lørdag den 26. juni 2010
At ændre livsstil
Jeg begyndte som bekendt at løbe for 5½ år siden på baggrund af min venindes kræftsygdom. Hvis jeg havde haft mere klartsynede briller på dengang, ville jeg have set, at jeg var i langt større risiko for at få type 2 diabetes!
År 2004: 42 år, 174 cm, 74 kg. Et taljemål på 88 cm. Ingen motion gennem 20 år bortset fra de 5-6 km jeg gik på arbejdet samt lidt cykling, for jeg ikke har haft bil i 20 år. Dengang arbejdede jeg i Birkerød, så det blev ikke til mere end 5-6 km om dagen - max! Ingen morgenmad, men lyst brød til formiddagskaffen og kage til eftermiddagskaffen.
Der er især en bestemt fornemmelse, jeg stadig har med mig: når jeg sad på cyklen, følte jeg, at ballerne 'faldt ned' over sadlen i stedet for, at jeg sad ovenpå sadlen. Den følelse håber jeg aldrig, jeg skal opleve igen!!
Heldigvis er det aldrig for sent at ændre livsstil, og selv om jeg stadig jævnligt beklager mig over vægten, så er der jo ikke rigtigt noget at komme efter. Jeg har en krop, der åbenbart har det bedst på 65-66 kg, og så veksler den bare mellem om de sidste par kg skal være fedt eller muskler :-]
I 2006 fik jeg lov at få foretaget en DXA-scanning på Steno. Det er en særlig røntgenundersøgelse, der afslører kalkindholdet i knoglerne mhp. at afdække evt. risiko for knogleskørhed. En ting, der kan være rar at vide som ultraløber. Undersøgelsen afslører også meget specifikt fedtindholdet i diverse dele af kroppen, hvilket er en lidt pudsig ting. F.eks. har jeg 71 gram mere fedt i venstre arm end i højre arm. Men det, jeg vil frem til, er at trods en kampvægt på 66 kg, var min fedtprocent kun 16.0, så jeg kan ikke kæde min vægt og fedtprocent sammen.
Så er der jo også den ene gang om måneden, hvor jeg føler mig som en væskepumpet kylling - og ligner en! Jeg har prøvet at fortælle de højere magter, at jeg forlængst har udtjent min værnepligt for mor, men de mener åbenbart, at jeg stadig skal stå på listen over reproduktionsdygtige kvinder.
År 2010: 47 år (lidt endnu ;-) ) og stadig 174 cm, men nu 66 kg. Taljemålet er 72 cm, og motion er en naturlig del af min hverdag. Havregrynene har erstattet det hvide brød, men kage spiser jeg stadig. OK, så der er ikke tale om en total livsstilsændring, men risikoen for type 2 diabetes er ihvertfald elimineret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej May-Britt
SvarSletTillykke med de 5½ år med din nye livsstil. Jeg tror vi er mange, der mener, du med rette kan være rigtig stolt af dig selv. Der er ikke mange, der har udrettet hvad du har gjort, - og er blevet ved med det!
Selvom det er perifert føler jeg helt at jeg kender dig. Som du måske husker startede vi begge som begyndere i samme gruppe på motionsdagbogen.dk. Så jeg husker godt dine frustrationer med at hive efter vejret efter 400 meter, - som du vidst i øvrigt delte med os andre i gruppen.
Dengang følte jeg det en smule frustrerende at du så hurtigt gik fra absolut begynder i dårlig form til at løbe halvmarathon temmeligt hurtigt, mens jeg selv stadig knoklede på, på 5 km distancen.
I dag må jeg indrømme at alt frustration er afløst af fascination og respekt. Der er naturligvis ikke tvivl om at du har et helt særligt talent, - men endnu vigtigere har du vidst et ægte fighterhjerte og vilje at stål til at blive ved og ved!
Keep up the good work!
Kærlig hilsen Pernille (Rosepige)
PS. Super at du fortsætter bloggen. Jeg er slet ikke i tvivl om at du gør en meget større positiv forksel end de små negative ytringer, der kommer en gang imellem;)
Hej Pernille
SvarSletJa, det var tider, da vi startede 'De røde Kinder' :-D
Hvor er det dejligt at høre fra dig. Jeg tænker sommetider på, hvordan det går resten af gruppen. Løber du stadig?
KH,
May-Britt
Hej May-Britt
SvarSletHehe.. Ja, jeg havde helt glemt titlen på vores fantastiske klub;)
Ja, jeg løber stadig, - men noget langsommere og kortere end dig. For mig er det stadig en del af min motion og ikke nødvndigvis min primære motion. Men jeg har lige gennemført mit første halvmarathon (Broløbet) og har ambitioner om Berling marathon hvis alt går vel;)
De andre fra gruppen har jeg ingen kontakt med mere.
Venlig ghilsen
Pernille