I dag er det i hvert fald bidende koldt! - 1,5 grader og en vindstyrke på 10 m/s giver en chillfaktor på ca. -18, og sådan føltes det bestemt også på samtlige 18 km restitutionstur. Lykkeligvis havde jeg vundet en lodtrækningspræmie til gårsdagens løb. Først tænkte jeg 'Nå, endnu en hue. Dem har jeg nok af'. Da jeg åbnede plastikindpakningen, tænkte jeg 'Nå, der er også hul i skidtet'. Men glæden voksede, da jeg opdagede, at der var tale om en dameudgave af Fusion´s løbehue, så der er hul til hestehalen :-D
Det er nemlig meget irriterende at have hestehale under en alm. hue, fordi den så ikke slutter tæt nederst. Denne hue virker perfekt.
Min datter Annette er model for Fusion´s hue |
Således udrustet til dagens vindstyrke begav jeg mig ud på turen. Der var gang i flagene på benzintanken.
Og der er stadig is på søerne.
Men pludselig dukkede denne lille dusk op. Tør man håbe? Er der alligevel forår på vej?
Ja det var godt nok en strid vind på dagens løbetur, men ja foråret må være på vej selvom vi ikke rigtig mærker så meget til det endnu.
SvarSletIøvrigt vil jeg bare lige fortælle at jeg har købt en Creative Zen afspiller dims som jeg så du anbefalede på dourun og den er bare helt fantastisk :-).
Mange hilsner Gitte
Hej Gitte
SvarSletTak for din tilbagemelding. Jeg er også rigtig glad for afspilleren. Det er dejligt, at man kan vælge mellem radio og egen musik. Den kører den langt pr. opladning og er jo ikke ret dyr.
Der er dobbelt-op på chillfaktoren her på Amager!
SvarSlet