I følge min lille forespørgsel var der 8 debutanter i går: 7 i Kbh. og 1 i Hamburg.
Jeg håber, at I har lyst til at skrive en lille kommentar, hvordan I oplevede jeres 1. marathon
Hej May-Britt, Puuha sikke en oplevelse igår. Jeg kom igennem, men er du sindssyg det var hårdt. Jeg tror jeg har undervurderet distancen en smule. Aldrig har jeg haft så ondt i kroppen, så længe. Indtil de 21 km, gik det forrygende. Jeg havde gode ben, omend pulsen lå en anelse højt. Men derefter gik det ned ad bakke. Ved 25 km begynder mit knæ, jeg tidligere har haft problemer med, at brokke sig. Jeg kæmper mig videre og ved 28 km må jeg ned og gå første gang. Det er som om mine hoftebøjere er ved at gå i krampe. Folk får mig heppet igang igen. Derfra må jeg løbende ned og gå - da jeg kommer gående ind på Sankt Hans Torv anden gang, bliver jeg heppet igang igen, og det giver virkelig gåsehud. Folk hepper, råber og jubler da jeg igen kommer op i løb. Det er virkelig fantastisk. Fra 39 km og hjem løber jeg hele vejen. Den sidste kilometer er helt fantastisk! Der bliver virkelig heppet igennem som en anden Tour de France-etape. De sidste 500 meter foregår i noget særegen løbestil, med et stort smil på og tårerne væltende ud af øjnene på mig. Da jeg kommer i mål bliver jeg straks antastet af en Røde Kors hjælper, der spørger om jeg er okay. Må sige til hende at jeg bare er meget meget glad. Det var virkelig en overvældende oplevelse!
Jeg løb på 4.21.18 - slet ikke som planlagt, men skidt med det. Jeg kom igennem - og her dagen efter får jeg stadig lidt tårer i øjnene af gladhed over min præstation igår.
Hjertelig tillykke :-) Jeg blev helt rørt af at læse din beretning.
Man bliver lidt overrasket over hvor stor forskel, der er på den længste træningstur, der ofte ligger omkring 30 km, og så på den fulde distance. Det føles som meget længere end 10-12 km!!
Husk at hvis benene gør herreondt i dag (og det gør de nok), så gå baglæns ned af trapper. Det ser skørt ud, men det gør langt mindre ondt ;-)
Hold bare hænderne over hovedet i nogle dage, for det er altså bare en fed fornemmelse.
Jeg debuterede i Hamburg i går. Jeg er 42 år og har løbet i knap 2 år. Vi var 10 fra min løbeklub, der alle havde vores maratondebut denne dag i det nordtyske. Jeg var velforberedt, uden skader og følte mig mentalt indstillet på en god oplevelse. Først og fremmest en god oplevelse!
Min seneste halvmaratontid kunne give håb om en tid omkring 3:45, men da det var mit første helmaraton valgte jeg at være lidt mere realistisk og følge 4:15-fartholderne.
Men det var en varm dag i Hamburg. Meget varm. Jeg svedte som et svin i solen og var nødt til at sætte farten ned, fordi jeg ikke ville risikere noget. Ved 18 kilometer blev jeg urolig for om jeg overhovedet ville kunne gennemføre, så farten blev sat yderligere ned. Jeg drak ved alle depoter, men svedte endnu mere, og kunne ikke få mine medbragte gel ned. Farten røg til gengæld endnu længere ned helt uden problemer.
Der stod ingen mur ved de 30 kilometer. Kun let kvalme og et håb om at jeg kunne kæmpe mig det sidste stykke i mål - nu med en ny plan: At jeg ikke var nødt til at gå. Få kilometer senere blev denne plan revideret: At jeg ikke var nødt til at gå (alt for meget).
Ved 37 kilometer blev jeg mødt af en klubkammerat, der led lige så meget som mig i varmen. Det gav - sammen med en slurk Powerade - fornyet energi, som blev til en nyrevideret plan: At komme under 5 timer.
Det lykkedes! Og for mig selv overraskende nok helt uden skuffelse, men med stor tilfredsstillelse: Jeg havde jo været midt i det, så jeg ved, hvilken kamp jeg kæmpede mod varmen.
I dag er mine ben kun lidt trætte, men skuldre og nakke er krebserøde af solskoldning. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Snart! :-)
En herlig beretning om hvordan målet flyttes stille og roligt, når problemerne viser sig. Super flot at du fik kæmpet dig igennem. Det er altså ikke helt nemt, når man ikke har nogen erfaring at trække på!
Du levede op til citatet: "A man is not finished when he is defeated. He is finished when he quits.." og du gav ikke op. Det betyder alt mentalt, når du skal på den igen, og selvfølgelig skal du det. Snart! :-)
Hej May-Britt Jeg var en af debutanterne i Kbh. Og sikke en fantastisk oplevelse :) Jeg er lige blevet 40 og har kun løbet i lidt under et år. Men indenfor det sidst år har jeg lagt mit liv ret meget om og det at løb er heldigvis blevet en fast del af min hverdag. Jeg håbede - lige som 'Petersh' :) på at løbe på 3:45 ... og heldigvis lykkes det mig faktisk. Kom ind på 3:44:25 :D og havde en fantastisk oplevelse. Jeg løb med overskud indtil ca.35 km og derefter måtte jeg kæmpe lidt for det, men var jo godt hjulpet på vej af alle de fantastiske tilskuere og den gode stemning ... Det var helt sikkert ikke sidste gang at jeg prøver kræfter med den distance :) Mange Hilsner Kenneth:)
Way to go Kenneth! Det er flot at ramme ønsketiden i første hug. Desværre har ønsketiden det med at rykke sig hver gang, man har løbet den, så det er lidt Sisyfosarbejde ;-) Men det er jo bl.a. det, der er så facinerende ved marathon.
Er det ikke fantastisk som man kan hente energi fra tilskuerne? De lader dig ikke slippe afsted uden opmuntrende ord, når de kan se, du kæmper.
Kæmpe tillykke med den nye titel som marathonløber :-)
Hej May-Britt,
SvarSletPuuha sikke en oplevelse igår. Jeg kom igennem, men er du sindssyg det var hårdt. Jeg tror jeg har undervurderet distancen en smule. Aldrig har jeg haft så ondt i kroppen, så længe.
Indtil de 21 km, gik det forrygende. Jeg havde gode ben, omend pulsen lå en anelse højt. Men derefter gik det ned ad bakke. Ved 25 km begynder mit knæ, jeg tidligere har haft problemer med, at brokke sig. Jeg kæmper mig videre og ved 28 km må jeg ned og gå første gang. Det er som om mine hoftebøjere er ved at gå i krampe. Folk får mig heppet igang igen.
Derfra må jeg løbende ned og gå - da jeg kommer gående ind på Sankt Hans Torv anden gang, bliver jeg heppet igang igen, og det giver virkelig gåsehud. Folk hepper, råber og jubler da jeg igen kommer op i løb. Det er virkelig fantastisk.
Fra 39 km og hjem løber jeg hele vejen. Den sidste kilometer er helt fantastisk! Der bliver virkelig heppet igennem som en anden Tour de France-etape.
De sidste 500 meter foregår i noget særegen løbestil, med et stort smil på og tårerne væltende ud af øjnene på mig.
Da jeg kommer i mål bliver jeg straks antastet af en Røde Kors hjælper, der spørger om jeg er okay. Må sige til hende at jeg bare er meget meget glad. Det var virkelig en overvældende oplevelse!
Jeg løb på 4.21.18 - slet ikke som planlagt, men skidt med det. Jeg kom igennem - og her dagen efter får jeg stadig lidt tårer i øjnene af gladhed over min præstation igår.
Hjertelig tillykke :-)
SvarSletJeg blev helt rørt af at læse din beretning.
Man bliver lidt overrasket over hvor stor forskel, der er på den længste træningstur, der ofte ligger omkring 30 km, og så på den fulde distance. Det føles som meget længere end 10-12 km!!
Husk at hvis benene gør herreondt i dag (og det gør de nok), så gå baglæns ned af trapper. Det ser skørt ud, men det gør langt mindre ondt ;-)
Hold bare hænderne over hovedet i nogle dage, for det er altså bare en fed fornemmelse.
Jeg debuterede i Hamburg i går. Jeg er 42 år og har løbet i knap 2 år. Vi var 10 fra min løbeklub, der alle havde vores maratondebut denne dag i det nordtyske. Jeg var velforberedt, uden skader og følte mig mentalt indstillet på en god oplevelse. Først og fremmest en god oplevelse!
SvarSletMin seneste halvmaratontid kunne give håb om en tid omkring 3:45, men da det var mit første helmaraton valgte jeg at være lidt mere realistisk og følge 4:15-fartholderne.
Men det var en varm dag i Hamburg. Meget varm. Jeg svedte som et svin i solen og var nødt til at sætte farten ned, fordi jeg ikke ville risikere noget. Ved 18 kilometer blev jeg urolig for om jeg overhovedet ville kunne gennemføre, så farten blev sat yderligere ned. Jeg drak ved alle depoter, men svedte endnu mere, og kunne ikke få mine medbragte gel ned. Farten røg til gengæld endnu længere ned helt uden problemer.
Der stod ingen mur ved de 30 kilometer. Kun let kvalme og et håb om at jeg kunne kæmpe mig det sidste stykke i mål - nu med en ny plan: At jeg ikke var nødt til at gå. Få kilometer senere blev denne plan revideret: At jeg ikke var nødt til at gå (alt for meget).
Ved 37 kilometer blev jeg mødt af en klubkammerat, der led lige så meget som mig i varmen. Det gav - sammen med en slurk Powerade - fornyet energi, som blev til en nyrevideret plan: At komme under 5 timer.
Det lykkedes! Og for mig selv overraskende nok helt uden skuffelse, men med stor tilfredsstillelse: Jeg havde jo været midt i det, så jeg ved, hvilken kamp jeg kæmpede mod varmen.
I dag er mine ben kun lidt trætte, men skuldre og nakke er krebserøde af solskoldning. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Snart! :-)
Hilsen
Peter :-)
Hov... Jeg glemte vist helt at nævne publikum og ruten i Hamburg! Perfekt! Dejlig rute - og vild Tour de France-stemning! Wow! :-)
SvarSletOgså et stort tillykke til dig Peter :-)
SvarSletEn herlig beretning om hvordan målet flyttes stille og roligt, når problemerne viser sig. Super flot at du fik kæmpet dig igennem. Det er altså ikke helt nemt, når man ikke har nogen erfaring at trække på!
Du levede op til citatet: "A man is not finished when he is defeated. He is finished when he quits.." og du gav ikke op. Det betyder alt mentalt, når du skal på den igen, og selvfølgelig skal du det. Snart! :-)
Ja, stemningen skal opleves! Det er lige før, man skal have høreværn på i havnen :-D
SvarSletHej May-Britt
SvarSletJeg var en af debutanterne i Kbh. Og sikke en fantastisk oplevelse :) Jeg er lige blevet 40 og har kun løbet i lidt under et år. Men indenfor det sidst år har jeg lagt mit liv ret meget om og det at løb er heldigvis blevet en fast del af min hverdag. Jeg håbede - lige som 'Petersh' :) på at løbe på 3:45 ... og heldigvis lykkes det mig faktisk. Kom ind på 3:44:25 :D og havde en fantastisk oplevelse. Jeg løb med overskud indtil ca.35 km og derefter måtte jeg kæmpe lidt for det, men var jo godt hjulpet på vej af alle de fantastiske tilskuere og den gode stemning ... Det var helt sikkert ikke sidste gang at jeg prøver kræfter med den distance :)
Mange Hilsner
Kenneth:)
Way to go Kenneth! Det er flot at ramme ønsketiden i første hug. Desværre har ønsketiden det med at rykke sig hver gang, man har løbet den, så det er lidt Sisyfosarbejde ;-)
SvarSletMen det er jo bl.a. det, der er så facinerende ved marathon.
Er det ikke fantastisk som man kan hente energi fra tilskuerne? De lader dig ikke slippe afsted uden opmuntrende ord, når de kan se, du kæmper.
Kæmpe tillykke med den nye titel som marathonløber :-)