tirsdag den 1. juni 2010

Tusind tak

Tusind tak for de mange hilsner, jeg har modtaget via bloggen, sms, Facebook, Dourun og mail. Det har været overvældende, og det glæder mig meget, at så mange har fulgt med i projektet. Det har også været med til at sætte tingene i perspektiv. Det lyder måske lidt underligt, men i begyndelsen fattede jeg ikke, hvor stor en præstation det er at fuldføre 145 miles. Måske fordi jeg havde håbet på en bedre tid end 42.09, men som jeg tidl. har skrevet, så kan alt ske under ultraløb, og man har massive problemer, hvis man bliver ramt med en skade samt optagelse af ernæring, og jeg blev ramt af begge dele og fuldførte alligevel. Så nu, mange timer senere, er glæden og stoltheden ved at indfinde sig. Jeg går i gang med den lange beretning senere i dag, for først skal jeg til lægen! Min læge er fantastisk, og han har fundet en tid til mig i dag kl.11. Man skal være taknemmelig, når ens læge udviser forståelse for løbervanviddet og sagtens kan sætte sig ind i, at det er for længe at vente til torsdag med at få tilset knæet :-) .

3 kommentarer:

  1. Hej May-Britt
    Også et kæmpe tillykke fra mig. Det er fantastisk det du har udført.
    Du skal vide jeg også tænkte meget på dig i løbet af weekenden. Jeg skulle løbe et o-løb med rygsæk/oppakning over to dage. Jeg synes, det var vildt hårdt, men når det gjorde ondt, tænkte jeg på dig og det du var i færd med - så var mit jo peanuts.
    Også jeg fik ondt i knæet hvor jeg før har været skadet. Jeg håber hverken du eller jeg får varige mén! God bedring med det, og glæder mig til at læse meget mere om din tur
    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Kæmpe tillykke fra mig også. Jeg har fulgt med på både blog, DUUL-bloggen og på Dourun. og jeg har været voldsomt spændt på hvordan du klarede det, og tjekkede løbende opdateringerne på DUUL-bloggen undervejs i løbet. Hvor er det godt løbet! virkelig sejt og inspirerende. TILLYKKE!

    hilsen 2208 fra Dourun

    SvarSlet
  3. Du er squ sej, tillykke med det!! Jeg er fuld af beundring!

    SvarSlet