lørdag den 3. oktober 2009

Kursusdag

Nu har jeg været på 3. kursus i løbetræneruddannelsen. I dag var det 'Basiskursus' med en del praktiske øvelser i opvarmning, løbestil og intervaltræning individuelt og i grupper. Et godt kursus med gode fif selv for en efterhånden garvet ultraløber :-) Med på kurset var også min landsholdskollega Brian Larsen, der netop er vendt hjem fra Spartathlon. Desværre måtte han udgå efter 81 km pga. en meget langvarig hæl/achillesseneskade. Efter et par brudte ultraløb pga. skaden tager Brian sig nu tid til at blive 100% klar igen. Jeg håber virkelig, han bliver klar inden VM i maj, for med en PR på 231 km er Brian et af holdets meget stærke kort, når han er skadesfri. Jeg har tilmeldt mig Hamburg Marathon i april. Jeg skal rejse med Kim Smitt fra DUUL. Han organiserer hvert år en bustur til Hamburg fra lørdag til mandag. Da afrejsen er fra Århus lørdag formiddag, skal jeg afsted allerede fredag. Jeg er så heldig, at Dorrit Havløck har tilbudt overnatning, så det tegner til at blive alletiders tur. Skynd dig nu at tilmelde dig turen Dorrit ;-) .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar