning uden at vide, at det er dømt til at gå galt: vintervejr og DSB!

Nattens storm betød problemer på vej hjem fra nattevagt. Ingen tog mellem Holte og Birkerød. Alt for få togbusser indsat. Aaagghhhh!! Jeg valgte at tage en alm. busrute, der ikke går til Birkerød station, men til den anden ende af byen, hvilket betyder, at jeg skal gå til stationen i aften. Nu kunne jeg jo vælge at blive rasende over DSB´s sædvanlige inkompetence, men i stedet for valgte jeg at tage ja-hatten på



Jeg stod af et stop tidl. og gik forbi bageren, hvor jeg købte en sjælden luksus: wienerbrød. I stedet for at følge vejen valgte jeg at gå de 200 meter gennem skoven (den del var måske ikke så gennemtænkt, da det stadig blæste), og netop som jeg var på vej ind i skoven, blev jeg afskåret af sådanne to fyre

Rådyr
(Ikke eget foto)
Så var dagen ligesom reddet på målstregen, selv om jeg var ½ time senere hjemme end normalt :-)
I eftermiddag har jeg fået de sidste ting på plads omkring tema-aftenen hos Greve Trim. Det er byttet rundt på rækkefølgen, så Lars Jørgensen begynder, og jeg afslutter foredraget. Det har jeg det ikke helt godt med, men det går vel. Husk nu ja-hatten...

Kroppen var ikke helt frisk i dag, men jeg fik alligevel løbet 12 km. Jeg brugte bl.a. turen til at hente min billet til morgendagens venskabskamp i Parken mellem Danmark og England. Kampen er sidste forberedelse før EM-kval.kampene Danmark-Norge og England-Wales, så mon ikke begge hold er opsat på en sejr?

Wayne Rooney

mandag den 7. februar 2011

Til foredrag

Jeg har været til fys. i eftermiddag. Det er faktisk ikke nogen god idé, for jeg bliver meget træt, når jeg har fået akupunktur. Jeg har simpelthen sovet hele eftermiddagen væk :-(

Så de fremtidige aftale skal være kl. 08 efter min nattevagt, så jeg kan sove ud og samtidigt give ryggen ro til at få fuldt udbytte af behandlingen.

Jeg fik dog hevet mig op til at komme afsted til foredraget 'Bliv klar til marathon' med Bente Klarlund og Tor Rønnow. Et meget velbesøgt foredrag i Politikens Hus. Jeg vidste det meste, men det er altid meget inspirende at høre foredrag og få genopfrisket nogle ting. Jeg fik hilst på Bente og Tor samt på flere af de ansatte på Rigshospitalet. Rigtig hyggeligt at se dem uden at skulle igennem ubehagelige undersøgelser :-D

Jeg fik også hilst på 'stormesteren' Mogens Pedersen fra Års, der er i København for at deltage i 'Løb og muskler'. Det er længe siden, jeg sidst så ham, så det var en glædelig overraskelse. Jeg løber virkelig alt for lidt i Jylland!

Mogens Pedersen

søndag den 6. februar 2011

En mærkelig dag

Det er en lidt mærkelig dag. Som det fremgår af min profil, begyndte jeg at løbe som reaktion, reflektion og aflad for min veninde Susan´s kræftsygdom. En sygdom, der førte til hendes død d. 10. februar 2005. 5 dage før hendes 50 års fødselsdag. I dag blev hendes første barnebarn døbt. Det var en rigtig hyggelig dag, men jeg ved, at Nina savner sin mor på en dag som i dag. Men først og fremmest er det jo en glædens dag :-)

Der er den lille krølle på historien, at Nina også er min niece. Susan og min storebror var gift, men de blev skilt, da deres to piger var helt små, og Susan og jeg mistede forbindelsen i en årrække. Men efter 10 år genoptog vi forbindelsen, og det blev på venindeplan i stedet for som familie. Derfor har jeg naturligvis stadig tæt forbindelse til pigerne.

Jeg er ved at forberede mit indlæg til torsdagens foredrag i Greve Trim. Jeg tror, jeg kunne fortælle i 100 år om alle mine glæder og sorger med løb men i erkendelse af, at Lars Jørgensen er hovedattraktionen, må jeg forsøge at begrænse mig. Jeg har været så heldig at blive interviewet til flere magasiner, så jeg ved, at jeg er nærmest euforisk, når jeg skal fortælle om løb. På to-mands-hånd bliver folk grebet af min entusiasme, men spørgsmålet er, om jeg kan bringe den ud over scenekanten i en større forsamling. Ellers må Lars jo samle stumperne op :-/

lørdag den 5. februar 2011

En snert af forår

8 graders varme :-D

Det smager lidt af forår, selv om der stadig er isglat på udsatte steder i skoven


Se lige denne bakke. Det er ikke sne - der er ren is!

Men det ser også sådan ud

OK, der er godt nok mos, men det er grønt, og det er ikke dækket af sne :-)

Jeg lod mig rive med af stemningen, og jeg nød 26 km i kun 2 - ja 2 - lag tøj: Icebreaker 200 + løbejakke. Det er vist ikke set før i februar måned!

Jeg blev hjulpet godt på vej af mine Colibri tights. De er altså bare suveræne! Jeg har ellers altid sagt, at jeg ikke troede på effekten af kompression på lårmusklerne, fordi de ligger forholdsvis dybt, men jeg må æde mine ord. De her virker! Jeg har ikke antydningen af trætte ben efter 26 km. Nu siger i måske nok, at 26 km er ingenting for en ultraløber, men det er langt nok for en ultraløber, der ikke er i ultra-form!

Jeg modtog Lumbar-modellen idag, men da de endnu kun findes i herremodel, skal jeg ikke have en str. Large, som jeg bruger i damemodellen. Vi kan hermed udelukke kromosom-testen ;-)

Baseret på visse rygter kunne jeg selvfølgelig bare give dem til Mikkel, der er inkarneret bruger af Colibri, men desværre taler Frederiks spændende bud ikke sandt, så jeg må nøjes med at få tights byttet på torsdag før foredraget hos Greve Trim ;-D

Spøg til side! Men jeg kan nu godt lide Mikkels indstilling. Da han blev interviewet efter sølvmedaljen, sagde han dybt skuffet, at nu var det jo bare tilbage i træningslokalet, så han kunne blive endnu bedre. Det er en mand, der er hamrende ambitiøs og brænder for sin sport, der taler sådan.

Politiken bringer i dag en artikel om projekt 'Løb og muskler'. Jeg hælder naturligvis til den antagelse, at det er særligt begavede mennesker, der vælger at blive løbere, men jeg er muligvis også en smule forhåndsindtaget ;-)

fredag den 4. februar 2011

Mon jeg skal kromosom-testes?

Det er ikke optimalt for få foretaget en kognitiv test (bl.a. koncentrations- og hukommelsestest) samt en maxpuls-test efter 4 nattevagter og det sædvanlige søvnunderskud, men der var ingen vej uden om, hvis de 2 testomgange skulle ligge forholdsvs tæt. Jeg tog derfor direkte fra nattevagt ind til Rigshospitalet for at få foretaget de sidste tests samt få resultater af blodprøver samt glucosebelastning.

Jeg tror, at den kognitive test gik ok, men det er godt nok ikke nemt at stirre 14 min. på en pc-skærm, hvor man konstant bliver bombarderet med bogstaver, og man ikke må reagere, når 'X' viser sig. Øhhh... den del bestod jeg vist ikke :-/

Efter den kognitive test skulle jeg lave maxpuls-test. Damn, det er altså hårdt, når man er træt! Og så skal man løbe med maske, hvilket jeg nærmest er klaustrofobisk overfor. Jeg synes, det er meget ubehageligt at have noget over næse og mund.

Til min store overraskelse og glæde blev resultatet langt over forventning. Efter 4 mdr. med meget svingende træningsindsats og et enkelt marathon som længste tur havde jeg regnet med at ligge på 'middel' eller 'højt' i kondital-skalaen.

Men men men... jeg har et kondital på 53, og som det så pænt blev påpeget, ville jeg også ligge 'meget højt' i herreklassen i min aldersgruppe! Ja tak. Den lader vi lige stå et øjeblik...


Hvis jeg havde passet min træning og bla bla bla.., så ville det ligge højere, men jeg synes, det er et rigtig godt udgangspunkt til den træning, jeg nu skal igang med, og det er i den grad motiverende :-)

torsdag den 3. februar 2011

Greve Trim temaaften

Nu ligger invitationen til temaaften på Greve Trim´s hjemmeside. Der er skrevet en lille intro om Lars og mig, og jeg siger hjertelig tak til Lars for at præsentere sig som 'fysisk pragteksemplar og træningsnarkoman'. Så er forskellen på os ligesom skåret ud i pap ;-D

Foredraget er gratis for medlemmer. Jeg ved ikke, om det er åbent for andre, men man kan jo altid forhøre sig, hvis det har interesse.

Jeg skal til 2. forsøgsdag på Rigshospitalet i morgen kl. 08, så jeg har træningsfri i dag samt skal faste fra kl. 20. Det er naturligvis ikke optimalt med testning direkte efter min nattevagt, slet ikke når der er tale om maxpuls-test og kognitiv test, men da der ikke var flere ledige mandage før i marts, og der må ikke gå for længe mellem de 2 tests, må jeg prøve at komme igennem dagen.

I morges har jeg været til fys.behandling. De sidste par dage har jeg haft en særlig ømhed i et smalt 'bånd' hen over lænden. Sådan lidt anderledes end vanligt, og så er jeg ekstra opmærksom de kommende dage.

Jeg har fået nogle øvelser til styrkelse af core med hjem. Som i kan se, har øvelserne været trykt i Runners World. Desværre er net-udgaven uden fotos, så jeg er glad for at have fået udleveret en trykt udgave fra bladet. Jeg er manual-analfabet og skal helst se billeder samtidigt :-/

Sneen er væk, og vi har fået plusgrader. Men åååhhhh - hvor jeg savner solen, og når dagene ser sådan ud

onsdag den 2. februar 2011

Velfortjent hæder


I juli 2010 omtalte jeg Erik Nossum´s tur Norge på langs

I Norge kårer de Årets Ultraløber, og jeg havde håbet, at Erik ville blive nomineret for sin unikke præstation, men desværre blev det (som så ofte i den slags) landsholdsløberne, der løb med nomineringerne. Derfor blev jeg meget glad, da det i går aftes blev offentliggjort, at Erik vil modtage 'Ultraløpsutvalgets Honnør for en speciell prestasjon'

Fra Kondis.no:

Nominasjonen:

De fleste av oss har en drøm om noe stort, bare et fåtall av oss har mot til å fullføre drømmen. 1.juli i år stod Erik Nossum på Nordkapp-platået med blikket vendt sørover på vei inn i sin drøm. Kl.10.00 samme dag trår han inn i drømmen som er å løpe Norge på langs, 2660km fra Nordkapp til Lindesnes uten hviledager.

42 dager, 9 timer, 6 minutter og 45 sekunder senere er drømmen blitt en bragd ! De av oss som fulgte han dag for dag via nettsiden fikk lese om medløper og medhjelper som plutselig trakk seg underveis. Om nødløsninger som måtte ordnes, om ruskevær og vanskelige passasjer. Men også om folk som på imponerende vis stilte opp med både mat, husly og løpsstøtte på Erik`s lange ferd mot sør.

Det var stål i blikket som stirret sørover fra Nordkapp 1.juli. Erik Nossum utførte et mesterstykke ingen har gjort før han som det lyser respekt av. Herved overbringes Ultraløpsutvalgets honnør for en utrolig prestasjon.