mandag den 7. december 2009

Klumpe Dumpe

Ind imellem falder man over ...ingenting! Kender i det? Jeg løb i egne tanker på flad vej, og pludselig lå jeg på jorden. Jeg følte de sekunder, der varer en evighed, mens man ser sig selv falde uden at kunne stoppe det. I ren refleks tager jeg fra med håndfladerne, nærmere bestemt håndrodens bløde punkt under tommelfingrene. Rejser mig med det samme. Føler mig OK trods lidt ondt i håndfladerne, men jeg tænker, at det bare er slaget. Løber de 7 km færdigt. Hjemme igen er håndroden på højre hånd hævet, temmelig øm og lettere handlingslammet. Jeg håber stadig, det bare er slaget. Tør slet ikke tænke på et evt. brud... .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar