Det er en lidt mærkelig dag. Som det fremgår af min profil, begyndte jeg at løbe som reaktion, reflektion og aflad for min veninde Susan´s kræftsygdom. En sygdom, der førte til hendes død d. 10. februar 2005. 5 dage før hendes 50 års fødselsdag. I dag blev hendes første barnebarn døbt. Det var en rigtig hyggelig dag, men jeg ved, at Nina savner sin mor på en dag som i dag. Men først og fremmest er det jo en glædens dag :-)
Der er den lille krølle på historien, at Nina også er min niece. Susan og min storebror var gift, men de blev skilt, da deres to piger var helt små, og Susan og jeg mistede forbindelsen i en årrække. Men efter 10 år genoptog vi forbindelsen, og det blev på venindeplan i stedet for som familie. Derfor har jeg naturligvis stadig tæt forbindelse til pigerne.
Jeg er ved at forberede mit indlæg til torsdagens foredrag i Greve Trim. Jeg tror, jeg kunne fortælle i 100 år om alle mine glæder og sorger med løb men i erkendelse af, at Lars Jørgensen er hovedattraktionen, må jeg forsøge at begrænse mig. Jeg har været så heldig at blive interviewet til flere magasiner, så jeg ved, at jeg er nærmest euforisk, når jeg skal fortælle om løb. På to-mands-hånd bliver folk grebet af min entusiasme, men spørgsmålet er, om jeg kan bringe den ud over scenekanten i en større forsamling. Ellers må Lars jo samle stumperne op :-/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar