Efter en weekend i UK er det tid til at vende tilbage til den alm. blog :-)
Jeg har ikke fået fortalt, at jeg i sidste uge besluttede mig for mit kommende løbeur, og det er bestilt. Valget faldt på FR610. Der var som bekendt kun 2 ure inde i billedet: 310xt og 610.
310xt blev fravalgt, fordi det i bund og grund kun giver mig længere batteri-tid, og da det behov kun opstår 2-3 gange om året, må jeg klare det på anden vis. Uret ville under alle omstændigheder stadig ikke kunne dække et 24 timers løb.
FR610 blev valgt pga. Training Effect, som forhåbentligt vil vise sig at blive et værdifuldt redskab i retning af optimal kvalitetstræning. Det er noget, jeg får glæde af alle årets dage og derfor et bedre valg for mig i længden.
Jeg har været ret plaget af ondt i lænden den sidste uges tid, så træningen består af rolige ture, så jeg har kroppen under kontrol. Eller næsten under kontrol.. I dag snublede jeg med et massivt jag i ryggen og snurren ud i armen til følge. Ikke godt, men heldigvis fortog det sig ret hurtigt, og jeg kunne forsætte turen, der endte med at blive 20 km på en varm sommerdag i Birkerød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar