Tilbageblik

I morgen skal jeg løbe Gribskovløbet. Et løb jeg kun har deltaget i 1 gang før, men det fik til gengæld en afgørende indflydelse på mit fremtidige liv som løber! Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg på baggrund af et tilfældigt møde denne dag i okt. 2006, 19 måneder senere vil løbe mig ind på det danske ultraløberlandshold, vil jeg have sagt en ting: Ultra-hvad-for-noget? Faktisk er det slet ikke løbet, det handler om, men omstændighederne omkring løbet. Lad mig begynde med begyndelsen... I oktober 2006 havde jeg løbet i 1½ år. Meget sporadisk godt nok. Absolut ustruktureret og højst 1-3 gange om ugen med ture på 5-6 km. 2 halvmarathons i bagagen: Broløbet i juni 2006 og Griseløbet i sep. 2006. Jeg havde vist lige haft et par ture på 12-13 km i forbindelse med træningen til disse to løb, men det var vist også alt. Så jeg var på mange måder stadig en temmelig uerfaren løber. Jeg havde kigget lidt efter et løb i nærheden af min bopæl og var faldet over Gribskovløbet. 12,4 km mente jeg nok, jeg kunne klare :-) Problemet var bare, at løbet foregår et stykke væk fra off. transport, og jeg har ikke bil. Jeg lavede derfor et indlæg på Dourun, om der var en løber, der kunne tage mig med på vejen? Jeg fik en mail fra Peer Jensen fra Bagsværd, at han ville gerne køre omkring Birkerød. Som sagt, så gjort. Peer, som jeg altså ikke kendte på forhånd, samlede mig op på vejen, og vi fik løbet de 12,4 km. Faktisk var det bare et løb som alle andre - og så alligevel ikke... 1 måneds tid senere mailede Peer nemlig til mig, om jeg ville med til Kalundborg og løbe? Der skulle afholdes 'Danmarks kedeligste marathon', som han skulle løbe, og jeg kunne jo spørge arr., om jeg måtte løbe den halve distance? Marathon havde ikke engang strejfet mine tanker på det tidspunkt! Jørn Pedersen, der var formand for '5 Tårns Motion', der var arr. af løbet, sagde OK til, at jeg kunne løbe halvmarathon. Nogle dage inden vi skulle afsted, skrev Peer, at vi også skulle have Jesper Olsen med. "Jesper Hvem?" tænkte jeg. Peer forklarede, at Jesper havde løbet jorden rundt, men det kan nu ikke rigtigt imponere en, der ikke løber længere end 21,097 km. Det gik alt for langt ud over min fatteevne!!! Så en grå og småkold decemberdag mødte jeg Jesper på Bagsværd station, hvor Peer skulle samle os op. Vi fik snakket en del før og efter løbet, og her begyndte mit nye liv som løber for alvor. 6 uger senere, i midten af januar, løb jeg mit første marathon, der pudsigt nok også var i Kalundborg: 'Kalundborg Vintermarathon', der fandt sted i det døgn, hvor stormen for alvor hærgede Danmark. 3,5 måneder senere løb jeg mit første 6 timers løb i Vamdrup. 60,7 km og jeg var ramt af 'ultraløberbacillen' :-) Jesper var fra starten min gode rådgiver. Han har hjulpet mig fra halvmarathon til marathon og videre til ultraløb. Hans hjælp på mails, sms og under utallige træningsture i Farum og Malmö er uvurderlig. Og sådan blev et tilfældigt møde på vej mod Gribskovløbet til et radikalt skift i mit liv. Er der noget at sige til, at jeg ikke løber det hvert år? ;-) .