Nogle gange...

Nogle gange falder 10-øren lidt sent! Det er 8 uger siden, jeg kom hjem fra Göteborg, og inderst inde har jeg hele tiden været skuffet over de 2 døgn, hvor jeg kun løb 85 km. Jeg havde regnet med at kunne opretholde et snit på 100 km pr. dag. Først i dag - så længe efter - kan jeg se, at det trods alt ikke så dårligt at løbe 2 marathons på én dag. At nedturen skete allerede på 2.dagen, tror jeg er et udslag af den manglende forplejning fra søndag kl.20 til næste morgen kl.08. Det passer såmænd meget godt, at det tager ca. 2 døgn at få genopbygget et brugbart energiniveau, når man næsten konstant er i bevægelse. Fra dag 4 var jeg oppe på 100 km dagligt igen. Det forbedrer naturligvis ikke min indsats, men det hjælper mig mentalt, at der (måske) er en naturlig forklaring på mit dyk. Det sker ikke én gang til! Næste gang er jeg forberedt og har medbragt gels (som Lars havde) og anden 'nødforplejning' i tilfælde af, at depotet svigter. En million andre ting kan gå galt, men det, man selv kan gøre noget ved, skal man være forberedt på! Et andet tip: Jeg slap ikke for et par vabler under løbet, men her hjalp noget flydende plaster, som Lars havde med. Det virkede fantastisk. Købt i Aldi for næsten ingen penge. Rutinerede ultraløbere har åbenbart et mindre husapotek med ;-) .