
Foto: Michael Guldbøg (fra C.M. hjemmeside)
I går aftes var jeg til foredrag med
Chris MacDonald . Han er vel nok den person, der står stærkest i folks bevidsthed som motivator for sund kost og motion med henblik på at forbedre folkesundheden.
Inden jeg skulle afsted, var stemningen mest: Gider jeg nu høre ham igen? Han er i TV hvert andet øjeblik for tiden, og det kan blive
lidt for meget.
Men billetten var købt, så jeg tog afsted med nogle veninder, og det fortrød jeg ikke! Chris MacDonald er en meget energisk (han står ikke stille mange sekunder), engageret, humoristisk (vi grinede meget!) og dygtig foredragsholder. Det skinner tydeligt igennem, at han brænder for at få folk i gang med livsstilsændringer.
Ingen løftet pegefinger, men mange gode råd om hvor vigtigt det er at prioritere sund kost, motion og nok søvn ind i dagligdagen. Men det ved i jo allesammen ;-)
Foredraget skulle have varet 2,5 timer, men Chris stoppede først efter 3 timer, og der havde kun været knap 10 min. pause.
Foredraget blev holdt via FOF, så det var til at betale: 195 kr. for god og lærerig 'underholding'. Kan varmt anbefales :-)
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar