tirsdag den 31. maj 2011
Resultatlisten
Resultatlisten er nu offentliggjort, og det blev til en 4. plads efter 3 kvinder, hvis tider jeg aldrig kommer i nærheden af.
Svømning og Rudersdalstafetten
Jeg har vist sat en ny rekord i dag: 4 uger i træk er det lykkedes at komme i svømmehallen! Egentligt er det lidt underligt, at jeg har så svært ved at komme afsted, for i teenageårene hang jeg ikke på gadehjørnet med knallertdrengene, men i svømmehallen med de lækre livreddere. Ok, det var måske ikke så meget vandet, der trak ;-)
Men lidt må jeg have lært, for det føles nærmest som at finde en gammel cykel frem igen: stellet er blevet noget støvet og skrammet, og kæden er lidt rusten, men det vigtigste, nemlig funktionaliteten, er intakt. Svømmetagene sidder på rygraden, så de skal bare lige genopfriskes, og så er der også lidt med kunsten at trække vejret rigtigt, men basalt går det faktisk rigtig godt. Nå ja, der er måske også lidt med tempoet, men det kommer - håber jeg.
I dag blev det til 1500 meter i en kombination af brystsvømning og crawl for at bryde trivialiteten, nu hvor jeg er for gammel til at flirte med livredderne. 500 meter brystsvømning, 300 meter crawl, tilbage til brystsvømning - you get the picture.
Jeg fik lidt af en aha-oplevelse. Efter 1 uge med konstant ondt over lænden slog det mig pludselig efter 250 meter i vandet, at jeg slet ikke havde ondt mere, og effekten har efterfølgende holdt sig nok til, at det burde være en selvfølge at komme afsted min. 1 gang om ugen.
Jeg havde planer om at begynde i fitnesscentret igen, men der gik rod i overtagelsen af min datters medlemsskab, og da jeg ikke vil betale 299 kr. i indmeldelsesgebyr, har jeg foreløbig droppet idéen. Måske er det også bedre at gå en ekstra gang i svømmehallen om ugen?
Kl. 18 stillede jeg til start i det lokale løb Rudersdalstafetten på 5 km som sololøber. Løbet har efterhånden vokset sig stort, og i år var 800 tilmeldt på solo og stafethold. Skoleklasser og eliteløbere i samme løb. Fornuftigt nok havde man valgt at starte sololøberne, voksenstafetholdene samt 7.-10. klassetrin sammen og 5 min. senere startede de mindre klasser.
Det kommer bag på de fleste, at der venter en lidt lang, sej bakke på den 4. km, og den kræver altid sine ofre. Jeg løb ved siden af et par drenge fra Rungsted private realskole, og den ene dreng var tæt på at give op flere gange på de sidste km. Han må have troet, jeg var tosset, for jeg pressede ham hele tiden for at holde ham i gang, og hvad var takken? Han løb fra mig i spurten :-D
Der var 37 kvinder tilmeldt + evt. eftertilmeldinger, så konkurrencen er hård. Mange unge, hurtige kvinder som jeg slet ikke kan hamle op med! Tiden blev 22:49, hvilket jeg er ret tilfreds med. Placering? Don´t know, men nr. 4-6 vil jeg tro. Trods alt ikke dårligt for en halvgammel ultraløber ;-)
Men lidt må jeg have lært, for det føles nærmest som at finde en gammel cykel frem igen: stellet er blevet noget støvet og skrammet, og kæden er lidt rusten, men det vigtigste, nemlig funktionaliteten, er intakt. Svømmetagene sidder på rygraden, så de skal bare lige genopfriskes, og så er der også lidt med kunsten at trække vejret rigtigt, men basalt går det faktisk rigtig godt. Nå ja, der er måske også lidt med tempoet, men det kommer - håber jeg.
I dag blev det til 1500 meter i en kombination af brystsvømning og crawl for at bryde trivialiteten, nu hvor jeg er for gammel til at flirte med livredderne. 500 meter brystsvømning, 300 meter crawl, tilbage til brystsvømning - you get the picture.
Jeg fik lidt af en aha-oplevelse. Efter 1 uge med konstant ondt over lænden slog det mig pludselig efter 250 meter i vandet, at jeg slet ikke havde ondt mere, og effekten har efterfølgende holdt sig nok til, at det burde være en selvfølge at komme afsted min. 1 gang om ugen.
Jeg havde planer om at begynde i fitnesscentret igen, men der gik rod i overtagelsen af min datters medlemsskab, og da jeg ikke vil betale 299 kr. i indmeldelsesgebyr, har jeg foreløbig droppet idéen. Måske er det også bedre at gå en ekstra gang i svømmehallen om ugen?
Kl. 18 stillede jeg til start i det lokale løb Rudersdalstafetten på 5 km som sololøber. Løbet har efterhånden vokset sig stort, og i år var 800 tilmeldt på solo og stafethold. Skoleklasser og eliteløbere i samme løb. Fornuftigt nok havde man valgt at starte sololøberne, voksenstafetholdene samt 7.-10. klassetrin sammen og 5 min. senere startede de mindre klasser.
Det kommer bag på de fleste, at der venter en lidt lang, sej bakke på den 4. km, og den kræver altid sine ofre. Jeg løb ved siden af et par drenge fra Rungsted private realskole, og den ene dreng var tæt på at give op flere gange på de sidste km. Han må have troet, jeg var tosset, for jeg pressede ham hele tiden for at holde ham i gang, og hvad var takken? Han løb fra mig i spurten :-D
Der var 37 kvinder tilmeldt + evt. eftertilmeldinger, så konkurrencen er hård. Mange unge, hurtige kvinder som jeg slet ikke kan hamle op med! Tiden blev 22:49, hvilket jeg er ret tilfreds med. Placering? Don´t know, men nr. 4-6 vil jeg tro. Trods alt ikke dårligt for en halvgammel ultraløber ;-)
mandag den 30. maj 2011
Tilbage til virkeligheden
Efter en weekend i UK er det tid til at vende tilbage til den alm. blog :-)
Jeg har ikke fået fortalt, at jeg i sidste uge besluttede mig for mit kommende løbeur, og det er bestilt. Valget faldt på FR610. Der var som bekendt kun 2 ure inde i billedet: 310xt og 610.
310xt blev fravalgt, fordi det i bund og grund kun giver mig længere batteri-tid, og da det behov kun opstår 2-3 gange om året, må jeg klare det på anden vis. Uret ville under alle omstændigheder stadig ikke kunne dække et 24 timers løb.
FR610 blev valgt pga. Training Effect, som forhåbentligt vil vise sig at blive et værdifuldt redskab i retning af optimal kvalitetstræning. Det er noget, jeg får glæde af alle årets dage og derfor et bedre valg for mig i længden.
Jeg har været ret plaget af ondt i lænden den sidste uges tid, så træningen består af rolige ture, så jeg har kroppen under kontrol. Eller næsten under kontrol.. I dag snublede jeg med et massivt jag i ryggen og snurren ud i armen til følge. Ikke godt, men heldigvis fortog det sig ret hurtigt, og jeg kunne forsætte turen, der endte med at blive 20 km på en varm sommerdag i Birkerød.
Jeg har ikke fået fortalt, at jeg i sidste uge besluttede mig for mit kommende løbeur, og det er bestilt. Valget faldt på FR610. Der var som bekendt kun 2 ure inde i billedet: 310xt og 610.
310xt blev fravalgt, fordi det i bund og grund kun giver mig længere batteri-tid, og da det behov kun opstår 2-3 gange om året, må jeg klare det på anden vis. Uret ville under alle omstændigheder stadig ikke kunne dække et 24 timers løb.
FR610 blev valgt pga. Training Effect, som forhåbentligt vil vise sig at blive et værdifuldt redskab i retning af optimal kvalitetstræning. Det er noget, jeg får glæde af alle årets dage og derfor et bedre valg for mig i længden.
Jeg har været ret plaget af ondt i lænden den sidste uges tid, så træningen består af rolige ture, så jeg har kroppen under kontrol. Eller næsten under kontrol.. I dag snublede jeg med et massivt jag i ryggen og snurren ud i armen til følge. Ikke godt, men heldigvis fortog det sig ret hurtigt, og jeg kunne forsætte turen, der endte med at blive 20 km på en varm sommerdag i Birkerød.
Så kom der nyt
Der er stadig liv i Per. Han har sendt en sms hjem :-)
Han skriver, at tiden blev omkring 44 timer, og at han var megatræt til sidst. Slingrende gang ind til London. Muligvis lidt hallucineret, da han mener, han har oplevet de sidste 15 km før! (Deja vu, skriver han)
Det viser sig, at Kent havde sørget for hotel til ham, så der var et værelse klar, da han kom i mål. Per havde overhørt tlf.opkaldet fra Kent, fordi han sov tungt. Det forstår man jo godt!
Kæmpe tillykke til Per med at blive 4. fuldførende dansker i GUCR
Han skriver, at tiden blev omkring 44 timer, og at han var megatræt til sidst. Slingrende gang ind til London. Muligvis lidt hallucineret, da han mener, han har oplevet de sidste 15 km før! (Deja vu, skriver han)
Det viser sig, at Kent havde sørget for hotel til ham, så der var et værelse klar, da han kom i mål. Per havde overhørt tlf.opkaldet fra Kent, fordi han sov tungt. Det forstår man jo godt!
Kæmpe tillykke til Per med at blive 4. fuldførende dansker i GUCR
Intet nyt
Kl. 10.20: Jeg har desværre stadig intet nyt om Per. Kent Møller har forsøgt at ringe til ham, men han tager ikke tlf. Enten har han tabt den, eller den er løbet tør for strøm. Den har trods alt været tændt i et par døgn, og der er jævnligt sendt sms hjem.
Før afrejsen fortalte Per mig, at han ikke havde bestilt hotel i London, så det har han skulle finde, da han ankom til Little venice. Det er faktisk ikke nogen nem opgave, for der er ikke nogle hoteller i umiddelbar næhed. Man skal gå 1-2 km, og det er jo sin sag, når man lige har løbet/gået i næsten 2 døgn, muligvis har feber samt er tømt for energi. Jeg håber, nogen har kunnet hjælpe ham, men mange er jo taget hjem midt om natten, hvor han er kommet i mål.
Så vi venter stadig på at høre fra Per eller se en opdateret resultatliste..
Jeg vil sige en stor tak til Kent Møller for at videresende sms fra Per. Uden denne hjælp havde det ikke været muligt at følge Pers færd gennem løbet.
Tak til alle, der har fulgt opdateringerne. Læserantallet blev fordoblet i går ifht. en alm. søndag. Som ultraløber kan jeg fortælle jer, at det er en kæmpe støtte at vide, der er folk hjemme, der har lyst til at følge ens personlige kamp.
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Per for at have overskud til at skrive hjem og sørge for, at vi andre kunne blive en del af løbet. Personligt har jeg gennemlevet turen en gang til :-)
Før afrejsen fortalte Per mig, at han ikke havde bestilt hotel i London, så det har han skulle finde, da han ankom til Little venice. Det er faktisk ikke nogen nem opgave, for der er ikke nogle hoteller i umiddelbar næhed. Man skal gå 1-2 km, og det er jo sin sag, når man lige har løbet/gået i næsten 2 døgn, muligvis har feber samt er tømt for energi. Jeg håber, nogen har kunnet hjælpe ham, men mange er jo taget hjem midt om natten, hvor han er kommet i mål.
Så vi venter stadig på at høre fra Per eller se en opdateret resultatliste..
Jeg vil sige en stor tak til Kent Møller for at videresende sms fra Per. Uden denne hjælp havde det ikke været muligt at følge Pers færd gennem løbet.
Tak til alle, der har fulgt opdateringerne. Læserantallet blev fordoblet i går ifht. en alm. søndag. Som ultraløber kan jeg fortælle jer, at det er en kæmpe støtte at vide, der er folk hjemme, der har lyst til at følge ens personlige kamp.
Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Per for at have overskud til at skrive hjem og sørge for, at vi andre kunne blive en del af løbet. Personligt har jeg gennemlevet turen en gang til :-)
Vi venter i spænding
Kl. 06.50: Vi har intet hørt fra Per, siden han forlod CP 9 sent i aftes. Vi ved derfor stadig ikke, om han er nået i mål indenfor tidsgrænsen. Vi venter i spændning..
Lars-Uffe er i mål
Lars-Uffe Hansen har fuldført GUCR som nr. 37 i tiden 39.16. Kæmpe tillykke til Lars-Uffe.
41 er i mål, 38 er udgået. Dvs. der er 13 tilbage på ruten, bl.a. Per.
41 er i mål, 38 er udgået. Dvs. der er 13 tilbage på ruten, bl.a. Per.
søndag den 29. maj 2011
Sidste depot!
Kl. 22.40: Så har Per forladt CP 9, som er det sidste depot før Little Venice. Der er ca. 20 km, til han når målet, og tro mig - det er benhårde 20 km!!
Men der breder sig samtidigt en lille følelse af eufori i kroppen, når man forlader dette depot, og man ved, at dette var sidste stop, før man når MÅLET. Han har 5t 20 min til at nå frem indenfor tidsgrænsen.
Men der breder sig samtidigt en lille følelse af eufori i kroppen, når man forlader dette depot, og man ved, at dette var sidste stop, før man når MÅLET. Han har 5t 20 min til at nå frem indenfor tidsgrænsen.
Hold ud Per!
Kl. 21: Per er ved ca. 130 miles. Han mener, han har feber. Der er 'kun' 15 miles (25 km) hjem, men på dette tidspunkt føles det som 250 km!!
Status over nordiske løbere
Der er deltagelse af 6 nordiske løbere:
1 svensk, som er udgået.
2 norske, som er udgået. Den ene er rutinerede Geir Frykholm, der deltager for 4. gang. Han har fuldført løbet 2 gange. Sidste gang var i 2010.
3 danske, hvor 1 er udgået, og 2 er stadig i løbet.
Kom så drenge!
1 svensk, som er udgået.
2 norske, som er udgået. Den ene er rutinerede Geir Frykholm, der deltager for 4. gang. Han har fuldført løbet 2 gange. Sidste gang var i 2010.
3 danske, hvor 1 er udgået, og 2 er stadig i løbet.
Kom så drenge!
En ny aften venter
Så er Per ved 127,2 miles = 205 km (Bro 187). Så han har været i CP 8, hvor han har pakket varmt tøj + sin lygte. Bagagen bliver ikke fragtet til CP 9, som er det sidste depot ved 133 miles, men direkte til mål i Little Venice.
Sidste år begik jeg den store fejl at glemme dette, fordi vi var ved CP 8, mens det stadig var lunt i vejret, og jeg kom til at fryse, da natten faldt på. Kun takket være den ene hjælper, Colin, som lånte mig sin fleecejakke, lykkedes det at holde varmen, til vi kom i mål. Tal bare til mig om engelske gentlemen :-)
Sidste år begik jeg den store fejl at glemme dette, fordi vi var ved CP 8, mens det stadig var lunt i vejret, og jeg kom til at fryse, da natten faldt på. Kun takket være den ene hjælper, Colin, som lånte mig sin fleecejakke, lykkedes det at holde varmen, til vi kom i mål. Tal bare til mig om engelske gentlemen :-)
Resultatlisten
Kl. 19.45: Nu begynder løberne stille og roligt at komme i mål. Hurtigste kvinde blev Claire Shelley på 30:00 (man bruger ikke sekunder i dette løb), og hun blev samtidigt en flot nr. 3 overall.
Pt. er 14 løbere kommet i mål, 38 løbere er udgået, så der er stadig 40 ude på ruten. De skal være i mål seneste kl. 03 lokal tid, kl. 04 dansk tid.
Resultatlisten opdateres kontinuerligt.
Pt. er 14 løbere kommet i mål, 38 løbere er udgået, så der er stadig 40 ude på ruten. De skal være i mål seneste kl. 03 lokal tid, kl. 04 dansk tid.
Resultatlisten opdateres kontinuerligt.
Opdatering af eftermiddagen
Jeg beklager den længere tavshed pga. en familiesammenkomst. Her kommer et sammedrag af de opdateringer, jeg har modtaget i løbet af eftermiddagen.
Kl. 15.30: Bro 163 (Dvs. 10,5 km på 2 timer)
Kl. 17: Per har ringet til Kent. Han er træt, men ved godt mod. Han følges med andre løbere, men det går langsomt med ca. 3 km/t. Han mangler 50 km. Dvs. han har 11 timer til de sidste km, og der skal derfor lidt mere fart på.
Kl. 15.30: Bro 163 (Dvs. 10,5 km på 2 timer)
Kl. 17: Per har ringet til Kent. Han er træt, men ved godt mod. Han følges med andre løbere, men det går langsomt med ca. 3 km/t. Han mangler 50 km. Dvs. han har 11 timer til de sidste km, og der skal derfor lidt mere fart på.
Sidste nyt
Kl. 13.00: Per er nede at gå. Han fortæller, at han mangler kulhydrater. Han har netop smidt skoene for at prikke vabler ud. Han mener, at han er ved omkring ca. 108 miles.
37 er udgået.
37 er udgået.
Tilbud på Garmin Forerunner 305
Lige et sidespring: Der er tilbud på Garmin Forerunner 305 hos Elgiganten fra mandag d. 30. maj kl. 08. Pris: 888 kr. Se bagsiden af næste uges tilbudsavis
Vinderen hedder Pat Robbins
Fra GUCR´s hjemmeside:
Pat Robbins (Zoom Tri Club) has once again smashed his own GUCR record, finishing in a time of 25hrs 37mins. Dick reports he was "going like a train" as he crossed the line, looking like he was out for a normal Sunday morning sprint!
Pat Robbins har bl.a. løbet 231,086 km ved et 24 timers løb i Skotland i 2010. Billedet er taget under dette løb, og det er fra Zoom Tri Club, Bournemouth, hjemmeside
Pat Robbins (Zoom Tri Club) has once again smashed his own GUCR record, finishing in a time of 25hrs 37mins. Dick reports he was "going like a train" as he crossed the line, looking like he was out for a normal Sunday morning sprint!
Pat Robbins har bl.a. løbet 231,086 km ved et 24 timers løb i Skotland i 2010. Billedet er taget under dette løb, og det er fra Zoom Tri Club, Bournemouth, hjemmeside
1. mand i mål
Kl. 10.10: Per skriver, at der er sat ny løbsrekord af en lokal løber. Dette fremgår endnu ikke af løbets hjemmeside, så det må være en oplysning, han har fået i depotet.
Per løber stadig, selv om det går langsomt. Dvs. lige nu nyder han dagens første øl
Status: 33 er udgået
Per løber stadig, selv om det går langsomt. Dvs. lige nu nyder han dagens første øl
Status: 33 er udgået
Første søndagshilsen fra Per
Kl. 09.40: Så er Per ved CP 7 og dermed 100 miles. Han er ½ time forud for sin tidsplan, så det må virke positivt mentalt. Det er overskyet og blæsende.
31 er udgået.
31 er udgået.
Natten er forbi
Jeg har desværre ikke modtaget en rapport fra Kent endnu, hvordan natten er gået for Per. Alle mine opdateringer kommer via Kent, der har videresendt Pers sms-er. Deraf kommer bl.a. den morsomme opdatering om Pers nedre regioner, som Kent sendte ucensureret videre ;-)
Status er, at 27 løbere har trukket sig, og både Per og Lars-Uffe stadig er deltagere. Jan Søderkvist fra Sverige (?) er også ude.
Jeg har fået et spørgsmål, om jeg vil fortælle lidt om min egen nat under GUCR, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er den forsvundet lidt i tågerne, så det bliver en kort fortælling.
Man skal sørge for god planlægning mht. tøjskift, natudstyr osv., fordi der er så langt mellem depoterne, og hvis man bliver forsinket, kan man være ilde ude, hvis man ikke har f.eks. pandelampe med. Min lampe var en Led lenser h7 som jeg havde fået anbefalet på Dourun. Lygten er billig og lyser godt op, så det var et fint valg. Den kommer i en lille taske, og den valgte jeg at lægge allerede ved CP 4 for en sikkerheds skyld. Jeg fik dog først brug for den efter CP 5, hvor natten falder på for de fleste.
Jeg husker stykket fra CP 5 og nogle timer fremad som jævnt og på asfalt, så det er godt at nå dette CP, før det bliver mørkt, for indtil da er der mest tale om små stier langs kanalen. Jeg har kun et meget svagt minde om mit stop i CP 6. Formodentligt har jeg været optaget af at komme hurtigt videre pga. smerterne i knæhaserne. Hvis jeg blev kold i depotet, som jeg nåede kl. 02, ville jeg ikke komme afsted igen!
Da løbet var begyndt kl. 06, havde jeg været i gang i 16 timer, da det blev mørkt, og pga. mine problemer med knæhasen samt ordentligt optag af væske har jeg været lukket inde i min egen lille verden. Jeg tror ikke, jeg havde problemer med at finde vej i natten, som var helt stille. Ingen festlige folk på vej hjem fra byen derude på landet. Jeg brugte overhovedet ikke min mp3 under løbet, for når jeg er træt, bliver musik til støj i mit hoved.
Sidste år skrev jeg 'Been there - done that - never again'. Mens løbet står på, og jeg skriver mine indlæg, kribler det ærligt talt for at vende tilbage..
Status: 29 er udgået
Status er, at 27 løbere har trukket sig, og både Per og Lars-Uffe stadig er deltagere. Jan Søderkvist fra Sverige (?) er også ude.
Jeg har fået et spørgsmål, om jeg vil fortælle lidt om min egen nat under GUCR, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er den forsvundet lidt i tågerne, så det bliver en kort fortælling.
Man skal sørge for god planlægning mht. tøjskift, natudstyr osv., fordi der er så langt mellem depoterne, og hvis man bliver forsinket, kan man være ilde ude, hvis man ikke har f.eks. pandelampe med. Min lampe var en Led lenser h7 som jeg havde fået anbefalet på Dourun. Lygten er billig og lyser godt op, så det var et fint valg. Den kommer i en lille taske, og den valgte jeg at lægge allerede ved CP 4 for en sikkerheds skyld. Jeg fik dog først brug for den efter CP 5, hvor natten falder på for de fleste.
Jeg husker stykket fra CP 5 og nogle timer fremad som jævnt og på asfalt, så det er godt at nå dette CP, før det bliver mørkt, for indtil da er der mest tale om små stier langs kanalen. Jeg har kun et meget svagt minde om mit stop i CP 6. Formodentligt har jeg været optaget af at komme hurtigt videre pga. smerterne i knæhaserne. Hvis jeg blev kold i depotet, som jeg nåede kl. 02, ville jeg ikke komme afsted igen!
Da løbet var begyndt kl. 06, havde jeg været i gang i 16 timer, da det blev mørkt, og pga. mine problemer med knæhasen samt ordentligt optag af væske har jeg været lukket inde i min egen lille verden. Jeg tror ikke, jeg havde problemer med at finde vej i natten, som var helt stille. Ingen festlige folk på vej hjem fra byen derude på landet. Jeg brugte overhovedet ikke min mp3 under løbet, for når jeg er træt, bliver musik til støj i mit hoved.
Sidste år skrev jeg 'Been there - done that - never again'. Mens løbet står på, og jeg skriver mine indlæg, kribler det ærligt talt for at vende tilbage..
Status: 29 er udgået
Mens natten falder på
Per nåede CP 5 ved Navigation Brigde kl. 23.45, hvor han fik tørt tøj på overkroppen samt en portion baked beans og omelet. Tog en øl i hånden og drog videre mod London. Han har fået varmen igen.
I skal ikke undre jer over, at Per drikker øl. Der er mange kulhydrater i øl, og nogle ultraløbere bruger det som energikilde. Der er normalt tale om den alkoholfrie udgave, men om det er tilfældet i Pers tilfælde, må jeg lade stå hen i det uvisse.
Status: 19 er udgået.
I skal ikke undre jer over, at Per drikker øl. Der er mange kulhydrater i øl, og nogle ultraløbere bruger det som energikilde. Der er normalt tale om den alkoholfrie udgave, men om det er tilfældet i Pers tilfælde, må jeg lade stå hen i det uvisse.
Status: 19 er udgået.
lørdag den 28. maj 2011
Ole har trukket sig
Kl. 23.30: I følge hjemmesiden har Ole Gram Clausen trukket sig som den 12. løber :-(
De første løbere er ude
Så er de første løbere udgået af årets GUCR. 92 startede i morges, og 11 er nu ude
Heldigvis er der ingen danske navne på listen.
Heldigvis er der ingen danske navne på listen.
Stadig på farten
Per har nu forladt CP 4, hvor der ventede en velfortjent Ceres Royal.
De nedre regioner er vist lidt plaget, for de har fået en omgang vaseline (Hmm, det er lidt for meget viden for mig :-D)
Ole Gram Clausens team har fået Kent Møllers mobilnr., så via ham kan jeg forhåbentligt bringe nyt om både Per og Ole senere.
Ingen sol, men lidt blå himmel af og til.
De nedre regioner er vist lidt plaget, for de har fået en omgang vaseline (Hmm, det er lidt for meget viden for mig :-D)
Ole Gram Clausens team har fået Kent Møllers mobilnr., så via ham kan jeg forhåbentligt bringe nyt om både Per og Ole senere.
Ingen sol, men lidt blå himmel af og til.
Nyt fra Per
Per er snart ved 50 miles. "Den er sgu hård", men Pers optakt har heller ikke været optimal med 3 uger på Cuba og formodentligt minimum af træning. Det stunt har han lavet før :-D
Per har ikke set de to andre danskere, men han ved, at Ole Gram Clausen har 3 supportere, der skal løbe med ham på skift fra CP 5. Så vidt jeg husker, er det ikke tilladt før dette CP.
Vejret er tørt, men skyet, og der er nu modvind. Per måtte forbi en pub for at fylde vand på rygsækken.
Mon han også har fået en pint?
Per har ikke set de to andre danskere, men han ved, at Ole Gram Clausen har 3 supportere, der skal løbe med ham på skift fra CP 5. Så vidt jeg husker, er det ikke tilladt før dette CP.
Vejret er tørt, men skyet, og der er nu modvind. Per måtte forbi en pub for at fylde vand på rygsækken.
Mon han også har fået en pint?
Per ved CP 3
Per forlod Checkpoint 3 ved Birdingbury Bridge kl. 13.45. Regnen er stoppet, og solen småskinner. Når I ser på kortet, så husk at en engelsk mile er 1,61 km.
Der er cutoff ved CP 5 efter 70,5 miles, som skal være passeret inden 19 timer. Max.tid for løbet er 45 timer.
Der er cutoff ved CP 5 efter 70,5 miles, som skal være passeret inden 19 timer. Max.tid for løbet er 45 timer.
Lidt nyt fra GUCR
David, som mødte Kent og mig under GUCR sidste år, stod også klar, da Per Hjort passerede Bascote kl. 12.30 lokal tid. Per var ved godt mod, men han synes, at det er en hård rute. Bascote ligger ca. 55 km inde på ruten. Desværre har David ikke set noget til de to andre danskere, så dem har jeg ingen oplysninger om.
Vejret: Det blæser en del, men pt. har løberne vinden i ryggen. 14 gr. og det er begyndt at regne igen. Da Kent hørte fra Per kl. 09, regnede det også, så det lyder som om, vejret er det samme som sidste år.
David har sendt et par billeder med. Tusind tak :-)
Vejret: Det blæser en del, men pt. har løberne vinden i ryggen. 14 gr. og det er begyndt at regne igen. Da Kent hørte fra Per kl. 09, regnede det også, så det lyder som om, vejret er det samme som sidste år.
David har sendt et par billeder med. Tusind tak :-)
fredag den 27. maj 2011
GUCR og World Run
Lørdag morgen kl. 06 går starten til Grand Union Canal Race, bedre kendt som GUCR. Der stiller 3 danskere til start, når løbet begynder i Gas Street, Birmingham: Ole Gram Clausen, Lars-Uffe Hansen og manden med det blå hår: Per Hjort fra DUUL
Statistikken fortæller, at kun knapt halvdelen af de ca. 100 deltagere vil fuldføre. Lad os krydse fingre for, at der ikke indgår danskere i dette års liste over udgåede løbere.
Læsere, der har været med i lang tid, ved, at jeg deltog sidste år og kom til London med hiv og sving. Per Hjort er den eneste af de 3 deltagere, jeg kender personligt, og for et par dage siden spurgte han, hvor han kunne finde de blogindlæg, jeg skrev efter sidste års løb, for dem ville han bruge som inspiration. Jeg ved ikke hvor inspirerende min lidelseshistorie er, men hvis du har lyst til at læse / genlæse den, består den af 3 dele: del 1 , del 2 og del 3
Selv om historien er forholdsvis lang, indeholder den kun en brøkdel af mine oplevelser under turen. Størst af alle minderne er vandreturen på turens sidste 60 km sammen med Vinnie Purdy og hans 2 trofaste hjælpere Colin og Lynton. Jeg har stadig kontakt med alle 3 gennem Facebook.
Der vil komme meget få opdateringer på løbets hjemmeside , og Per var ikke klar over, om duul´s hjemmeside ville blive opdateret ved hjælp af de sms, han sender hjem til Søren Skytte og Kent Møller.
World Run: Jeg blev noget bekymret, da jeg læste Jespers indlæg fra d. 23. maj. Tvivlen om de var på rette vej, for ellers så det sort ud mht. benzin og forplejning.
I morges kl. 04 dukkede der en mail op i indbakken: Efter 5 dage i telt på en af de mest øde kyststrækninger, Jesper har løbet langs, har de nået civilisationen og nyder et par dage på et luksushotel. Nu skal ordet luksushotel nok tages med et vist forbehold, for kravene er sikkert ikke så høje efter flere dage i ørkenen :-)
Statistikken fortæller, at kun knapt halvdelen af de ca. 100 deltagere vil fuldføre. Lad os krydse fingre for, at der ikke indgår danskere i dette års liste over udgåede løbere.
Læsere, der har været med i lang tid, ved, at jeg deltog sidste år og kom til London med hiv og sving. Per Hjort er den eneste af de 3 deltagere, jeg kender personligt, og for et par dage siden spurgte han, hvor han kunne finde de blogindlæg, jeg skrev efter sidste års løb, for dem ville han bruge som inspiration. Jeg ved ikke hvor inspirerende min lidelseshistorie er, men hvis du har lyst til at læse / genlæse den, består den af 3 dele: del 1 , del 2 og del 3
Selv om historien er forholdsvis lang, indeholder den kun en brøkdel af mine oplevelser under turen. Størst af alle minderne er vandreturen på turens sidste 60 km sammen med Vinnie Purdy og hans 2 trofaste hjælpere Colin og Lynton. Jeg har stadig kontakt med alle 3 gennem Facebook.
Der vil komme meget få opdateringer på løbets hjemmeside , og Per var ikke klar over, om duul´s hjemmeside ville blive opdateret ved hjælp af de sms, han sender hjem til Søren Skytte og Kent Møller.
World Run: Jeg blev noget bekymret, da jeg læste Jespers indlæg fra d. 23. maj. Tvivlen om de var på rette vej, for ellers så det sort ud mht. benzin og forplejning.
I morges kl. 04 dukkede der en mail op i indbakken: Efter 5 dage i telt på en af de mest øde kyststrækninger, Jesper har løbet langs, har de nået civilisationen og nyder et par dage på et luksushotel. Nu skal ordet luksushotel nok tages med et vist forbehold, for kravene er sikkert ikke så høje efter flere dage i ørkenen :-)
torsdag den 26. maj 2011
Når temperamentet er i kog
Guderne skal vide, at jeg ikke var tilfreds med min egen indsats i København. Faktisk har jeg været rasende på mig selv! I den slags situationer har jeg det med at træffe radikale og ikke særligt gennemtænkte beslutninger, og jeg var kun et enkelt tryk på en tast fra at melde fra til næste weekends Øl Marathon på Fyn. Mere fokus på træningen og ikke så meget udenoms løberi..
Det var to ting, der afholdt mig fra at trykke på knappen: det bliver forrygende festligt med deltagelse af mange gode løbevenner til marathon + efterfølgende middag/fest, og desuden har jeg en aftale om fælles transport.
Så jeg slog koldt vand i blodet, og nu glæder jeg mig til at deltage
Jeg har vaklet lidt mellem to 24 timers løb: Skövde i august og London i september. Nu er valget truffet for mig på en lidt alternativ måde: jeg har nemlig fået en henvendelse fra SNIK, om jeg har lyst til at løbe DM i marathon til H.C.Andersen Marathon d. 18. september. De er to kvinder, der mangler den 3. løber for at kunne deltage i holdkonkurrencen for K45-49 år, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det giver kun 3 ugers restitution efter 24 timers løbet, men hvis jeg gør det ordentligt, burde det være muligt at løbe marathon i en rimelig tid. Det er 1 uge før Berlin Marathon, som derfor vil blive løbet for oplevelsens skyld.
At jeg har valgt løbet i Skövde kommer i høj grad bloggens læsere til gode, for der vil være opdatering hvert 3. minut
Lige en lille info vedr. Nike sportwatch, som jeg tidl. har omtalt : I følge en nyhedsmail bringer Bladet 'Aktiv Træning' en fyldig test af uret i det nr., som netop er udkommet.
Det var to ting, der afholdt mig fra at trykke på knappen: det bliver forrygende festligt med deltagelse af mange gode løbevenner til marathon + efterfølgende middag/fest, og desuden har jeg en aftale om fælles transport.
Så jeg slog koldt vand i blodet, og nu glæder jeg mig til at deltage
Jeg har vaklet lidt mellem to 24 timers løb: Skövde i august og London i september. Nu er valget truffet for mig på en lidt alternativ måde: jeg har nemlig fået en henvendelse fra SNIK, om jeg har lyst til at løbe DM i marathon til H.C.Andersen Marathon d. 18. september. De er to kvinder, der mangler den 3. løber for at kunne deltage i holdkonkurrencen for K45-49 år, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det giver kun 3 ugers restitution efter 24 timers løbet, men hvis jeg gør det ordentligt, burde det være muligt at løbe marathon i en rimelig tid. Det er 1 uge før Berlin Marathon, som derfor vil blive løbet for oplevelsens skyld.
At jeg har valgt løbet i Skövde kommer i høj grad bloggens læsere til gode, for der vil være opdatering hvert 3. minut
Lige en lille info vedr. Nike sportwatch, som jeg tidl. har omtalt : I følge en nyhedsmail bringer Bladet 'Aktiv Træning' en fyldig test af uret i det nr., som netop er udkommet.
onsdag den 25. maj 2011
'Op og dååå' som Dirch sagde
Man skal som bekendt rejse sig ved det træ, hvor man er faldet, så jeg er tilbage i løbeskoene. Det blev til 15 km løb tirsdag eftermiddag, og bortset fra lidt ømhed i højre baglår var der overraskende nok ikke noget at mærke i benene.
Det er straks værre med den mentale tilstand. Jeg kan fornemme, at det har ramt mig hårdere mentalt, end jeg havde forventet, at jeg tog mit. startnr. af. Det var selvfølgelig fint, stærkt og alle de pæne ord, at jeg tog det på igen, men dybest set gav jeg op efter sølle 21,2 km. Gad ikke tage kampen mod kvalmen og de negative tanker for at løbe den sidste halvdel. Som jeg sagde til manden i depotet, så har jeg løbet for mange marathons til at byde mig selv det her!
Nogle tror, at det bliver nemmere at løbe marathon, når man har løbet mange og har erfaring. Det gør det selvfølgelig også på sin vis, men derfor skal man alligevel altid bevare respekten for distancen, for den kan få selv de mest rutinerede løbere ned med nakken på en dårlig dag! Så føler man sig som en ludobrik, der er slået tilbage til start. Så der venter lidt mentalt arbejde forude.
I dag havde jeg stadig lidt svært ved at motivere mig til at tage skoene på. Jeg brugte den sædvanlige undskyldning med, at jeg cykler på arbejde, men det holder jo ikke! Så jeg aftalte med mig selv, at 5 km var bedre end 0 km. Det handler også om at komme ind i vanen med at træne 6 dage om ugen, som jeg gjorde før min diskusprolaps. Og 5 km blev såmænd til 10 km, da jeg først var kommet afsted. Intet at mærke i baglåret :-)
Det er straks værre med den mentale tilstand. Jeg kan fornemme, at det har ramt mig hårdere mentalt, end jeg havde forventet, at jeg tog mit. startnr. af. Det var selvfølgelig fint, stærkt og alle de pæne ord, at jeg tog det på igen, men dybest set gav jeg op efter sølle 21,2 km. Gad ikke tage kampen mod kvalmen og de negative tanker for at løbe den sidste halvdel. Som jeg sagde til manden i depotet, så har jeg løbet for mange marathons til at byde mig selv det her!
Nogle tror, at det bliver nemmere at løbe marathon, når man har løbet mange og har erfaring. Det gør det selvfølgelig også på sin vis, men derfor skal man alligevel altid bevare respekten for distancen, for den kan få selv de mest rutinerede løbere ned med nakken på en dårlig dag! Så føler man sig som en ludobrik, der er slået tilbage til start. Så der venter lidt mentalt arbejde forude.
I dag havde jeg stadig lidt svært ved at motivere mig til at tage skoene på. Jeg brugte den sædvanlige undskyldning med, at jeg cykler på arbejde, men det holder jo ikke! Så jeg aftalte med mig selv, at 5 km var bedre end 0 km. Det handler også om at komme ind i vanen med at træne 6 dage om ugen, som jeg gjorde før min diskusprolaps. Og 5 km blev såmænd til 10 km, da jeg først var kommet afsted. Intet at mærke i baglåret :-)
tirsdag den 24. maj 2011
Det med løbeuret
Mandagens restitutionstræning kom til at bestå af 1000 m. svømning om formiddagen (kom for sent afsted til at svømme længere) og de 14 km, jeg cykler til arbejde om aftenen. Benene føles langt mere friske, end jeg havde forventet efter søndagens mishandling, og det kan jeg formodentligt takke mine kompressions-tights og strømper for.
Så i dag skal jeg tilbage til træningen. Jeg har mailet et forslag til en løbsplan til Chile, så coachen kan godkende den. Og når nu den mere seriøse træning skal til at gå i gang, overvejer jeg igen et nyt løbeur.
Status er flg: Jeg har droppet idéen om uret fra Nike. Det kan kun vise 2 feltet ad gangen, og mit krav er 4 felter. Det eliminerer faktisk langt de fleste ure, og tilbage er valget mellem 2 ure fra Garmin. FR 310XT med 20 timers batterilevetid eller det spritnye FR 610, der har en funktion, der analyserer effekten af dagens træning baseret på min brugerprofil, puls og træningens sværhedsgrad. Det var præcis den funktion, der i sin tid fik jeg til at vælge et ur fra Polar. Uret har desværre kun en batteritid på 8 timer, og jeg håber, at Garmin en dag kan kombinere et holdbart batteri med et smartere design end de store 205 / 305 / 310XT, men det er nok ikke lige om hjørnet.
3300 kr. er ikke lige et greb i lommen (i hvert fald ikke for mig), så indtil videre træner jeg videre med FR 205. Det er såmænd heller ikke så ringe, selv om nogle mener, at det kan man da ikke træne med som ultraløber. Det kan man såmænd godt, for uret løber ikke en eneste km for mig ;-)
FR 205 og 305 er et ur, jeg har anbefalet til mange, der skal vælge deres første løbeur, fordi man får et rigtig godt ur til en fin pris. Uret er let at gå til, og der er masser af informationer at opsætte i menuen. Størrelsen er efter min mening det eneste handicap. Trykket på min håndledsknyst er iøvrigt permanent forsvundet ved skift til velcroarmbånd.
Til sidst en lille forbrugerinfo. Jeg har tidl. omtalt FR 110, der kan købes hos Elgiganten for 999 kr. En af bloggens læsere har lavet en anmeldelse af uret . Uret har jeg selv fravalgt, da det kun kan vise 3 felter.
Et lille lokalt løb er kommet med på løbskalenderen Ruderdalstafetten
Navnet er lidt misvisende, for det er også muligt at deltage som sololøber på en DAF-opmålt 5 km. Tidl. var ruten 5,2 km, men i år har man altså valgt at ændre lidt på den og fået den opmålt. Det har altid irriteret mig, at ruten var lidt for lang, så det er et tiltag, jeg hilser velkommen. Det er det eneste løb, hvor jeg kan prale af at være tredobbelt vinder: 2007, 2008 og 2010. Jeg stillede ikke op i 2009. Der kommer heldigvis flere og flere kvindelige sololøbere, så jeg skal nok ikke regne med at gentage succesen i år. Men støtte op om løbet i Birkerød - det skal jeg!
Så i dag skal jeg tilbage til træningen. Jeg har mailet et forslag til en løbsplan til Chile, så coachen kan godkende den. Og når nu den mere seriøse træning skal til at gå i gang, overvejer jeg igen et nyt løbeur.
Status er flg: Jeg har droppet idéen om uret fra Nike. Det kan kun vise 2 feltet ad gangen, og mit krav er 4 felter. Det eliminerer faktisk langt de fleste ure, og tilbage er valget mellem 2 ure fra Garmin. FR 310XT med 20 timers batterilevetid eller det spritnye FR 610, der har en funktion, der analyserer effekten af dagens træning baseret på min brugerprofil, puls og træningens sværhedsgrad. Det var præcis den funktion, der i sin tid fik jeg til at vælge et ur fra Polar. Uret har desværre kun en batteritid på 8 timer, og jeg håber, at Garmin en dag kan kombinere et holdbart batteri med et smartere design end de store 205 / 305 / 310XT, men det er nok ikke lige om hjørnet.
3300 kr. er ikke lige et greb i lommen (i hvert fald ikke for mig), så indtil videre træner jeg videre med FR 205. Det er såmænd heller ikke så ringe, selv om nogle mener, at det kan man da ikke træne med som ultraløber. Det kan man såmænd godt, for uret løber ikke en eneste km for mig ;-)
FR 205 og 305 er et ur, jeg har anbefalet til mange, der skal vælge deres første løbeur, fordi man får et rigtig godt ur til en fin pris. Uret er let at gå til, og der er masser af informationer at opsætte i menuen. Størrelsen er efter min mening det eneste handicap. Trykket på min håndledsknyst er iøvrigt permanent forsvundet ved skift til velcroarmbånd.
Til sidst en lille forbrugerinfo. Jeg har tidl. omtalt FR 110, der kan købes hos Elgiganten for 999 kr. En af bloggens læsere har lavet en anmeldelse af uret . Uret har jeg selv fravalgt, da det kun kan vise 3 felter.
Et lille lokalt løb er kommet med på løbskalenderen Ruderdalstafetten
Navnet er lidt misvisende, for det er også muligt at deltage som sololøber på en DAF-opmålt 5 km. Tidl. var ruten 5,2 km, men i år har man altså valgt at ændre lidt på den og fået den opmålt. Det har altid irriteret mig, at ruten var lidt for lang, så det er et tiltag, jeg hilser velkommen. Det er det eneste løb, hvor jeg kan prale af at være tredobbelt vinder: 2007, 2008 og 2010. Jeg stillede ikke op i 2009. Der kommer heldigvis flere og flere kvindelige sololøbere, så jeg skal nok ikke regne med at gentage succesen i år. Men støtte op om løbet i Birkerød - det skal jeg!
mandag den 23. maj 2011
Debutanternes plads
I følge min lille forespørgsel var der 8 debutanter i går: 7 i Kbh. og 1 i Hamburg.
Jeg håber, at I har lyst til at skrive en lille kommentar, hvordan I oplevede jeres 1. marathon
Jeg håber, at I har lyst til at skrive en lille kommentar, hvordan I oplevede jeres 1. marathon
Dagen derpå
SNIK´s trofaste fotograf var klar på sidelinien, så her er et par billeder af en slidt marathonløber
Tbl. Primperan blev min ven i går aftes. En lille mirakelpille mod kvalme, som gjorde det muligt at få spist noget mad, før jeg gik tidligt i seng, for kroppen var smadret. 11 timers næsten bevidstløs søvn har kureret de værste eftervirkninger.
Jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med Powerade som energidrik. Jeg havde ikke på forhånd regnet med, at det ville blive et problem, for jeg løb jo PR i Hamburg sidste år, hvor der også serveres Powerade. Det får mig til at spekulere på, om der er forskel på udgaven af drikken i Danmark og Tyskland, eller om tyskerne fortynder drikken en anelse? Men faktum er, at jeg også havde problemer med drikken i 2007 i Kbh. Måske kan jeg bare ikke optage/udnytte den koncentrerede drik, når det er varmt?
Det slår mig ikke ud, at jeg løb langsommere end planlagt. Det betyder ikke så meget, for løbet var på forhånd kategoriseret som et marathon for oplevelsens skyld. Det ville have været det første marathon, som jeg ikke fuldførte, hvis jeg havde holdt fast i min beslutning om at udgå ved halvmarathon. Nu har jeg heldigvis stadig DNF (Did Not Finish) til gode, og det har hovedet det trods alt ret godt med.
Det var 6. weekend i træk med konkurrence, så næste weekend skal jeg nyde i skovens dybe stille ro.
 |
| Den orange trøje var let at se i flokken af løbere, og det var på en dag, hvor jeg helst ville gemme mig i mængden |
 |
| Det er en trøje fra Rudersdal Marathon |
Jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med Powerade som energidrik. Jeg havde ikke på forhånd regnet med, at det ville blive et problem, for jeg løb jo PR i Hamburg sidste år, hvor der også serveres Powerade. Det får mig til at spekulere på, om der er forskel på udgaven af drikken i Danmark og Tyskland, eller om tyskerne fortynder drikken en anelse? Men faktum er, at jeg også havde problemer med drikken i 2007 i Kbh. Måske kan jeg bare ikke optage/udnytte den koncentrerede drik, når det er varmt?
Det slår mig ikke ud, at jeg løb langsommere end planlagt. Det betyder ikke så meget, for løbet var på forhånd kategoriseret som et marathon for oplevelsens skyld. Det ville have været det første marathon, som jeg ikke fuldførte, hvis jeg havde holdt fast i min beslutning om at udgå ved halvmarathon. Nu har jeg heldigvis stadig DNF (Did Not Finish) til gode, og det har hovedet det trods alt ret godt med.
Det var 6. weekend i træk med konkurrence, så næste weekend skal jeg nyde i skovens dybe stille ro.
søndag den 22. maj 2011
Tak København
Jeg vil begynde med at sige tak til tilskuerne for den suveræne opbakning på store dele af ruten i København. Der var sørme fest i gaderne i dag :-)
Jeg skal gøre dagens lidelseshistorie kort, for jeg havde et miserabelt løb, og det eneste positive (og det er jeg ovenikøbet i tvivl om) er, at jeg fuldførte. Det gik ellers rigtig godt til at begynde med, og jeg havde gode ben. Men så drak jeg Powerade i 2. depot..
Powerade ødelagde Cph. Marathon 2007 for mig, fordi jeg fik dårlig mave, og i år fik jeg voldsom kvalme fra 12 km, og det varede løbet ud. Det betød, at jeg kun drak Powerade i 3 af depoterne (8,5 km - 13,0 km - 29,2 km) og ellers kun vand. Jeg troede først, at det var varmen, der slog mig ud, men efter det 2. glas gik det helt galt. Jeg fik kæmpet mig til noteringen på halvmarathon (1.43.33) og så stoppede jeg i depotet 400 meter længere fremme. Jeg stoppede op, tog mit nr. af og spurgte hjælperne, hvordan jeg kom hurtigst muligt til målområdet.
Det viste sig, at jeg skulle følges med løberne ca. 3 km, og så kunne jeg dreje af til målet. Så efter 4-5 min. i depotet, begyndte jeg at gå på fortovet. Efter 1 km tænkte jeg, at jeg kunne lunte de sidste par km, og det gjorde jeg så uden nr. Men vanviddet slog til, og jeg drejede ikke af. Næ nej, 'Kloge May-Britt' (meget ironisk tonefald) lod djævlen tage over og forsatte! Jeg fik sat mit nr. løst på igen med 2 nåle, og så luntede jeg afsted. Jeg kan ikke fortælle hvor mange gange, jeg fortrød det valg! Kroppen var slidt pga. manglede energiindtag, og der var intet at kæmpe med. Kvalmen sad oppe i halsen, og de sidste 5 km måtte jeg indlægge gå-pauser for at holde den nede. Jeg kom igennem, og nu vil de kommende dage vise, hvor høj prisen er, for der er ingen tvivl om, at restitutionen vil trække længere ud end normalt.
Føj, hvor havde jeg det skidt, da jeg kom i mål, og jeg burde nok have opsøgt samarittjenesten, men jeg valgte at hente mine ting og gå til stationen. Utilpas, metalsmag i munden og træt som bare pokker.
Det er nu flere timer, siden jeg er kommet i mål, og jeg har stadig kvalme. Jeg burde få noget at spise og drikke, men jeg kan ikke få en krumme ned.
Dagens bedste oplevelse: Mille fuldførte sit 1. marathon :-)
Mine mellemtider kan læses her
Jeg skal gøre dagens lidelseshistorie kort, for jeg havde et miserabelt løb, og det eneste positive (og det er jeg ovenikøbet i tvivl om) er, at jeg fuldførte. Det gik ellers rigtig godt til at begynde med, og jeg havde gode ben. Men så drak jeg Powerade i 2. depot..
Powerade ødelagde Cph. Marathon 2007 for mig, fordi jeg fik dårlig mave, og i år fik jeg voldsom kvalme fra 12 km, og det varede løbet ud. Det betød, at jeg kun drak Powerade i 3 af depoterne (8,5 km - 13,0 km - 29,2 km) og ellers kun vand. Jeg troede først, at det var varmen, der slog mig ud, men efter det 2. glas gik det helt galt. Jeg fik kæmpet mig til noteringen på halvmarathon (1.43.33) og så stoppede jeg i depotet 400 meter længere fremme. Jeg stoppede op, tog mit nr. af og spurgte hjælperne, hvordan jeg kom hurtigst muligt til målområdet.
Det viste sig, at jeg skulle følges med løberne ca. 3 km, og så kunne jeg dreje af til målet. Så efter 4-5 min. i depotet, begyndte jeg at gå på fortovet. Efter 1 km tænkte jeg, at jeg kunne lunte de sidste par km, og det gjorde jeg så uden nr. Men vanviddet slog til, og jeg drejede ikke af. Næ nej, 'Kloge May-Britt' (meget ironisk tonefald) lod djævlen tage over og forsatte! Jeg fik sat mit nr. løst på igen med 2 nåle, og så luntede jeg afsted. Jeg kan ikke fortælle hvor mange gange, jeg fortrød det valg! Kroppen var slidt pga. manglede energiindtag, og der var intet at kæmpe med. Kvalmen sad oppe i halsen, og de sidste 5 km måtte jeg indlægge gå-pauser for at holde den nede. Jeg kom igennem, og nu vil de kommende dage vise, hvor høj prisen er, for der er ingen tvivl om, at restitutionen vil trække længere ud end normalt.
Føj, hvor havde jeg det skidt, da jeg kom i mål, og jeg burde nok have opsøgt samarittjenesten, men jeg valgte at hente mine ting og gå til stationen. Utilpas, metalsmag i munden og træt som bare pokker.
Det er nu flere timer, siden jeg er kommet i mål, og jeg har stadig kvalme. Jeg burde få noget at spise og drikke, men jeg kan ikke få en krumme ned.
Dagens bedste oplevelse: Mille fuldførte sit 1. marathon :-)
Mine mellemtider kan læses her
 |
| Mille efter Griseløbet. Desværre så jeg hende ikke komme i mål i dag |
lørdag den 21. maj 2011
Mini Marathon
Det er verdens bedste hjælpertjans at uddele medaljer! De var så glade og stolte, de knap 2.000 drenge og piger, der løb henholdsvis 1 og 2 km. Hver årgang 2000-2006 løb i hver sin start, mens de ældste fra årgang 1996-1999 løb i en samlet klasse.
Lad mig begynde bagfra, for klassen 1996-1999 blev nemlig vundet af en hurtig knægt fra Birkerød i løbets hurtigste 2 km-tid 06:28! Kæmpe tillykke til Viktor Hastrup
Han fik naturligvis en medalje fra mig
Men løbet begyndte med de små poder på 5 år, og de stjæler jo ens hjerte, når de kommer stolte i mål med røde kinder og glædestrålende øjne. Da de var kommet i mål, løb de 6-årige osv. De kom væltende over målstregen i alle afskygninger: glade, trætte, med sidestik, grædende, overlegne og, bedst af alt, så synes de, at det havde været sjovt. Jeg fik hurtigt overbelastet stemmen af at ønske tillykke og spørge, hvordan løbet var gået.
Dagens populæreste løbetrøje var fra FC Barcelona, og det forstår jeg jo godt
Efter 3½ travle timer fik jeg spist 1 portion pasta med kødsauce på sportsmessen og så videre til Parken for at se håndbold. Her blev jeg en del af en verdensrekord for flest tilskuere til en håndboldkamp nogensinde, inkl. landskampe. 36.651 tilskuere - sådan!
Det er helt sikkert, at der var nogle, der havde meget dårligt udsyn til banen, men jeg sad fint oppe på 32. række, og jeg kunne se langt bedre end jeg havde regnet med på den afstand.
Nu er jeg hamrende træt i benene, hvilket bestemt ikke er optimalt før løbet i morgen, men pyt med det, for det har indtil nu været en skøn Bededagsferie med løbemesse, medaljeshow og håndbold.
GOD TUR TIL ALLE I MORGEN
Lad mig begynde bagfra, for klassen 1996-1999 blev nemlig vundet af en hurtig knægt fra Birkerød i løbets hurtigste 2 km-tid 06:28! Kæmpe tillykke til Viktor Hastrup
Han fik naturligvis en medalje fra mig
Men løbet begyndte med de små poder på 5 år, og de stjæler jo ens hjerte, når de kommer stolte i mål med røde kinder og glædestrålende øjne. Da de var kommet i mål, løb de 6-årige osv. De kom væltende over målstregen i alle afskygninger: glade, trætte, med sidestik, grædende, overlegne og, bedst af alt, så synes de, at det havde været sjovt. Jeg fik hurtigt overbelastet stemmen af at ønske tillykke og spørge, hvordan løbet var gået.
Dagens populæreste løbetrøje var fra FC Barcelona, og det forstår jeg jo godt
Efter 3½ travle timer fik jeg spist 1 portion pasta med kødsauce på sportsmessen og så videre til Parken for at se håndbold. Her blev jeg en del af en verdensrekord for flest tilskuere til en håndboldkamp nogensinde, inkl. landskampe. 36.651 tilskuere - sådan!
Det er helt sikkert, at der var nogle, der havde meget dårligt udsyn til banen, men jeg sad fint oppe på 32. række, og jeg kunne se langt bedre end jeg havde regnet med på den afstand.
Nu er jeg hamrende træt i benene, hvilket bestemt ikke er optimalt før løbet i morgen, men pyt med det, for det har indtil nu været en skøn Bededagsferie med løbemesse, medaljeshow og håndbold.
GOD TUR TIL ALLE I MORGEN
fredag den 20. maj 2011
Mine råd til debutanterne
Dette indlæg er primært henvendt til marathondebutanter samt de, der stadig er meget nye som marathonløbere. Det er en lille opsamling af de råd, jeg plejer at give, når jeg bliver spurgt om vejledning.
Løbeuret: Sørg for at tømme uret for tidl. historik. Det vil være ærgerligt at miste data, fordi hukommelsen er fyldt op (ved jeg af bitter erfaring!)
Tøj på dagen: Lov mig at du lader de lange tights og langærmede trøjer bliver hjemme. Det bliver varmt på søndag, så korte tights og singlet/kortærmet T-shirt er nok. Tag evt. en gammel trøje, der kan kasseres, med som overtrækstrøje før starten. Der uddeles gratis regnslag i bagageopbevaringen. Brug det til at beskytte for evt. let brise.
Musik: Personligt synes jeg, at du snyder dig selv for en kæmpe oplevelse ved at løbe med musik, og du ved, at jeg selv træner meget med min mp3! Du misser den (forhåbentligt) fantastiske stemning fra publikum og musikindslagene undervejs. Jeg lover dig, at suset fra dette vil bære dig langt. Det er din 12. mand. Din wingman. Folk, der vil gøre alt for, at du kommer godt igennem. Brug det!! Sug al energi ud af de mennesker, der hepper på dig.
Hvis du vælger at løbe med musik, så vent til lidt inde i løbet, og tag propperne ud, når du passerer 41 km. Hør folkets hyldest. Du har i den grad gjort dig fortjent til den!
De tunge km: Du har med garanti hørt, at det bliver tungt ude omkring 30-35 km. Det behøver ikke nødvendigvis at passe, hvis du har disponeret dit løb rigtigt, så lad være med at indkode din hjerne til den slags tanker. Forventer du pr. automatik, at det bliver hårdt, så bliver det hårdt. Stol på at du kender din krop og har lyttet til den undervejs.
Men skulle 'uheldet' alligevel indtræffe, så brug omvendt tankegang. Lad være med at tænke 'Uha nu har jeg løbet 35 km, og jeg er hamrende træt, og der er lang vej igen'. Tænk 'Yes, jeg er tæt på mål. Kun 7 km tilbage. Det er som en af mine korte træningsture'. Hav gerne en rute, du kender til bevidstløshed inde i hovedet, så du kan se den korte tur for dig.
Depoterne: Husk at depoterne er til at indtage væske og så hurtigt videre. Det er ikke et pausesignal. Du kan hænge i baren, når løbet er slut.
Væske: Lad være med at hælde litervis af væske indenbords de sidste par dage. Drik almindeligt, hvilket vil sige 2-2,5 liter dagligt. Sørg for at du er velhydreret, når du går i seng lørdag aften, så du kun skal drikke lidt søndag morgen. Ikke noget med at hælde litervis væske på dig om morgenen, så du skal tisse hele tiden i begyndelsen af løbet. Du skal bare lige have kompenseret for det, du har svedt ud under nattens søvn.
Fartholder: Følg ballonmanden, hvis du har det godt med det, eller brug min udgave af en 'personlig fartholder'. Jeg finder en løber i feltet, der passer mig godt tempomæssigt, og så bruger jeg personen som min fartholder. Hvis han/hun taber fart, finder jeg bare en ny fartholder.
Man kan opleve en fantastisk energi ved et samarbejde uden ord. Jeg løb for 3-4 år siden 'Griseløbet' Halvmarathon, og efter 4-5 km kom jeg til at løbe ved siden af en mand, som jeg holdt tempo med resten af løbet. Uden at sige et ord trak vi hinanden på skift gennem løbet. Bagefter hilste vi på hinanden og sagde tak for løbet. Det hører stadig til en af mine allerbedste løbeoplevelser.
Trækdyr: Det fører automatisk til et spørgsmål, jeg har fået flere gange: Må man få en ven til at løbe de sidste 10 km med sig? Nej, det må man ikke, for de er ikke tilmeldt løbet, men det forhindrer imidlertid ikke folk fra at gøre det.
Der er 2 grunde til, at jeg fraråder det, og det er min personlige holdning, så der vil helt sikkert være folk, der er unige. 1. Det er ikke fair overfor de andre løbere, der i forvejen slås med træthed, at de nu også skal være opmærksom på tilløbere. 2. Du har klaret 32 km alene, så hvorfor skal du bruge en støttepædagog til det sidste stykke? Det stykke, der for alvor gør dig til marathonløber. Det er din kamp!
Først - sidst - ikke mindst - fremfor alt: NYD OPLEVELSEN.
Dit første marathon kan du aldrig løbe igen..
Løbeuret: Sørg for at tømme uret for tidl. historik. Det vil være ærgerligt at miste data, fordi hukommelsen er fyldt op (ved jeg af bitter erfaring!)
Tøj på dagen: Lov mig at du lader de lange tights og langærmede trøjer bliver hjemme. Det bliver varmt på søndag, så korte tights og singlet/kortærmet T-shirt er nok. Tag evt. en gammel trøje, der kan kasseres, med som overtrækstrøje før starten. Der uddeles gratis regnslag i bagageopbevaringen. Brug det til at beskytte for evt. let brise.
Musik: Personligt synes jeg, at du snyder dig selv for en kæmpe oplevelse ved at løbe med musik, og du ved, at jeg selv træner meget med min mp3! Du misser den (forhåbentligt) fantastiske stemning fra publikum og musikindslagene undervejs. Jeg lover dig, at suset fra dette vil bære dig langt. Det er din 12. mand. Din wingman. Folk, der vil gøre alt for, at du kommer godt igennem. Brug det!! Sug al energi ud af de mennesker, der hepper på dig.
Hvis du vælger at løbe med musik, så vent til lidt inde i løbet, og tag propperne ud, når du passerer 41 km. Hør folkets hyldest. Du har i den grad gjort dig fortjent til den!
De tunge km: Du har med garanti hørt, at det bliver tungt ude omkring 30-35 km. Det behøver ikke nødvendigvis at passe, hvis du har disponeret dit løb rigtigt, så lad være med at indkode din hjerne til den slags tanker. Forventer du pr. automatik, at det bliver hårdt, så bliver det hårdt. Stol på at du kender din krop og har lyttet til den undervejs.
Men skulle 'uheldet' alligevel indtræffe, så brug omvendt tankegang. Lad være med at tænke 'Uha nu har jeg løbet 35 km, og jeg er hamrende træt, og der er lang vej igen'. Tænk 'Yes, jeg er tæt på mål. Kun 7 km tilbage. Det er som en af mine korte træningsture'. Hav gerne en rute, du kender til bevidstløshed inde i hovedet, så du kan se den korte tur for dig.
Depoterne: Husk at depoterne er til at indtage væske og så hurtigt videre. Det er ikke et pausesignal. Du kan hænge i baren, når løbet er slut.
Væske: Lad være med at hælde litervis af væske indenbords de sidste par dage. Drik almindeligt, hvilket vil sige 2-2,5 liter dagligt. Sørg for at du er velhydreret, når du går i seng lørdag aften, så du kun skal drikke lidt søndag morgen. Ikke noget med at hælde litervis væske på dig om morgenen, så du skal tisse hele tiden i begyndelsen af løbet. Du skal bare lige have kompenseret for det, du har svedt ud under nattens søvn.
Fartholder: Følg ballonmanden, hvis du har det godt med det, eller brug min udgave af en 'personlig fartholder'. Jeg finder en løber i feltet, der passer mig godt tempomæssigt, og så bruger jeg personen som min fartholder. Hvis han/hun taber fart, finder jeg bare en ny fartholder.
Man kan opleve en fantastisk energi ved et samarbejde uden ord. Jeg løb for 3-4 år siden 'Griseløbet' Halvmarathon, og efter 4-5 km kom jeg til at løbe ved siden af en mand, som jeg holdt tempo med resten af løbet. Uden at sige et ord trak vi hinanden på skift gennem løbet. Bagefter hilste vi på hinanden og sagde tak for løbet. Det hører stadig til en af mine allerbedste løbeoplevelser.
Trækdyr: Det fører automatisk til et spørgsmål, jeg har fået flere gange: Må man få en ven til at løbe de sidste 10 km med sig? Nej, det må man ikke, for de er ikke tilmeldt løbet, men det forhindrer imidlertid ikke folk fra at gøre det.
Der er 2 grunde til, at jeg fraråder det, og det er min personlige holdning, så der vil helt sikkert være folk, der er unige. 1. Det er ikke fair overfor de andre løbere, der i forvejen slås med træthed, at de nu også skal være opmærksom på tilløbere. 2. Du har klaret 32 km alene, så hvorfor skal du bruge en støttepædagog til det sidste stykke? Det stykke, der for alvor gør dig til marathonløber. Det er din kamp!
Først - sidst - ikke mindst - fremfor alt: NYD OPLEVELSEN.
Dit første marathon kan du aldrig løbe igen..
På sportsmessen
Jeg havde en herlig eftermiddag på sportsmessen.
For at undgå diverse impulsindkøb ved synet af det farvestrålende tøj og lækre gear ankom jeg først ½ time, før jeg skulle møde i nr.udleveringen. Men naturligvis blev det til en omgang rundt på messen, og tag bare den store pung med! F.eks. er der Adidas-sko nedsat til 500 kr. Masser af tøj fra New Balance til 150 kr. Garmin 310xt nedsat til 2200 kr.
Garmin-standen får altid min opmærksomhed, og denne gang kan de præsentere deres spritnye ur FR 610, og ja - det ser lækkert ud! Og det kan vise 4 felter med data, som jeg ønsker..
Kl. 16 meldte jeg mig hos Sparta, og jeg blev placeret i standen med løbeposer. Jeg fik udleveret masser af poser og fik ønsket mange løbere en god tur. Jeg fik hilst på flere af bloggens læsere (Tak
) samt løbevenner. 4 timer (bortset fra 15 min. pastaspisning) hvor folk kom i en lind strøm: de spændte debutanter, de rutinerede, de halvskadede de tager chancen. 4 timer fløj afsted, og jeg nød hvert sekund. Nogle har sikkert tænkt 'sikken en overgearet posedame', men jeg befandt mig som en fisk i vandet, og det er ikke sidste gang, jeg melder mig til den slags. Nå ja, jeg skal jo på den allerede i morgen med medaljerne 
For at undgå diverse impulsindkøb ved synet af det farvestrålende tøj og lækre gear ankom jeg først ½ time, før jeg skulle møde i nr.udleveringen. Men naturligvis blev det til en omgang rundt på messen, og tag bare den store pung med! F.eks. er der Adidas-sko nedsat til 500 kr. Masser af tøj fra New Balance til 150 kr. Garmin 310xt nedsat til 2200 kr.
Garmin-standen får altid min opmærksomhed, og denne gang kan de præsentere deres spritnye ur FR 610, og ja - det ser lækkert ud! Og det kan vise 4 felter med data, som jeg ønsker..
Kl. 16 meldte jeg mig hos Sparta, og jeg blev placeret i standen med løbeposer. Jeg fik udleveret masser af poser og fik ønsket mange løbere en god tur. Jeg fik hilst på flere af bloggens læsere (Tak
torsdag den 19. maj 2011
Dagen, der venter
 |
På søndag er der fest i København DU ER KLAR!  kolde vinterdage skal nu indløses til en titel som MARATHONLØBER  der er hurtigere, lettere, flottere. I dag er vi alle lige, og vi løber alle samme distance.  Også os, der er lidt tunge bagi  Du er én ud af mange, og alligevel er kampen kun din  Husk, at hvis det var let at løbe marathon, ville alle gøre det! Hold ud, når det gør ondt eller virker uoverskueligt Forestil dig øjeblikket, hvor du krydser målstregen  Nyd din smerte, for du har fortjent den :-) NYD REJSEN MOD DET UKENDTE Godt løb til alle, debutanter og rutinerede i Hamburg og København  |
onsdag den 18. maj 2011
Slå alle sanser ud
"Man skal glæde sig som et lille barn, men også tage det for, hvad det er. Det er altså ikke nogen OL-finale. Det nytter ikke noget at bekymre sig på forskud. Det kan ikke betale sig. Når startskuddet lyder, skal man til gengæld slå alle sanser ud og nyde oplevelsen" Allan Zachariasen i en artikel i Politiken
Marathon gør noget særligt ved folk. Det giver en følelse af samhørighed. I går var jeg i den lokale boghandel, hvor jeg talte med ekspedienten om løb. Hun skulle løbe Feminas Kvindeløb om aftenen, og jeg fortalte, at jeg skal løbe Cph. Marathon på søndag. Ved siden af stod en herre på min egen alder, som straks spurgte: "Skal du også løbe på søndag? Er det dit første marathon?" Det kunne jeg jo så svare benægtende til, men den dér lette sitren fornægter sig ikke. Der er noget særligt over de 'store' marathons, som er fyldt med debutanter, både hurtige og mindre hurtige, men alle med det samme mål: at gennemføre.
Jeg har løbet mange marathons siden debuten i januar 2007, men jeg kan stadig fortælle næsten minut for minut, hvordan jeg oplevede det allerførste løb i Kalundborg. Siden dengang har jeg løbet hurtigere, bedre disponeret og med større overskud, men intet kan slå følelse af 'Den første gang'.
Jeg har lavet et spørgeskema i højre side, som kun skal udfyldes af læsere, der ikke har løbet marathon endnu. Jeg synes, det kan være sjovt at se hvor mange, der skal debutere på søndag eller planlægger at gøre det senere i år. Jeg håber, i har lyst til at deltage :-)
Min egen status: min skulder har jeg ikke mærket noget til i 10 dage - jubiii! Til gengæld har jeg fået lavet en forkert bevægelse i ryggen under en nattevagt i sidste uge, og derfor slås jeg igen med en stiv og øm ryg - øv! Og så har jeg mit venstre knæ under observation. Det begyndte pludselig at gøre ondt under workshoppen i mandags. Gårsdagens tur på 8 km gik egentligt ok, bortset fra lidt ondt i begyndelsen af løbet. Jeg regner stadig med at kunne deltage på søndag, og jeg vil gøre, som Allan Z. anbefaler: slå alle sanser ud og nyde løbet.
Marathon gør noget særligt ved folk. Det giver en følelse af samhørighed. I går var jeg i den lokale boghandel, hvor jeg talte med ekspedienten om løb. Hun skulle løbe Feminas Kvindeløb om aftenen, og jeg fortalte, at jeg skal løbe Cph. Marathon på søndag. Ved siden af stod en herre på min egen alder, som straks spurgte: "Skal du også løbe på søndag? Er det dit første marathon?" Det kunne jeg jo så svare benægtende til, men den dér lette sitren fornægter sig ikke. Der er noget særligt over de 'store' marathons, som er fyldt med debutanter, både hurtige og mindre hurtige, men alle med det samme mål: at gennemføre.
Jeg har løbet mange marathons siden debuten i januar 2007, men jeg kan stadig fortælle næsten minut for minut, hvordan jeg oplevede det allerførste løb i Kalundborg. Siden dengang har jeg løbet hurtigere, bedre disponeret og med større overskud, men intet kan slå følelse af 'Den første gang'.
Jeg har lavet et spørgeskema i højre side, som kun skal udfyldes af læsere, der ikke har løbet marathon endnu. Jeg synes, det kan være sjovt at se hvor mange, der skal debutere på søndag eller planlægger at gøre det senere i år. Jeg håber, i har lyst til at deltage :-)
Min egen status: min skulder har jeg ikke mærket noget til i 10 dage - jubiii! Til gengæld har jeg fået lavet en forkert bevægelse i ryggen under en nattevagt i sidste uge, og derfor slås jeg igen med en stiv og øm ryg - øv! Og så har jeg mit venstre knæ under observation. Det begyndte pludselig at gøre ondt under workshoppen i mandags. Gårsdagens tur på 8 km gik egentligt ok, bortset fra lidt ondt i begyndelsen af løbet. Jeg regner stadig med at kunne deltage på søndag, og jeg vil gøre, som Allan Z. anbefaler: slå alle sanser ud og nyde løbet.
tirsdag den 17. maj 2011
Workshop om Poserunning
Det var en velbesøgt (og vist noget overtegnet) workshop hos Løberen, Lyngby afd., i går aftes. 25-30 løbere hørte løbecoach og selv tidl. elite-triathlet Ole Stougaard fortælle om løbeteknikken Poserunning.
Først fik vi et oplæg omkring teorien med Pose - Fald - Løft
Efter ½ times teori blev vi sendt ud i småregnen. Heldigvis ventede himlen med at åbne sluserne for alvor, til vi var kommet indendørs igen.
Før vi gik i gang med de tekniske øvelser, blev vi sat til at løbe lidt let opvarmning, hvorefter vi blev filmet med vores nuværende løbestil. Derefter gennemgik Ole forskellige øvelser, der medvirker til, at man får den rette løbeteknik frem. Jeg er desværre ikke i stand til at forklare det efter en kort workshop, men der findes masser af materiale samt videoer på youtube, hvis man vil læse/se mere.
Gang på gang blev vi sat til at løbe på P-pladsen, som vi havde indtaget. Der var efterhånden mange ting at huske på: høj kadance, foden ind under ballen, hurtigt løft af standbenet osv. Som afslutning blev vi filmet igen, så vi kunne se, om der var sket fremskridt.
Det var morsomt og meget illustrativt at se videoerne bagefter. Hovedparten af os lavede de samme fejl: standbenet blev strakt ud og løftet for sent i forhold til det forreste ben. Lange skridt. Forkert faldvinkel. (Dette siger garanteret kun noget for de af jer, der kender til poserunning).
Det havde været optimalt at have set den første video før vejledningen, så hver enkelt vidste, hvad man have af arbejdspunkter, men det er jo desværre ikke muligt sådan en aften. Jeg løber helt sikkert anderledes, end jeg troede. Jeg var sikker på, at jeg løb længere inde under kroppen, end jeg gør, fordi jeg faktisk har en høj kadance.
Jeg kan godt være i tvivl, om jeg kan lære mig selv poserunning. Jeg tror, at det kræver en hjælper med et trænet øje for at komme ordentligt i gang. Men workshoppen har helt sikkert givet stof til eftertanke, og så har det jo været godt for noget.
Jeg mødte iøvrigt en god løbeven Tor Rønnow på workshoppen, og den slags er jo altid hyggeligt.
Efter workshoppen tog jeg direkte på arbejdet, hvor der ventede en mail fra Mille. Kan i huske Mille der løb sit 1. halvmarathon til 'Griseløbet'? På søndag, 3 halvmarathons klogere, venter 'Den store eksamen' - Copenhagen Marathon! At læse mails fra hende sætter mig 4½ år tilbage i tiden, til da jeg skulle løbe mit 1. marathon. Man har så mange spørgsmål, og man er så hamrende usikker på, hvordan det skal gå. Men jeg tror 100% på Mille, for spørgsmålenes karakter afspejler ofte tilgangen til langdistanceløb, og Mille er meget velovervejet og realistisk om egen formåen.
At få lov at hjælpe andre med at opfylde et mål er en gave. Hun har gjort alt det hårde arbejde, mens jeg har siddet på sidelinien og forsøgt at give gode råd. Den bedste 'tak for hjælpen', jeg kan få, er at se hende passere målstregen søndag omkring kl. 14.
Først fik vi et oplæg omkring teorien med Pose - Fald - Løft
 |
| Fra http://www.posetech.com/ |
Før vi gik i gang med de tekniske øvelser, blev vi sat til at løbe lidt let opvarmning, hvorefter vi blev filmet med vores nuværende løbestil. Derefter gennemgik Ole forskellige øvelser, der medvirker til, at man får den rette løbeteknik frem. Jeg er desværre ikke i stand til at forklare det efter en kort workshop, men der findes masser af materiale samt videoer på youtube, hvis man vil læse/se mere.
Gang på gang blev vi sat til at løbe på P-pladsen, som vi havde indtaget. Der var efterhånden mange ting at huske på: høj kadance, foden ind under ballen, hurtigt løft af standbenet osv. Som afslutning blev vi filmet igen, så vi kunne se, om der var sket fremskridt.
Det var morsomt og meget illustrativt at se videoerne bagefter. Hovedparten af os lavede de samme fejl: standbenet blev strakt ud og løftet for sent i forhold til det forreste ben. Lange skridt. Forkert faldvinkel. (Dette siger garanteret kun noget for de af jer, der kender til poserunning).
Det havde været optimalt at have set den første video før vejledningen, så hver enkelt vidste, hvad man have af arbejdspunkter, men det er jo desværre ikke muligt sådan en aften. Jeg løber helt sikkert anderledes, end jeg troede. Jeg var sikker på, at jeg løb længere inde under kroppen, end jeg gør, fordi jeg faktisk har en høj kadance.
Jeg kan godt være i tvivl, om jeg kan lære mig selv poserunning. Jeg tror, at det kræver en hjælper med et trænet øje for at komme ordentligt i gang. Men workshoppen har helt sikkert givet stof til eftertanke, og så har det jo været godt for noget.
Jeg mødte iøvrigt en god løbeven Tor Rønnow på workshoppen, og den slags er jo altid hyggeligt.
Efter workshoppen tog jeg direkte på arbejdet, hvor der ventede en mail fra Mille. Kan i huske Mille der løb sit 1. halvmarathon til 'Griseløbet'? På søndag, 3 halvmarathons klogere, venter 'Den store eksamen' - Copenhagen Marathon! At læse mails fra hende sætter mig 4½ år tilbage i tiden, til da jeg skulle løbe mit 1. marathon. Man har så mange spørgsmål, og man er så hamrende usikker på, hvordan det skal gå. Men jeg tror 100% på Mille, for spørgsmålenes karakter afspejler ofte tilgangen til langdistanceløb, og Mille er meget velovervejet og realistisk om egen formåen.
At få lov at hjælpe andre med at opfylde et mål er en gave. Hun har gjort alt det hårde arbejde, mens jeg har siddet på sidelinien og forsøgt at give gode råd. Den bedste 'tak for hjælpen', jeg kan få, er at se hende passere målstregen søndag omkring kl. 14.
 |
| Foto: Tor Rønnow |
mandag den 16. maj 2011
Er det verdens bedste hjælperjob?
Jeg har fået verdens bedste hjælperjob, tror jeg. Jeg skal nemlig udlevere medaljer til Politiken Mini Marathon på lørdag. Tænk at få lov til at hænge en medalje om halsen på de små stolte poder, når de kommer i mål.
Jeg holder mig opdateret om Copenhagen Marathon på løbets og Spartas egen hjemmeside, og derfor så jeg i går et opslag, at der mangler hjælpere til børnenes løb, og det vil da være en skam, hvis ungerne ikke får en god oplevelse pga. for få hjælpere.
Når jeg får fri kl. 14, går jeg direkte over i Parken for at tage del i verdens største håndboldfest , når AG København spiller 2. finalekamp mod BSV, som gjorde god modstand i den 1. finale i Jylland. Kampen er også et forsøg på at få en verdensrekord til Danmark: nemlig flest tilskuere til en håndboldkamp. Det bliver muligvis ikke meget håndbold, jeg kan se fra Nedre C, men jeg kan da altid nyde stemningen, showet og måske også en DM-titel til AG København.
Det er mandag, og jeg har været i svømmehallen. Yes, jeg har :-D
1300 meter brystsvømning og 200 meter crawl. Forsigtig genoptræning af skulderen.
I aften skal jeg til workshop i Poserunning V/ Ole Stougaard. Mere om det i morgen..
søndag den 15. maj 2011
Espergærdeløbet
I går aftes modtog jeg en mail fra Anne, som jeg sommetider kører til 10 km løb med. Om jeg ville med til Espergærdeløbet søndag formiddag? Ja tak, 10 km tempotur passer fint ind i programmet i forhold til Cph. Marathon om 1 uge.
Et fint besøgt løb med ca. 100 løbere på 5/10 km samt et børneløb med ca. 20 børn. Ruten er på 5 km, som løbes 2 gange for 10 km-løberne. Løbet er let kuperet (som skovløb er) og foregår fortrinsvis på brede skovstier, så man kan passerer hinanden. Kun på den sidste km, hvor man har været så venlig at indlægge et par pæne bakker, kan det være svært at løbe forbi, men det er jo heller ikke så ofte, at det er her, man slår til 
Jeg havde planlagt at løbe turen i mit marathon pace, baseret på Jack Daniels-beregneren (se evt. link i højre side). Dvs. jeg skulle løbe på 4:59 min/km, og jeg kom i mål på 49:34, hvilket giver 4:57 min/km, så det gik fint. Mentalt overskud og gode ben. En god oplevelse.
Ruten er fint mærket op. Jeg var aldrig i tvivl om hvilken vej, jeg skulle, og det er jo en blåstempling i sig selv!
Der er ikke opsat væskedepot, og det er efter min mening heller ikke nødvendigt med mindre, det er meget varmt. Der er dog mulighed for at få et krus vand eller saft i målområdet, før man går ud på 2. omgang, men man skal selv skænke op fra de store dunke.
Eneste anke er, at der ikke var mere frugt tilbage, da jeg kom i mål. Om nogle har taget mere end 1 stk frugt, eller om der kom flere løbere end forventet, ved jeg ikke, men når der er annonceret med frugt efter målgang, bør der også være det!
Pris: 30 kr. Gratis for børn under 15 år, sponseret af de lokale butikker 
Alt i alt et godt løb, som klart kan anbefales, både med og uden frugt.
lørdag den 14. maj 2011
Det lange seje træk
Jeg må være skruet helt forkert sammen rent mentalt. Min evige kamp med at være tilfreds med at løbe en tur på 5-10 km, når tiden, helbredet eller lysten ikke er til mere. At 5 km er bedre end 0 km.
Men nej.. Tåben bliver hellere hjemme og har ondt af sig selv
Men nu må det slutte! Der er mange ting, jeg stadig gerne vil indenfor marathon og ultraløb, og så går det jo ikke at skippe løbeturen gang på gang, fordi jeg kan overbevise mig selv om, at 2 x 40 min. cykling dækker anbefalingerne for daglig motion.
Cph. Marathon finder sted om en uge, og tiden ikke vil blive imponerende. I hvert fald ikke 3.30 t. som jeg gik efter på et tidspunkt. Alt for få lange ture med fokus på udholdenhed og deraf følgende mental usikkerhed på egen styrke. Ikke noget med All-in indstillingen fra sidste års Hamburg Marathon. Dette år hedder det Playing it safe!
Det er på tide at tage terminator-attituden på og sige
Men nej.. Tåben bliver hellere hjemme og har ondt af sig selv
Men nu må det slutte! Der er mange ting, jeg stadig gerne vil indenfor marathon og ultraløb, og så går det jo ikke at skippe løbeturen gang på gang, fordi jeg kan overbevise mig selv om, at 2 x 40 min. cykling dækker anbefalingerne for daglig motion.
Cph. Marathon finder sted om en uge, og tiden ikke vil blive imponerende. I hvert fald ikke 3.30 t. som jeg gik efter på et tidspunkt. Alt for få lange ture med fokus på udholdenhed og deraf følgende mental usikkerhed på egen styrke. Ikke noget med All-in indstillingen fra sidste års Hamburg Marathon. Dette år hedder det Playing it safe!
Det er på tide at tage terminator-attituden på og sige
Genoptryk af torsdagens indlæg
Sommetider dukker der nogle sjove tiltag op på Facebook, og handsken er kastet til næste års udfordring:
Marathon Cup 2012 - 12 marathons på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark!
En god grund til at holde marathontræningen ved lige gennem en lang og kold vinter
Oplægget lyder således:
12 marathonløb på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark i 2012. Det bliver året fedeste udfordring.
Du skal selv tilmelde dig de enkelte marathonløb og indsende dine tider med dokumentation. Siden her vil blive opdateret med hvilke løb der er med i cuppen.
Hjemmesiden er under opbygning og vil komme til at indeholde tider og stillinger så alle kan følge med.
T-shirts er ved at blive fremstillet, så vi kan kende hinanden i de forskellige løb.
Så har du lyst at tage udfordringen op som løber, så meld dig ind i denne gruppe. Informationerne vil løbende komme på siden.
Er du allerede arrangør af et marathonløb og har du lyst til at være med i cuppen, så send mig en besked.
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer, så skriver du bare tilsteen.hegelund@gmail.comJeg håber vi ses i 2012
- Der er tale om en offentlig begivenhed, så søg efter 'Marathon cup 2012' på Facebook. Hvis der kommer en hjemmeside uden for FB´s forum, skal jeg nok poste den.
Marathon Cup 2012 - 12 marathons på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark!
En god grund til at holde marathontræningen ved lige gennem en lang og kold vinter
Oplægget lyder således:
12 marathonløb på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark i 2012. Det bliver året fedeste udfordring.
Du skal selv tilmelde dig de enkelte marathonløb og indsende dine tider med dokumentation. Siden her vil blive opdateret med hvilke løb der er med i cuppen.
Hjemmesiden er under opbygning og vil komme til at indeholde tider og stillinger så alle kan følge med.
T-shirts er ved at blive fremstillet, så vi kan kende hinanden i de forskellige løb.
Så har du lyst at tage udfordringen op som løber, så meld dig ind i denne gruppe. Informationerne vil løbende komme på siden.
Er du allerede arrangør af et marathonløb og har du lyst til at være med i cuppen, så send mig en besked.
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer, så skriver du bare tilsteen.hegelund@gmail.comJeg håber vi ses i 2012
- Der er tale om en offentlig begivenhed, så søg efter 'Marathon cup 2012' på Facebook. Hvis der kommer en hjemmeside uden for FB´s forum, skal jeg nok poste den.
fredag den 13. maj 2011
Nedbrud :-(
Der har været nedbrud på bloggen hele dagen, og alle indlæg samt kommentarer siden onsdag aften er væk! Det har fremgået af Blogspot, at alt skulle blive gendannet, men det er i hvert fald ikke sket endnu :-(
Og nu fortalte jeg jo ellers om et sjovt tiltag i går: Marathon Cup 2012: 12 marathons på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark. Lad os se, om indlægget dukker op igen, ellers skal jeg forsøge en rekonstruktion i morgen.
Et andet skørt tiltag er nu på vej: 10 marathons på 10 dage i 2012! Det er den kendte marathonløber Tor Rønnow, der har kastet idéen ud på Facebook. En dansk version af Brathay Windermere 10 in 10
Der skal nok være løbere, der er skøre nok til at hoppe på idéen. Moi???
Og nu fortalte jeg jo ellers om et sjovt tiltag i går: Marathon Cup 2012: 12 marathons på 12 måneder 12 forskellige steder i Danmark. Lad os se, om indlægget dukker op igen, ellers skal jeg forsøge en rekonstruktion i morgen.
Et andet skørt tiltag er nu på vej: 10 marathons på 10 dage i 2012! Det er den kendte marathonløber Tor Rønnow, der har kastet idéen ud på Facebook. En dansk version af Brathay Windermere 10 in 10
Der skal nok være løbere, der er skøre nok til at hoppe på idéen. Moi???
onsdag den 11. maj 2011
Cph. Marathon - Sportsudstilllingen
I følge Spartas hjemmeside sender man startkort ud til Cph. Marathon i løbet af torsdag og fredag, så alle burde modtage kortet senest på lørdag.
Startnr. kan afhentes i Sparta Hallen på Østerbro fra torsdag til lørdag i næste uge. For et par uger siden så jeg, at Sparta søger hjælpere til sportsudstillingen , og da jeg alligevel har planlagt at tage ind og hente mit nr., meldte jeg mig at give en hånd med i nr.udleveringen. Jeg skal hjælpe torsdag kl. 16-20. Ses vi?
Startnr. kan afhentes i Sparta Hallen på Østerbro fra torsdag til lørdag i næste uge. For et par uger siden så jeg, at Sparta søger hjælpere til sportsudstillingen , og da jeg alligevel har planlagt at tage ind og hente mit nr., meldte jeg mig at give en hånd med i nr.udleveringen. Jeg skal hjælpe torsdag kl. 16-20. Ses vi?
tirsdag den 10. maj 2011
I det våde element
Endelig er Birkerød svømmehal genåbnet efter reperation, og jeg kan begynde på svømning 1 x uglt. Planen er at gå mandag formiddag, hvor der er åbent fra 06-11. Mandag er en god dag til alternativ træning, fordi mine lange ture og konkurrencer ligger i weekenden. Mandag er også den eneste hverdag, hvor jeg kan benytte mig af, at der er formiddagsåbent. Hvis jeg skulle svømme direkte efter nattevagten, ville jeg formodentligt drukne, fordi jeg faldt i søvn :-/
Det er længe siden, jeg var i svømmehallen sidst, og jeg skal lige finde ud af ordentlig vejrtrækning igen. Skulderen er ikke begejstret for crawl. Det er noget med senens bevægelse, når jeg fører armen over over hovedet og fremad. Så jeg må svømme brystsvømning, selv om det tager den dobbelte tid. Skulderen gør ikke direkte ondt, når jeg svømmer, men jeg kan mærke, at den stadig ikke er 100% i orden. Så det blev til 1000 m. brystsvøming og 75 m. crawl - jeg skulle jo lige prøve ;-)
Bagefter en tur i sauna. Jeg har altid elsket at gå i sauna, og så udnytter jeg det til at give håret en hårkur, som sidder i, mens jeg er i varmen. To fluer med et smæk.
Når jeg ikke kom afsted i går, skyldes det, at svømmehallen genåbnede 1 uge tidl. end planlagt, hvilket jeg først opdagede kl. 12.30 i går. Jeg håber, jeg kan fastholde min beslutning om at svømme 1 x uglt, selv om det er hamrende kedeligt at svømme bane efter bane efter bane...
Det er længe siden, jeg var i svømmehallen sidst, og jeg skal lige finde ud af ordentlig vejrtrækning igen. Skulderen er ikke begejstret for crawl. Det er noget med senens bevægelse, når jeg fører armen over over hovedet og fremad. Så jeg må svømme brystsvømning, selv om det tager den dobbelte tid. Skulderen gør ikke direkte ondt, når jeg svømmer, men jeg kan mærke, at den stadig ikke er 100% i orden. Så det blev til 1000 m. brystsvøming og 75 m. crawl - jeg skulle jo lige prøve ;-)
Bagefter en tur i sauna. Jeg har altid elsket at gå i sauna, og så udnytter jeg det til at give håret en hårkur, som sidder i, mens jeg er i varmen. To fluer med et smæk.
Når jeg ikke kom afsted i går, skyldes det, at svømmehallen genåbnede 1 uge tidl. end planlagt, hvilket jeg først opdagede kl. 12.30 i går. Jeg håber, jeg kan fastholde min beslutning om at svømme 1 x uglt, selv om det er hamrende kedeligt at svømme bane efter bane efter bane...
Abonner på:
Opslag (Atom)