lørdag den 10. oktober 2009
Spinning er HÅRDT!
Jeg har været til min første time i spinning. Dvs. jeg har prøvet det før for 3-4 år siden, og dengang var det træning i et lille indelukket rum med svedige mennesker og dårlig ventilation, hvilket betød en meget høj luftfugtighed. Ikke just befordrende for at tage det op igen!
Men nu er der tale om et nyt center med et stort lokale, mange deltagere og ordentlig udluftning. Så jeg giver det chancen en gang til, og i dag var altså 1. gang.
Det kan godt være, at løbetræningen har været lidt sløv den sidste uges tid, men jeg formoder, at grundformen stadig er OK. Men for at være på den sikre side og lige få genopfrisket principperne omkring spinning havde jeg meldt mig til en basishold. Heldigvis!!! Spinning er hårdt, og der gik ikke længe, før sveden haglede af mig.
Jeg fik lagt for hårdt ud, for jeg er ikke sikker på, at man skal ligge på 91% af pulsreserven under opvarmningen. Så fik jeg lært det :-/
Jeg havde forstillet mig, at jeg bare skulle have en enkelt time på basisholdet og så springe videre til øvede, men nu er jeg knapt så sikker. Det kan godt være, at konditionen er forholdsvis ok, men der er jo tale om en helt anden type træning, og det der med at få pulsen op...Uha, bare det nu går godt!
Der er en sidegevinst ved spinning, som jeg ikke havde tænkt over i første omgang. Her er en instruktør, der presser mig! Jeg har tidl. skrevet, at jeg ikke er så god til at presse mig selv, så måske jeg kan lære det her?
Godt nok er det muligt at 'snyde', for man bestemmer jo selv intensiteten på sin cykel, men hvorfor ikke benytte muligheden af at der er en indpisker?
Jeg synes ikke, det er sjovt, men effektivt - det er det! Kombineret med løbetræningen skal det nok blive en fin måde at holde grundformen ved lige vinteren over.
Og så ikke et ord om Copenhagen Ironman ;-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar