mandag den 7. februar 2011

Til foredrag

Jeg har været til fys. i eftermiddag. Det er faktisk ikke nogen god idé, for jeg bliver meget træt, når jeg har fået akupunktur. Jeg har simpelthen sovet hele eftermiddagen væk :-(

Så de fremtidige aftale skal være kl. 08 efter min nattevagt, så jeg kan sove ud og samtidigt give ryggen ro til at få fuldt udbytte af behandlingen.

Jeg fik dog hevet mig op til at komme afsted til foredraget 'Bliv klar til marathon' med Bente Klarlund og Tor Rønnow. Et meget velbesøgt foredrag i Politikens Hus. Jeg vidste det meste, men det er altid meget inspirende at høre foredrag og få genopfrisket nogle ting. Jeg fik hilst på Bente og Tor samt på flere af de ansatte på Rigshospitalet. Rigtig hyggeligt at se dem uden at skulle igennem ubehagelige undersøgelser :-D

Jeg fik også hilst på 'stormesteren' Mogens Pedersen fra Års, der er i København for at deltage i 'Løb og muskler'. Det er længe siden, jeg sidst så ham, så det var en glædelig overraskelse. Jeg løber virkelig alt for lidt i Jylland!

Mogens Pedersen

2 kommentarer:

  1. Du er jo altid velkommen i Jylland May-Britt.

    Kan se at vores marathon 11 juni sikkert er for tæt på DM, men så er der jo "Ælte-i-Ælte" hvor der er garanti for at den søde tand for sit at se til :-)

    SvarSlet
  2. Tak Jesper :-)

    Jeg har haft kigget på d. 11/6, men det er lige tæt nok på DM. Havde det bare været weekenden før..

    SvarSlet