Hvorfor er det så svært?

Altså det med kosten... De tider, hvor jeg kunne spise uhæmmet og slippe godt fra det, er for længst forbi! Bortset fra at være udstyret med et dobbelt anlæg for fedme (fatso-genet, som jeg har fået at vide, det kaldes blandt fagfolk) så er jeg jo ikke 17 år længere, så alt foregår lidt langsommere - også forbrændingen. Som da jeg kom hjem fra GUCR og havde tabt to kg. Det tog kortere tid end at blinke med øjnene at tage dem på igen! Hvordan tror i så det er efter et par uger med trøstespisning over et smertende knæ? Åh jo, jeg løber igen, og knæet har ikke givet lyd fra sig i 12 dage, men jeg er stadig på nedsat træningsmængde (= 75 km i sidste uge), så de ryger altså ikke af lige med det samme. Tidl. har jeg prøvet at bruge siden Madlog.dk, hvor man skal registrere, hvor meget man spiser, men jeg blev hurtigt træt af at veje min mad, og egentligt er det jo også lidt hysterisk for et par kg, som faktisk ikke kan betragtes som overvægt, men bare et par kg jeg gerne var foruden for at blive en lidt lettere løber. Så nu prøver jeg for XXX gang at rydde slikket ud af køkkenskabet. Mere rigtigt: jeg har spist det, der var, og nu lader jeg være med at fylde noget nyt ind. Men ærligt talt - det er sørme ikke morsomt at skulle se Danmark - Japan med en flaske vand og en pakke riskager som det kulinariske indslag...