onsdag den 30. juni 2010

Norge på langs

Ultraløb er mange ting. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser! To ultraløbere, norske Erik Nossum og hollandske Peter Rietveld, har sat sig for at løbe Norge på langs. 2521 km på 40 dage. Et snit på 63 km om dagen! Jeg har mødt Erik et par gange, og det er altid en fornøjelse at følge mennesker, man kender (selv om det kun er overfladisk), når de begiver sig ud på store udfordringer. Løbet begynder d. 1/7 kl. 10.00. Du kan læse om deltagerne,ruten samt følge løbet her Med på sidelinien har de Bjørn Hytjanstorp, der tidl. har arr. Bislett 24H og Eidsvoll 6H, så de er i gode hænder. Begge løbere deltog på de første 8 etaper af World Run 2, og Peter har løbet Mors 100 miles i 2007, hvor han blev nr. 2.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar