Det er længe siden, jeg var i svømmehallen sidst, og jeg skal lige finde ud af ordentlig vejrtrækning igen. Skulderen er ikke begejstret for crawl. Det er noget med senens bevægelse, når jeg fører armen over over hovedet og fremad. Så jeg må svømme brystsvømning, selv om det tager den dobbelte tid. Skulderen gør ikke direkte ondt, når jeg svømmer, men jeg kan mærke, at den stadig ikke er 100% i orden. Så det blev til 1000 m. brystsvøming og 75 m. crawl - jeg skulle jo lige prøve ;-)
Bagefter en tur i sauna. Jeg har altid elsket at gå i sauna, og så udnytter jeg det til at give håret en hårkur, som sidder i, mens jeg er i varmen. To fluer med et smæk.
Når jeg ikke kom afsted i går, skyldes det, at svømmehallen genåbnede 1 uge tidl. end planlagt, hvilket jeg først opdagede kl. 12.30 i går. Jeg håber, jeg kan fastholde min beslutning om at svømme 1 x uglt, selv om det er hamrende kedeligt at svømme bane efter bane efter bane...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar