fredag den 27. maj 2011

GUCR og World Run

Lørdag morgen kl. 06 går starten til Grand Union Canal Race, bedre kendt som GUCR. Der stiller 3 danskere til start, når løbet begynder i Gas Street, Birmingham: Ole Gram Clausen, Lars-Uffe Hansen og manden med det blå hår: Per Hjort fra DUUL

 

Statistikken fortæller, at kun knapt halvdelen af de ca. 100 deltagere vil fuldføre. Lad os krydse fingre for, at der ikke indgår danskere i dette års liste over udgåede løbere.

Læsere, der har været med i lang tid, ved, at jeg deltog sidste år og kom til London med hiv og sving. Per Hjort er den eneste af de 3 deltagere, jeg kender personligt, og for et par dage siden spurgte han, hvor han kunne finde de blogindlæg, jeg skrev efter sidste års løb, for dem ville han bruge som inspiration. Jeg ved ikke hvor inspirerende min lidelseshistorie er, men hvis du har lyst til at læse / genlæse den, består den af 3 dele: del 1 , del 2 og del 3

Selv om historien er forholdsvis lang, indeholder den kun en brøkdel af mine oplevelser under turen. Størst af alle minderne er vandreturen på turens sidste 60 km sammen med Vinnie Purdy og hans 2 trofaste hjælpere Colin og Lynton. Jeg har stadig kontakt med alle 3 gennem Facebook.

Der vil komme meget få opdateringer på løbets hjemmeside , og Per var ikke klar over, om duul´s hjemmeside ville blive opdateret ved hjælp af de sms, han sender hjem til Søren Skytte og Kent Møller.

World Run: Jeg blev noget bekymret, da jeg læste Jespers indlæg fra d. 23. maj. Tvivlen om de var på rette vej, for ellers så det sort ud mht. benzin og forplejning.
I morges kl. 04 dukkede der en mail op i indbakken: Efter 5 dage i telt på en af de mest øde kyststrækninger, Jesper har løbet langs, har de nået civilisationen og nyder et par dage på et luksushotel. Nu skal ordet luksushotel nok tages med et vist forbehold, for kravene er sikkert ikke så høje efter flere dage i ørkenen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar