søndag den 29. november 2009

De venter stadig

Det er næsten 3 måneder siden, vi kom hjem fra Göteborg 6D. Der var udlovet kontante pengepræmier for alle km over 600 km for kvinder og 700 km for mænd. Desværre blev løbet en underskudsforretning, og det betyder, at løberne stadig ikke har modtaget penge for deres indsats :-( Fra Danmark drejer det sig om Per Brølling, der løb 721,97 km, hvilket ikke kaster det helt store beløb af sig, da beløbet ville stige gradvis pr. km. Meget værre er det for Lars Skytte Christoffersen, der løb ny nordisk rekord på 853,37 km. Her er det tale om mange penge! Hvis jeg husker rigtigt, skulle 800 km udløse 1000 euros, og Lars løb altså 53 km ud over denne grænse, hvilket bringer hans gevinst op på over 10.000 kr. Jeg kan godt forstå, at Lars ikke er tilfreds med den lange ventetid. Jeg håber, at K-G snart får afsluttet dette mellemværende, så alle er tilfredse, og der bliver basis for et nyt arr. fra K-G´s side. Det er trist for alle parter, at løbet får dette efterspil. Min hovedpine er heldigvis ikke af økonomisk art, med mindre man regner med prisen på rødvin :-/ .

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt, tak for sidst i Grenå. Jeg håber ikke din hovedpine bliver værrer af at Silkeborg lige har taget point fra NordSjælland ;-) ?
    Mangler du ikke Holstebro Bymarathon i dine planlagte løb 2010? Der kan arrangeres overnatning i Vammen og gratis transport til løbet - hvis det var noget. Vi ses om ikke før så i Randers!!
    Hilsen
    Tom Pedersen

    SvarSlet
  2. Hej Tom

    Tak for tilbuddet. Pt. er der ikke planer om at løbe i Holstebro, men hvis jeg bestemmer mig for at tage afsted, får du en hilsen :-)

    Hils Gitte og ungerne og sig tak for opbakningen i Grenå. Den var super!

    SvarSlet