lørdag den 28. maj 2011

Lidt nyt fra GUCR

David, som mødte Kent og mig under GUCR sidste år, stod også klar, da Per Hjort passerede Bascote kl. 12.30 lokal tid. Per var ved godt mod, men han synes, at det er en hård rute. Bascote ligger ca. 55 km inde på ruten. Desværre har David ikke set noget til de to andre danskere, så dem har jeg ingen oplysninger om.

Vejret: Det blæser en del, men pt. har løberne vinden i ryggen. 14 gr. og det er begyndt at regne igen. Da Kent hørte fra Per kl. 09, regnede det også, så det lyder som om, vejret er det samme som sidste år.

David har sendt et par billeder med. Tusind tak :-)


4 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,

    Ved du om Per altid løber med den blå paryk? Dejligt at se, at han nyder den efter min mening oversete energidrik Coca Cola;-)

    Det virker som et benhårdt løb underlag, vejret og naturligvis distancen taget i betragtning - er tidsgrænserne efter din mening overkommelige?

    Held og lykke til deltagerne!

    God weekend.

    Vh

    Christian

    SvarSlet
  2. Hej Christian

    Per løber næsten altid med sin blå paryk for at beskytte mod solen, da han har en rødmosset hud. I følge Per er den ganske vist varm at løbe med, men jo væsentligt sjovere end en kasket :-)

    David og hans kæreste Tina var et dejligt indslag sidste år, og de havde kontaktet både Kent og mig, om der var noget særligt, de kunne tilbyde os, når vi kom forbi. Jeg er sikker på, at de har gjort det samme for Per. Davids far er tidl. medlem af Aarhus 1900, og DUUL kommer som bekendt fra Aarhus.

    Mht. tidsgrænserne så er det bestemt overkommeligt med 82 km på 19 timer, og som bekendt kunne Vinnie og jeg gå 60 km og stadig overholde tidsgrænsen.

    Der vil formodentligt være en del, der selv trækker sig ved Navigation Bridge (CP 5), hvor natten melder sig, og man har været i gang i mange timer.

    Også god weekend til dig :-)
    May-Britt

    SvarSlet
  3. Davids far er skam stadig medlem af Århus 1900, hvilket både de ustyrlige Kent Møller og undertegnede (Søren Skytte, og den først dansker igennem netop GUCR, og nr 12, i 2009) jo også er. Han var med i år 2000 da vi fejrede klubbens 100 års fødselsdag med at afvikle et jubilæumsprojekt hvor næsten 30 personer igennem en periode på et 1/2 år trænede op til at løbe deres første 100 km løb på en smuk rute fra Århus til Horsens fjord (Alrø) og retur. 26 gennemførte, og blev reelt startskuddet til dannelsen af de Ustyrlige Ultraløbere i 2001.

    SvarSlet
  4. Tak for præcisionen samt en uddybende forklaring Søren.
    Mvh, May-Britt

    PS. Jeg beklager, at jeg må skrive mine kommentarer som anonym, men Google vil ikke godkende min profil :-/

    SvarSlet