tirsdag den 1. juni 2010

Lægens dom

Det tog ikke lægen lang tid at konstatere, at jeg har fået en bakteriel infektion i mit knæ. Jeg har fået rosen , og indgangsporten er et lille sår på indersiden af knæet. Et sår, jeg ikke aner, hvordan er opstået, men det er jo sådan set også ligemeget. Desuden har jeg formodentligt slidt brusken i knæet, men det var klart infektionen, lægen gav mest opmærksomhed. Jeg er derfor startet med en penicillinkur og har fået besked på at holde benet i ro samt holde øje med, at udslættet ikke forværres. Brusken er der ikke så meget at gøre ved, men han synes, det er en god idé at forsætte med 3 gr. fiskeolie om dagen, da det virker mod en evt. betændelse. Desuden går jeg med støttebind. Af uforklarelige årsager havde jeg pakket et i kufferten til U.K. Noget jeg ellers aldrig har med! Det tog jeg på mandag før afrejsen mod Danmark, og det var jo, set i bagklogskabens klare lys, en god og heldig beslutning :-) Jeg ved, jeg har lovet at begynde på beretningen fra løbet i dag, men jeg er stadig meget træt, og jeg tænker lidt usammenhængende, så jeg udskyder det formodentligt til i morgen, så den ikke bliver alt for rodet. .

5 kommentarer:

  1. God bedring. Venter spændt på løbs beretningen.

    SvarSlet
  2. Kære May-Britt,

    Jeg har lige brugt en del tid på at diskutere din skade med Helle Høstrup og jeg er MEGET i tvivl om diagnosen, du har fået. Du har rød hud over dit knæ pga belastning og IKKE fordi du har en bettændelse. Det er meget almindligt efter et ultra/ekstrem. Har du haft feber? Er der en anden tegn på at du har en betændelse bortset fra rødme og varm på knæet? Penicillin er jo ikke farligt (for de fleste) men jeg synes ikke, du skal tror at du har en bettændelse. Du skal bevage knæet som normalt og gå, osv. uden at bekymre dig for at du har en betændelse (med mindre din læge har taget en anden prøv, som har vist bakterier i knæet/kroppen eller du har feber). Det virker måske lidt underligt at jeg skriver det her, men du ved jeg er læge og jeg har lidt erfaring indenfor løbeskader og jeg vil endelig kun hjælpe dig :).

    Tracy

    SvarSlet
  3. God bedring, May-Britt

    og tak for link til sygdommen, spændende læsning.

    SvarSlet
  4. Hej Tracy
    Tak for din bekymring. Jeg tager det bestemt ikke ilde op, at du stiller spørgsmål ved diagnosen :-)
    Udslættet er ikke over, men på siden af knæet. Meget afgrænset, og kun på ve. knæ. Jeg ved ikke, om det er rosen, men nu tager jeg kuren.
    Ultraeksem? Hvad er det, og hvorfor opstår det? Jeg har aldrig haft udslæt før. Jesper kender det heller ikke, så min ellers uudtømmelige kilde til ultraviden kunne heller ikke hjælpe mig :-]
    Vi ses i Holte :-)

    SvarSlet
  5. May-Britt,

    Fantastik, du kommer til Holte :)!

    Så der var nogle kvinder (især) under The Trans Alpine Run, der fik ekstrem rødme over led og fik så en forkert diagnose af bakterial betændelse på hospitalerne, når det var overbelastning (i hvert faldt i min og min mands mening). Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor det opstår. Men hvorfor ikke tag kuren (enig med dig)... jeg har jo heller ikke set dit knæ (og forhåbentlig er det bedre på lørdag!).

    SvarSlet