mandag den 23. november 2009
When the going gets tough...
Fotos: Dan Schleimann (han debuterede i samme ultraløb som mig i Vamdrup 2007:-) )
Dan har taget et billede tæt på afslutningen af 6 timers løbet i Grenå. Det viser med al tydelighed hvor udkørt, jeg var! Fuldstædig tom i blikket. Min eneste tanke var, om løbet aldrig fik en ende. Jeg syntes, uret gik usædvanligt langsomt.
Nogle vil synes, at det er vanvittigt at forsætte, hvis man har det sådan, men jeg vælger helt bevidst at forsætte, fordi det i sidste ende give bonus på den mentale konto. For mig handler ultraløb om at prøve grænser, og med mindre jeg bliver skadet, nægter jeg at kaste håndklædet i ringen. Så hellere nøjes med et mindre godt resultat.
Jeg ved godt, at jeg i lørdags (lige efter min hjemkomst) skrev, at jeg ville have trukket mig, hvis jeg røg ned på 4.pladsen. Det tænkte jeg mange gange, mens jeg løb, men jeg er ret sikker på, at det ikke var sket, for inderst inde betyder det ikke noget hvilken placering, jeg får, men om jeg vinder kampen over mig selv. Om min viljestyrke er stærk nok. Kan jeg endnu en gang besejre den lille stemme, der siger: "Du er gal. Så STOP dog!!!"
47 ud af 111 løbere kom over 60 km. Ganske flot :-)
Til sidst et billede fra præmieoverrækkelsen: i hvid skjorte vinderen Annedorthe Mahato, i rød jakke mig , i sort trøje nr.2 Mette Fallesen.
Notér den smukke buket blomster. Reklamen lyver ikke. Blomster virker ;-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tillykke med din 3. plads i Grenå. Og held og lykke med løbet i England, det lyder som en stor udfordring og ret spændende.
SvarSletMå jeg spørger om noget?
Nu hvor du har fået en uddannelse som løbetræner, har du så tænkt dig at blive træner for nogen?
Evt. on-line træner???
Kh Karina
Hej Karina
SvarSletTak :-)
Mht. online-træner så har jeg tidl. hjulpet andre løbere med råd og vejledning. Den ene blev såmænd dansk mester på 100 km i sin aldersklasse, men det var han nu nok blevet alligevel uden min hjælp ;-)
Men at blive 'rigtig' træner for nogen har jeg slet ikke kvalifikationer til. DGI´s kurser er for løbeklubstrænere, der har brug for lidt teoretisk viden og forslag til praktisk træning. Godt til hverdagsbrug, men heller ikke mere.
Min hidtige hjælp har derfor været baseret på min egen holdning og erfaring med løbetræning.
Jeg tænkte bare, at hvis jeg var så heldig at kunne løbe langt, så ville jeg gerne betale for træningsvejledning hos dig.
SvarSletOg da jeg så du tog den uddannelse, tænkte jeg du måske ville have en lille "on-line neben geschäft"...
Du har jo efterhånden en stor viden og erfaring :)
Kh Karina
Det er pænt af dig at tænke på mig som vejleder. Det er et stort kompliment :-)
SvarSletMen jeg har ikke erfaring med programplanlægning, og jeg vil meget nødigt gøre noget, som måske kan skade. Vi kommer jo ikke uden om, at forkert træning giver skader :-(
Men jeg vil meget gerne hjælpe med gode råd hen ad vejen. Du kan altid skrive til mig på min mail, som du får via 'Vis hele min profil'
Tusinde tak :)
SvarSletDet er virkelig sødt af dig. Jeg LOVER jeg ikke vil udnytte din imødekommenhed.
Indtil videre er jeg i opbygnings- og drømmefasen, så der er laaangt til din løberverden.
Men det er dejligt at tænke på - at forhåbenligt en dag.
God træning til dig. Mon ikke også årstiden gør sit til at man ikke gider noget? Sådan har jeg det i hvert fald. Det er bare lidt opad bakke med alting, selv de ting man ser frem til.
Kh Karina