Måske er jeg mere naiv, end det er tilladt, men jeg troede, at jeg løb en ren sport. I hvert fald en forholdsvis ren sport med kun få undtagelser. Men skællene er ved at falde fra øjnene, for desværre ser det ud til at være mere udbredt i ultramiljøet, end jeg havde forestillet mig. Efter ’kampagnen’ mod mig omkring at jeg trænede på smertestillende, mens jeg havde en diskusprolaps i lænden 2007 (efter aftale med min fysiurg), samt tog et enkelt gram Panodil til VM 2009 pga. smerter i foden, har jeg fået flere henvendelser om medicinforbruget i ultraløb.
Henvendelser om masser af piller under løbene og om skemalagte planer for indtagelse af smertestillende medicin under konkurrence! Jeg taler ikke om folk, der tager et enkelt gram Panodil, men om dem, der indtager medicin kontinuerligt under løbet mhp. en bedre præstation.
Nej, den så jeg ikke lige komme!!!
Hvad blev der af grundholdningen om at se, hvor ens grænser går fysisk og mentalt? Bortset fra den åbenlyse risiko for en langtidsskade ved at løbe mange timer eller dage, på medicin, så snyder man i mine øjne sig selv, når man flytter disse grænser medicinsk.
Hvad blev der af den mentale kamp med sig selv, når det begynder at gøre ondt? Når man skal vinde over hjernens råb om at stoppe pga. smerter og træthed? Det er jo i virkeligheden det, ultraløb handler om.
Så er der det moralske aspekt i sagen, men det har man vel overvejet, før man indtager den første pille? At man formodentligt vil slutte foran ’rene’ løbere, fordi man medicinsk har hjulpet sin krop lidt på vej.
Jeg skal understrege, at langt den meste smertestillende medicin, også receptpligtigt, findes på dopinglisten over tilladt medicin under konkurrence, så forbruget er lovligt.
Jeg har ikke hørt om løbere, der tager medicin til at holde sig vågen på, men måske finder det også sted?
Jeg har ikke meget tilovers for rekorder, nationale eller personlige, der er sat med hjælp af medicin! Jeg tror ikke, at forbruget er forbeholdt de dygtigste løbere. Jeg tror, det sker i alle lag af sporten, og det er en meget trist udvikling, specielt set i lyset af at ultraløb er i fremgang i Danmark.
Det er trist, hvis vi skal til at spørge folk, om de resultater, de glædesstrålende beretter om, er sat med eller uden hjælp af medicin!
Jeg ved godt, at jeg ikke får nogen løber til at stå frem og fortælle om deres forbrug af medicin under konkurrence. Jeg får heller ingen til at navngive løbere, de ved tager medicin kontinuerligt. Men jeg håber, at mit indlæg sætter nogle tanker i gang.
En ting kan i være sikker på: den stærkeste medicin, jeg indtager under konkurrence, er salttabletter.
søndag den 20. juni 2010
Medicin i ultraløb
Måske er jeg mere naiv, end det er tilladt, men jeg troede, at jeg løb en ren sport. I hvert fald en forholdsvis ren sport med kun få undtagelser. Men skællene er ved at falde fra øjnene, for desværre ser det ud til at være mere udbredt i ultramiljøet, end jeg havde forestillet mig. Efter ’kampagnen’ mod mig omkring at jeg trænede på smertestillende, mens jeg havde en diskusprolaps i lænden 2007 (efter aftale med min fysiurg), samt tog et enkelt gram Panodil til VM 2009 pga. smerter i foden, har jeg fået flere henvendelser om medicinforbruget i ultraløb.
Henvendelser om masser af piller under løbene og om skemalagte planer for indtagelse af smertestillende medicin under konkurrence! Jeg taler ikke om folk, der tager et enkelt gram Panodil, men om dem, der indtager medicin kontinuerligt under løbet mhp. en bedre præstation.
Nej, den så jeg ikke lige komme!!!
Hvad blev der af grundholdningen om at se, hvor ens grænser går fysisk og mentalt? Bortset fra den åbenlyse risiko for en langtidsskade ved at løbe mange timer eller dage, på medicin, så snyder man i mine øjne sig selv, når man flytter disse grænser medicinsk.
Hvad blev der af den mentale kamp med sig selv, når det begynder at gøre ondt? Når man skal vinde over hjernens råb om at stoppe pga. smerter og træthed? Det er jo i virkeligheden det, ultraløb handler om.
Så er der det moralske aspekt i sagen, men det har man vel overvejet, før man indtager den første pille? At man formodentligt vil slutte foran ’rene’ løbere, fordi man medicinsk har hjulpet sin krop lidt på vej.
Jeg skal understrege, at langt den meste smertestillende medicin, også receptpligtigt, findes på dopinglisten over tilladt medicin under konkurrence, så forbruget er lovligt.
Jeg har ikke hørt om løbere, der tager medicin til at holde sig vågen på, men måske finder det også sted?
Jeg har ikke meget tilovers for rekorder, nationale eller personlige, der er sat med hjælp af medicin! Jeg tror ikke, at forbruget er forbeholdt de dygtigste løbere. Jeg tror, det sker i alle lag af sporten, og det er en meget trist udvikling, specielt set i lyset af at ultraløb er i fremgang i Danmark.
Det er trist, hvis vi skal til at spørge folk, om de resultater, de glædesstrålende beretter om, er sat med eller uden hjælp af medicin!
Jeg ved godt, at jeg ikke får nogen løber til at stå frem og fortælle om deres forbrug af medicin under konkurrence. Jeg får heller ingen til at navngive løbere, de ved tager medicin kontinuerligt. Men jeg håber, at mit indlæg sætter nogle tanker i gang.
En ting kan i være sikker på: den stærkeste medicin, jeg indtager under konkurrence, er salttabletter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære May-Britt
SvarSletJeg er ked af at sige det, men jeg bliver lidt ked af dit blogindlæg. Når du ikke får nogen til at navngive løbere, der tager medicin fast, hvad ved du så om indtagelsen af medicin? Hvis folk henvender sig til dig med udokomenterede rygter eller formodninger eller noget, de mener at have set, er der jo ingen grund til at fare ud med bål og brand. Receptpligtigt smertestillende medicin er ikke givet nogen fordel i ultraløb, fordi det har en bivirkning, der handler om træthed og trætbarhed. Folk kan jo også, som du selv havde, have ondt alle mulige andre steder end i benene. Og dybest set hører medicin og kosttilskud, som ikke er på dopinglisten, til folks egne overvejelser. At det så for den enkelte på den lange bane kan være rigtig dumt at tage smertestillende medicin under løb, er jo en anden historie. Men - hånden på hjertet - det har de allerfleste konkurrenceløbere gjort mindst én gang.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad du vil med dit blogindlæg. Det kunne (i forlængelse af et tidligere blogindlæg) læses som en mistænkeliggørelse af resultaterne fra Bornholm? Og det synes jeg ikke er helt i orden på baggrund af løse rygter.
Mange hilsner
Helle
Hej May-Britt,
SvarSletJeg savner også en debat omkring dette, mest af hensyn til unge/uerfarne løbere som fejlagtigt kunne få indtryk af at brug af smertestillende i forbindelse med løb er problemløst.
Når det er sagt, syntes jeg det er forkert at kalde løbere der ikke tager smertestillende for "rene" løbere.
Sålænge medicinen ikke er på dopinglisten, er det legalt nok.
Jeg forstår dog ikke at løberne tør tage medicinen. For det første giver det højst sandsynligt varige skader på ben-muskulaturen, for det andet er det risiko for hjerteproblemer.
Prøv at google "fodboldspillere og gigtmedicin" !
Det kunne være spændende hvis nogen med personlige erfaringer ville bidrage til debatten.
Ganske enig med Helle! Dette er en alvorlig debat og alvorlige anklager - som ikke bør falde på løse grundlag!
SvarSletJeg sætter netop ordet 'rene' i citationstegn, fordi jeg godt ved, at det ikke er det rigtige begreb, når vi taler om lovlig medicin, men jeg har ikke noget andet ord for det - 'folk, der ikke indtager medicin' kan jeg også skrive.
SvarSletNu faldt der, som jeg har skrevet i et tidl. indlæg, præcise ord om løbet på Bornholm, men jeg kan ikke udtale mig, om det er danske eller udenlandske løbere, højt ellet lavplacerede, der er tale om. Det har jeg sådan set heller ikke til hensigt at finde ud af. Folk har ikke gjort noget ulovligt, hvilket jeg netop prøver at understrege.
Jeg synes bare, at det er kedeligt, hvis nye ultraløbere tror, at man ikke kan klare sig i gamet uden at tage smertestillende medicin. Det er den debat, jeg vil frem til - ikke en personliggjort debat. Jeg har ikke noget ønske om at hænge enkeltpersoner ud!!
Som Helle er inde på, er det en personlig sag, men derfor synes jeg da godt man kan påpege, at man bør foretage sig nogle overvejelser, før man gør det, især af helbredsmæssige grunde, men da også af moralske grunde.
Så John - jeg anklager INGEN, for det har jeg ikke grundlag for. Jeg fortæller bare, at jeg ser et begyndende problem, når jeg fra flere ultraløbere hører om 'masser af piller' under konkurrence.
Jeg har også læst dine tidligere indlæg og dit svar til Helle. Jeg mener du bestemt skal passe med dine bemærkninger om et specifik løb, som du på ingen møder ved noget om, da du ikke selv har været deltaget eller på anden måde været tilstede. Det tager jeg stor afstand fra og jeg mister respekten om folk som drager konklusioner på et noget løst grundlag. Du peger fingre af noget/andre som du ikke selv har erfaret (i hvert fald ikke skrevet direkte om tidligere). Det er ikke i orden.
SvarSletDet er ok, at du har en holdning og ønsker debat, men ikke på baggrund af facebook eller anden helt igennem udokumenteret holdning til dette emne. Det er en forkert måde at behandle emnet på og skaber - efter min mening -unødig og useriøs debat. Det minder om EB journalistik og en mærkelig eksponering af dig selv på baggrund af rygter. Det burde du være for klog til.
Du får min fulde støtte May-Britt. Personlig tror jeg slet det er udbredt.
SvarSletMen det er din personlige blog, og der er du da fuldstændig berettiget til at tage alle emner op.
At nogle kunne finde på at bruge f.eks. Smertestillende for at kunne klare smerterne under et løb kommer jeg aldrig til at forstå.
Jeg vil ikke turde, da jeg så vil miste grebet om min krop.
Kent Møller
Skulle selvfølgelig stå, at jeg tror slet ikke det er udbredt.
SvarSletHej May-Britt
SvarSletFremragende skrevet, kunne ikke være skrevet bedre, fuld støtte herfra, lad os få en "ren" sport, ja jeg kalder det også "ren", for om det er lovlig eller ulovlig medicin, høre det ikke hjemme i vores sport.
Hvis man ikke kan gennemføre et ultraløb uden medicin fordi man har ondt i benene,høre man ikke til i denne sport, for her vil vi gerne se folks personlige styrke og det gør man ikke på lovlig elle ulovlig medicin.
Michael Larsen
Hej anonyme du må være en af dem der har dårlig samvittighed for ellers stod du frem med navn.
SvarSletOg løse rygter plejer som regel at være sande.
Og Kent det er mere udbredt en du tror.
Tror lige at du skulle tænke dig lidt om inden du spiller hellig.
SvarSletTalrige gange har man kunnet læse at du også under konkurrence har taget NCAID.
Måske du har glemt hvad der blev indtaget i Göteborg udover mad og væske.
Jeg prøver ikke at spille hellig. Jeg giver bare min mening til kende.
SvarSletMht. Göteborg, så har du ret. Jeg indtog 2 Ipren 4 timer før 6 dages løbet sluttede. Det har jeg selv beskrevet efter løbet http://ultra3460.blogspot.com/2009/09/hjemme-igen.html
Det var alt, hvad jeg indtog under løbet. Iøvrigt var det ikke mine Ipren, for jeg havde ikke nogle med. Jeg ser ingen grund til at sætte navn på, hvem jeg fik dem fra.
Hvis du kan finde flere eksempler på de 'talrige' gange, er du velkommen til at fremkomme med dem.
"XXX har stået til start på en ultra med et par pinex i maven, men længere vil jeg næppe gå. Så jeg er lidt rystet over at konstatere at der faktisk hældes meget recept udskrevet medicin ned på Galløkken i disse dage - det sætter præstationerne i et andet perspektiv..........."
SvarSletDet er et trist statement at læse på Facebook! Galløkken (Bornholm) er stedet, hvor der i disse dage løbes 6 dages løb.
Når man læser dette som løbsarrangør så kan man vælge 2 ting ignorere det og håbe det blir glemt hurtigt.
Men det vil jeg ikke byde alle de glade ultraløbere der deltog på 6 dg og alle de andre distancer. Galøkken var ikke et løb på piller og pencellin. Der var en enkelt løber som fik pencellin mod noget betændelse i mundhulen. Det blev ordineret efter lægetjek. Jeg synes det var flot løberen blev ved med at løbe selv med den ekstra belastning. Vi tager selfølgelig afstand fra at folk tager smertestillende for at præstere mere. Det skete ikke på Galøkken og det kan være frustrerende at læse andre kommentere hvordan vi vælter os i piller når folk ikke er der.Jeg er helt enig i at man skal have en saglig debat om brug af smertestillende under ultra.
Jeg tager gerne debatten hvis i kan komme med navne på dem som væltede sig i piller under vores løb.
Angående DM 24 timer så var det den rigtige der vandt DM man skal jo være medlem af en DAF klub hvilket jo er meget naturligt. Vinderen af 24 timer var gjort opmærksom på at man skulle stille op for en klub under DAF.
Og så lige til sidst.
I ultra kæmper man ikke med andre men med sig selv ,for at komme længere eller bare have en speciel oplevelse når man kommer derud hvor man ikke har været før.
Hilsen Kim Rasmussen TIF/LØB
Hej Kim
SvarSletTusind tak for din kommentar. Jeg er meget glad for, at du tager dig tid til at svare på indlægget.
Mht. penicillinbehandlingen så har jeg ikke hørt noget om den, og iøvrigt har den vist ingen indflydelse (andet end negativ formodentlig) på indsatsen, så det er vældig flot løbet med hårde odds.
Jeg har intet behov for at hive navne frem i debatten. Som jeg flere gange har skrevet, er der ikke noget ulovligt i at tage smertestillende. Jeg valgte at tage emnet op, fordi jeg gennem et par måneder har hørt om det flere gange. Jeg synes, det er trist, hvis nye løbere tror, at man kun kan klare sig i toppen, hvis man kontinuerligt indtager piller undervejs, for det er ikke tilfældet!
Jeg beklager dybt, hvis der er kommet en forkert udtalelse om løbet på Galløkken. Jeg har som bekendt deltaget flere gange selv, og jeg synes, i har et fantastisk arr. Ellers havde jeg ikke anbefalet løbet til Sarah Barnett, der, som du ved, skrev til mig for nogle måneder siden for at høre mere om løbet. Du har hermed min fulde undskyldning, hvis jeg har viderebragt usande udsagn vedr. løbet.
Jeg mener imidlertid stadig, at det er et begyndende problem, som vi bør tage seriøst.
Mht. DM så er der ingen tvivl om reglerne: Mette Pilgaard er dansk mester. Det er ærgerligt, at Anne Marie Geisler ikke havde tilmeldt sig DM, men i har tydeligt gjort opmærksom på hjemmesiden, at man skulle tilmelde sig, hvis man ville løbe med om titlen. Derfor kan der ikke være diskussion om, hvem der er mester 2010.
Mange hilsner,
May-Britt
Hej May-Britt !
SvarSletNormalt blander jeg mit ikke så tit i 'on-line debatter' men jeg må sige, at jeg er glad for, at du har modet til at forsøge at starte denne debat !
Det er tydeligt, at der er forskellige holdninger, og jeg tror fundamentalt, at det er sundt både i sport og samfund, at tingene bliver diskuteret istedet for ignoreret.
Hvordan man åbner en sådan debat handler meget om personlig stil. Personligt foretrækker jeg debatter, som angår principperne bag hvorfor vi handler el. mener som vi gør - end at hænge enkeltpersoner ud el. gøre det til ''personsager''; det misser' tit pointen !
Min holdning er, at jeg desværre igennem de 11år i ultra' har oplevet vores sport gå fra et punkt, hvor det var en stor sjældenhed, at man hørte/så/talte om smertestillende midler; til langsomt at være noget, som dukker op oftere end ikke. Jeg taler her om internationale ultrastævner (hvor jeg v. selvsyn har set ubehagelige eksempler på, hvad og hvormeget der tages) og ønsker på ingen måde at sige noget om danske løbere & arrangører, hvor jeg kender langt mindre til tingenes tilstand pt. Men tendensen, som jeg oplever den i udlandet, er tydelig, og jeg tror at hvor det måske ikke idag, herhjemme, opleves som et problem, så skal vi passe meget på, at vi ikke om nogle år står m. en sport med et image som 'styrkesport' el. proffessionel cykelsport har idag, efter også at have accepteret et langsomt glideplan indtil det er for sent.
Jeg respekterer Meget, at man har forskellige holdninger ! Men for mit eget vedkommende ligger jeg tæt på Michael Larsen's indstilling. Det er menneskets evne til at overkomme extreme udfordringer, fysiske såvel som mentale, som vores sport er en fantastisk illustation af. Og det er måske på sigt dens største berettigelse ifht. andre sportsgrene. Men hvis man blander 'symptomdæmpende' midler a'la smertestillere ind i sporten - så er det efter min mening et skrit på vejen til istedet at se, hvem, der tør gå længst i vejen væk fra kroppens egne præmisser. Og det vil være en sport jeg personligt ikke er interesseret i at være en del af.
Well; det skal ikke lyde som et surt opstød - langt hellere et "Godt Vovet" at du tør åbne debatten, May-Britt. Og jeg kan håbe, at nye ultraløbere også ser den og skaber deres egen grundholdning før de evt. bliver stillet v. valget ude i konkurrence; så det bliver fornuften og ikke øjeblikkets forvirring, som afgør valget :-)
PS: Glæder mig meget til igen selv at være en del af ultraløb herhjemme - pt. går der stadig nogle måneder endnu m. at langsomt at genopbygge kroppen og formen igen efter 1 hårdt års løb gennem Afrika. Ting tager nogle gange lang tid, når det er på kroppens egne betingelser, men det er jo en del af charmen ved vores sport :-)
Med venlig hilsen & god træning derude !!
jesper
Hej Maybritt og i andre,
SvarSletJeg er ikke bange for at bryde min anonymitet, jeg var i denne tråd den første som skrev under dette dæknavn. De øvrige anonyme indlæg kan/vil jeg ikke stå på mål for.
Jeg er meget enig i såvel Kim's som Jesper's indlæg; vi skal have en "ren sport" og det skal vi kæmpe for. For mit vedkommende er det jo en væsentlig del af denne "mærkelige/fantastiske" sport; det at kunne håndterer smerte og komme igennem kriser. Anvendes der smertestillende forsvinder en af grundstenene i sporten.
Det som jeg var imod i din udmelding, var at det er på baggrund af hvad andre skriver og siger og det bliver rettet mod et arrangement eller imod bestemte løbere. (Derfor vil jeg heller ikke kommenterer på trådens øvrige anonyme indlæg, da de er rettet imod dig). For mig virker det "bare" som en god historie og uden reelt formål, medmindre det er en løber eller et arrangement du er "ude efter".
Jeg mener der er 2 væsentlige forhold som erfarne ultra løbere skal videregive til de nye som er undervejs.
1. Det er ens egen personlige kamp man løber for, egne PR'ere osv. Er du så i toppen, så er det måske placeringerne der kan/skal kæmpes om. Men selv der, ved vi jo som ultraløber, at der kan ske så meget undervejs, at man bliver nød til at se hvad der sker undervejs. Min holdning er at alle resultater er flotte uanset, hvor langt/hurtigt den enkelte har noget.
2. Det er det principielle i anvendelse af smertestillende som skal tages op til debat (som Jesper skriver), hvorfor er det skadeligt og hvorfor det ikke er en del af sporten. Jeg synes der er mange som begynder at gå ultra vejen, så vi bliver flere og flere "håbløse mennesker" med denne passion og det er her vi andre har et ansvar. Vi skal videregive at det er forkert at anvende smertestillende og det er ens personlige mål/grænser der skal kæmpes imod og ikke det at vinde for enhver pris.
Disse tilgange er det vi skal sætte standard/debat op omkring og sammen kæmpe for at vi sætter et kodeks for hvad der er i orden og ikke i orden. Havde det været din tilgang (som det måske var/er) så havde jeg set helt anderledes på dit indlæg, men det var ikke det jeg læste…………
Jakob Vestergaard / TIF
Hej Jakob m.fl. !
SvarSlet- Helt enig, og iøvrigt respekt for, at du træder ud af 'anonymiteten' :-)
Som du, kan jeg heller ikke kommentere på de indlæg, der er rettet personligt ifht. May-Britts egen løbsdeltagelse; som f.eks. det seneste fra den anden anonyme deltager.
Men jeg vil godt tilføje på et mere positivt plan, nu 6dagesløb bliver nævnt specifikt, at det faktisk sagtens går at vinde også de internationale stævner - uden at bruge nogle smertestillere mv. :-)
Ved to lejligheder er jeg trist nok i udlandet blevet spurgt "why dont you take XX ?" (husker ikke hvad de kaldte dem, men det var en form for "pain-killers") m. en tillægsbemærkning i retning af "the other guy/guys are taking a lot !". Muligvis var det venligt ment, men det er efter min mening netop den holdning og udvikling i sporten som jeg meget håber en debat, som den vi har her, kan nå at bremse, før den starter herhjemme !
For, der er for mig ingen tvivl om (og iøvrigt erfaring for), at man sagtens kan både præstere pr' og vinde løb helt uden nogen form for 'medikamenter'; uanset om det er de korteste eller de længste distancer indenfor ultraløb. Jeg tror, at det væsentligste problem for sporten vil være, hvis der opstår en mistanke om el. fornemmelse af, at "de andre nok bruger det". Og at "det hjælper".
Som tidligere skrevet, er det mit ærinde at diskutere principperne, så det er helt ved siden af pointen at nævne navne og stævner. Men i de tilfælde jeg har været vidende om, at der er løbere, som har taget (store) mængder af smertestillere i ultrastævner - så har de faktisk ikke endt med at vinde løbet ! Derfor håber jeg, at dette måske også på sin lille måde kan være med til at inspirere, hvis man skulle være i tvivl :-)
... At bruge medikamenter tror jeg måske midlertidigt løser en 'akut' situation, men på lang sigt kan jeg dårligt forestille mig andet end, at det både ødelægger kroppens egen evne til at håndere & restituere efter de extreme udfordringer vi giver den; samt langsomt underminerer den tro på egen "styrke", som jeg gætter på ligger bag os alle i denne sport !
Med venlig hilsen og god træning !
jesper
Til Jakob
SvarSletNår man, som jeg, ikke er skribent på nogen anden måde end her på bloggen, kan det sommetider være svært at finde en indgangsvinkel til det, man har på hjertet. Denne gang blev det en udtalelse på Facebook, som senere blev trukket tilbage. Længere oppe har jeg undskyldt overfor Kim Rasmussen!
Min hensigt var lige præcis det, du beskriver i punkt 2. Nemlig at vi som 'erfarne' løbere bør lære den nye, at man sagtens kan og bør klare sig på kroppens præmisser, især af helbredsmæssige grunde, men i mine øjne også af moralske grunde.
Jeg er ked af (men kan i bakspejlet godt forstå), at man opfattede det som en kritik af løbet på Bornholm. Det var på ingen måde min mening!!!
De anonyme indlæg vælger jeg ikke at kommentere, men de er da i høj grad medvirkende til, at jeg stopper bloggen. Jeg er træt af, at man går efter manden i stedet for bolden. Det er ikke første gang, det sker.
Vinder de så? Ja måske, men jeg har trods alt fået sat nogle tanker i gang, før jeg forlod skibet, og så kan det jo ikke være helt skidt.
May-Britt,
SvarSletJeg har netop oprettet en facebook gruppe, hvor dette emne kan diskuteres i åben form og uden anonymitet. Lad os håbe/se hvor mange der så vil deltage i debatten. Så du fik da mig op af stolen :-)
http://www.facebook.com/group.php?gid=114051435308414
mvh
Jakob
Så har jeg opnået, hvad jeg ville :-)
SvarSletNemlig at få folk til at tage stilling!
Jeg er ked af, at jeg fik startet debatten på en meget uheldig og klodset måde, som jeg håber, du og alle andre vil tilgive mig - og især Kim, da det var hans løb, det gik ud over :-(
Jeg har valgt at sætte en kommentar-moderator på. Ikke for at hindre folk i at sige noget, der taler mod mit synspunkt, men for at stoppe de anonyme kommentarer. Hvis man vil udtale sig, må man i det mindste stå ved, hvad man siger. Bare så i ved, at jeres kommentar fremover først kommer på, når jeg har set den. Jeg plejer at være god til at tjekke min mail.