onsdag den 23. februar 2011

Så må jeg jo skrive om noget andet

Jeg beklager, at bloggen ikke handler så meget om løb lige for tiden, men det bliver ikke til mange km i disse dage pga. ryggen. Der var rigtig god effekt af mandagens behandling med ultralyd samt massage, og jeg har valgt at give ryggen et par dages ro, hvilket jeg kan mærke bekommer den vel. Jeg skal til behandling igen fredag morgen, og hvis det stadig føles godt lørdag, håber jeg på en tur på 25-30 km.

Jeg har fået tid til MR-scanningen på Rigshospitalet. Jeg skal møde op mandag aften i næste uge for at få scannet, hvor meget fedt jeg har omkring indvoldene. Den undersøgelse ryger op på nervøsitetsniveauet omkring max-test og biopsi! Tænk hvis jeg får besked om, at jeg er en af de tyndfede :-/
Og dog - risikoen for at komme i kategori med noget, der berører 'tynd' er minimal pt ;-]

Beslutningen omkring VM 24 timer er udskudt af IAU til midten af marts måned. Det er stadig Taiwan, der arbejdes med. Belært af afbudddet fra Brugg pga. finansielle omstændigheder gennemgår IAU nok alle detaljer, før de melder en ny VM-vært ud.

"We are still currently working on the 24hr World Championships for this year. We are looking at sites in Taiwan and we have postponed our decision to mid-march so that we can make the best possible decision on the bid once we have received all the details. A final word will be published as soon as the process is finalized" - fra IAU´s hjemmeside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar