Et stykke brød, en kop kaffe og så på med løbeskoene. Længere tur forude - eller...
Jeg løber som regel kun en kort tur fredag efter ugens nattevagter, så kroppen burde være frisk, og det undrede mig derfor, at der var absolut ingen fart i kroppen. 'Lyt til kroppen' - mit mantra til alle andre, og ind imellem lytter jeg også selv til rådet ;-)
Så jeg luskede afsted mod Farum. Skulle aflevere et brev hos Jespers forældre, så de 5 km kunne passende være opvarmning. Brev afleveret og videre mod Farum Park.
AV FOR S..... Lige pludselig gav det et jag i ryggen. Som om jeg bliver sparket hårdt over lænden. Not good! Jeg lunter videre, for jeg skal jo hjem, og det går egentligt meget godt i langsomt tempo, og jeg ved, at jeg sagtens kan løbe med rygsmerter.
Jeg når en skillevej på vejen hjem, og jeg ved, at jeg liiiige får 3-4 km ekstra ind på kontoen, hvis jeg drejer til venstre. May-Britt - tag dig nu sammen! LYT TIL KROPPEN!!! Hovedet vil mere, men kroppen siger: Løb hjem!
Så jeg løber hjem...naturligvis ;-)
Måske var der en grund til, at jeg ikke havde nogen fart i kroppen fra begyndelsen? Måske prøvede kroppen at advare mig? Den må sørme tale lidt højere en anden gang, for selv om jeg har prøvet jagene i ryggen før, så gør de mig altid forskrækket. Jeg ved aldrig, om jeg næste gang slipper knapt så heldigt.
Lænden er stiv og øm, og jeg er usikker på, hvordan jeg vil have det under håndboldkampen. F.eks. er Parkens klapsæder nærmest tortur at sidde på, når jeg har ondt i lænden. Det må være noget med hældningen på den slags stole. Men jeg skal til håndbold, og så må jeg evt. stå op under hele kampen.
Lige nu føler jeg mig som en kegle, der er slået omkuld...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar