Nedtællingen er i gang

Det er ikke kun landsholdet, der tæller ned til kampstart. Det gør jeg i allerhøjeste grad også! Jeg tæller ned mod frigivelsen af fuld træningsprogram, formodentligt fra på torsdag. Jesper synes, jeg er alt for utålmodig, og han er bange for, at knæskaden skal vende tilbage, hvis jeg starter op for hurtigt. Det har han naturligvis ret i, men derfor kan man jo godt stride lidt imod, når der forsat dikteres nedsat træningsmængde på trods af 3 smertefrie løbeture. OK - når jeg ser det på skrift, kan jeg godt se, at 3 ture er ikke noget at gå ud fra :-/ Essensen i det er, at jeg har spurgt, om Jesper vil coache mig, og så må jeg respektere, hvad han siger om træningen og holde mig til programmet, selv om jeg helst vil ud på en længere tur. Han har vænnet sig til, at jeg måske lige får lagt et par km mere på turen end aftalt, men så længe det er i den boldgade, går det nok. Jeg forstår selvfølgelig ikke hentydningen med, at han overvejer at skrive -5 km på træningsplanen ;-] Han har en (fra min side ufrivillig) samarbejdspartner, for selv om hovedet er klar til fuld skrue, så er benene stadig lidt tunge, og jeg har svært ved at acceptere, at de nok ikke er fuldt restitueret på 14 dage. Der er så meget, kvinder ikke forstår... Det får betydning på flere fronter, når træningen optrappes, for jeg har hygget mig siden GUCR, og det kan ses på vægten :-(