En løbers fix

Når løb er en lige så naturlig ting som at trække vejret, får man abstinenser, når man er sat ud af spillet! Solen skinner, og der blæser en let brise. Lige som jeg vil have det. Så skal man nærmest binde mig til en stol for at jeg ikke tager skoene på, og da jeg er alene hjemme, kan i nok regne ud, hvad der skete. Tålmodigheden slap op! Men jeg var dog realistisk nok til at indse, at der kun ville blive tale om en meget kort tur og i jogge-tempo. Men lidt er bedre end ingenting. 4 km´s total nydelse. Lord have Mercy - det var godt! Kroppen føles frisk, og der er absolut ingen ømhed i kroppen. Kun knæet holder mig tilbage. Jeg synes ikke, det er helt retfærdigt, at jeg skal slides med et dumt knæ, når jeg nu gjorde mig så store anstrengelser for at forblive i oprejst tilstand i 42 timer, netop for at undgå ankel- og knæskader! ;-] Kom nu lille skytsengel... .