Finisher-diplomet

Jeg har fået tilsendt et flot diplom fra GUCR pr. post. Der var også listen 'Hall of Fame', der består af navnene på løbere, der har gennemført løbet gennem de 15 år, der har fundet sted. Jeg indtager en beskeden 156. plads ud af 207 fuldførende. Desuden er der et hæfte med en lille personlig kommentar om hver enkelt løber, der deltog i år. Under mit navn står der: May-Britt Hansen (No. 43; 00.09) = 31st, emailed last year expressing a desire to be the first Danish lady GUCR finisher. Job done! Før løbet kunne vi bestille en T-shirt og/eller en sweatshirt for sammenlagt 200 pund. Det er god kvalitet, og især sweatshirten er superlækker at have på. Det er naturligvis kun derfor, at jeg har gået rigtig meget med den ;-) Trøjens bagside: Jo længere tid, der går, jeg mere glad bliver jeg for at have deltaget i løbet. Fysisk er det mere krævende end noget andet løb, jeg har deltaget i. Underlaget. De få depoter. At løbe 240 km med rygsæk. 24 timers løb med korte rundstrækninger og konstant depot/hjælperservice er jo luksus i forhold til! Psykisk kommer man helt ud i afkrogene. Der er mange, mange timer alene i ukendt område uden afmærkning, hvilket var meget grænseoverskridende for mig. Det er en underlig fornemmelse at kunne træde af på naturens vegne eller tage sten ud af skoen uden at man bliver passeret i mellemtiden. Så er der altså langt mellem løberne! At vide at det sekund, du træder ud af depotet, går der flere timer, før du når det næste og kan hvile, supplere din forplejning eller lave et større tøjskifte. Smukt terræn men også ensformigt, som tiden skrider frem. Vil du deltage i et løb, der tester dig på alle fronter, kan jeg varmt anbefale løbet langs kanalen. Og så må det vist være nok om GUCR 2010...