onsdag den 4. maj 2011

Tilmeldingen er lukket

Så er foredraget om Poserunning udsolgt i Lyngby. Det var i sidste øjeblik, jeg fik tilmeldt mig! Hvis der var andre, der havde udset sig muligheden for ny viden, håber jeg, at I også kom med.
Min baggrund for at tilmelde mig er, at jeg håber at få vejledning omkring den bedst mulige løbeposition til gavn for min ryg. Deltagerne bliver videofilmet under de praktiske øvelser, så det giver mig en mulighed for at se mig selv. Man løber nok altid anderledes, end man forestiller sig. Spændende og lidt skræmmende.

Det er også ganske tiltalende læsning, at Jesper i en kommentar til gårsdagens indlæg skriver, at han er blevet hurtigere ved at skifte fra hællander til midtfodslander. Jeg kan jo altid håbe :-)

Den årlige kampagne Vi cykler på arbejde er i gang. Foreløbig er 92.407 tilmeldt. Jeg er med på en 12 personers hold på Steno, og vores holdkaptajn var hurtigt ude med tilmeldingen. Så hurtigt at vi var blandt de første 3000 tilmeldte, hvilket udløser en gevinst i form af en cykelcomputer. Nice. Sådan en har jeg aldrig haft.

På søndag skal jeg som bekendt løbe BT Halvmarathon, og jeg har fået det flotte runde nr. 1300. Jeg har deltaget i løbet 1 gang tidligere, i 2007, hvor jeg løb i tiden 1:51:36, så målet må være at slå den tid. Formkurven er ikke til ambitiøse udmeldinger. De kommer først senere på året...


Det er 4. maj.
Husk at sætte lys i vinduet i aften

2 kommentarer:

  1. Blot til orientering - der står ikke alle filmes og analyseres, der står:

    20.00-21.00: Videoanalyse og gennemgang af et par deltageres løbeteknik

    SvarSlet
  2. Det har jeg læst, men jeg tror faktisk, at alle får et ord med på vejen. Sådan opfatter jeg i hvert fald denne beskrivelse af foredraget i Aalborg: http://www.loberen.dk/?page_id=3294&newe_id=988

    Ellers må jeg jo håbe på at blive udvalgt :-)

    SvarSlet