mandag den 9. maj 2011

Refleksioner

Jeg benytter altid dagen efter et løb til at reflektere over, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. Først vil jeg sige, at jeg er meget glad for gårsdagens resultat. Delmålet var at komme under min bestående løbstid på 1:51:36. Målet var at komme under 1:45:00. At løbe 1:41:32 oversteg alle mine forventninger, fordi træningen det sidste halve år har været - mildt sagt - meget svingende, både løbemæssigt og mentalt.

Det, jeg er mindre tilfreds med, er, at jeg løb 2. havdel af løbet over 3 min. langsommere end 1. halvdel. Det er et dårligt disponeret løb! Min største force som løber er, at jeg er god til at løbe i et meget stabilt tempo. F.eks. var der kun 1 min. forskel på min 1. og 2. halvdel af Hamburg Marathon 2010, hvor jeg satte PR på halv- og hel marathon.

Fejlen lå i mit alt for høje udgangstempo, men det er ikke så nemt at holde igen, når 6000 løbere bliver sluppet afsted. Så følger man med masserne, hvis man ikke passer på. Det plejer jeg ellers at være rigtig god til, men i går slog det altså fejl. Endnu en gang fik jeg understreget hvor vigtigt, det er at løbe sit eget løb.

1:41:32 - i dag har jeg hænderne over hovedet :-D

Lidt småting:
Velcroremmen til 205 virker perfekt. Absolut ingen trykmærker efter uret, så remmen kan stærkt anbefales.
Skulderen mærkede jeg intet til under løbet. Det har murret lidt i går aftes og i formiddags, så det er heldigt, at jeg skal til fys. senere i dag.
Ryggen har været lidt øm i går aftes, men det er nok at forvente fremover. Jeg kan klart mærke forskel på ømhed pga. løb og smerter pga. diskusprolaps, så bare jeg er opmærksom på forskellen, er jeg ikke bekymret.

Jeg har lagt en ny info-boks i højre side: nyttige links med sider jeg bruger, når jeg planlægger træning og løb.
Beregneren bruges til at finde det rigtige træningstempo til de forskellige træningsformer. Optimalt bør en træningsuge indeholde intervaller, tempoture og rolige ture, og for at opbygge formen er det vigtigt at træne i det rigtige tempo. Det er især de rolige ture, man er tilbøjelig til at løbe i et alt for hurtigt tempo (undertegnede inkl.).
De 2 løbskalendere er dem, jeg selv benytter, når jeg skal finde løb. Motionslob.dk er den bedst opdaterede kalender med løb i DK. Det handler om alle distancer fra 5 km til ultraløb. Ultraløbskalenderen er tysk og bliver konstant opdateret med løb i hele verden.

Dagens træning: 12 km restitutionsløb. Ovenikøbet i det rigtige tempo ;-)

2 kommentarer:

  1. Godt at høre at du er mere ovenpå over din tid idag - det har du også grund til :o)
    Jeg er lige modsat dig - jeg er altid forsigtig og lægger for langsomt ud for tænk nu hvis jeg ikke har kræfter nok. Men jeg er jo heller ikke ultraløber.

    Hvor har du købt velcro remmen til Garmin? Jeg har nemlig samme problem at den trykker, så jeg blir så øm på knoen.

    SvarSlet
  2. Den har jeg købt hos Løberen i Lyngby. Det er ikke noget, de sælger ret ofte, så ring lige og tjek, om de har den hjemme. Ellers kan de sikkert skaffe den.
    Den kan også bestilles online på www.loberen.dk
    http://www.loberen.dk/urepuls/loebe-gps/garmin/rem-forerunner-x05-velcro

    SvarSlet