Når det er svært at være løber

Nogle mennesker løber, andre er løbere. Mange løber, fordi det er er god, hurtig og nem måde at få den daglige motion på. Forhåbentligt endnu flere løber, fordi de ikke kan lade være. Det er løberne. Når man er både fysisk og psykisk afhængig af den daglige løbetur. Kort eller lang tur er ligegyldigt. Det handler om velværet ved at bruge sin krop, tiden hvor tankerne kan flyde frit og at mærke årstiderne på sin krop. Derfor er det også et antiklimaks, når man i perioder oplever at være løbetræt. Hvordan kan man være træt af noget, man dybest set er afhængig af? Overtræning kan selvfølgelig være en forklaring. Det har jeg prøvet på egen krop, da jeg trænede op til DM i 24 timers løb på Bornholm i maj 2008. Mentalt fyldte DM meget, fordi jeg gerne ville kvalificere mig til landsholdet, og samtidigt glemte jeg at give kroppen den hvile, den havde brug for. Den tunge krop var ikke det værste. Den fornemmelse forsvandt, så snart jeg fik skoene på. Det værste var mit temperament! Fra at være en glad og omgængelig person, blev jeg irritabel og fór let op over det mindste. At man ikke selv kan se symptomerne, gør ikke sagen bedre! Learning by doing - siden da har jeg været meget opmærksom på den 'bivirkning', løb kan have. For mig kommer det også, når et stort mål er nået. Som efter 6 dages løbet i Göteborg. Måske er det bare kroppens måde at sige: "Lad mig så restituere i fred!" Den fratager mig simpelthen lysten til at løbe. Efterhånden har jeg lært ikke at blive urolig over det. Lysten vender altid tilbage. Jeg er jo løber Så det er meget frustrerende at løbe ind i en mindre skade, når lysten endelig er vendt tilbage efter 6 ugers fravær! Heldigvis er alle symptomer næsten væk, så jeg regner med at tage en lille testtur i morgen. Jeg havde overvejet det i dag, men kroppen er altid træt efter 4 nattevagter, og det er ikke noget godt udgangspunkt. 3 dage uden løbetræning føles som 3 år. De rigtige løbere ved, hvad jeg mener ;-) .