Restitutionstur

Det har været en fantastisk smuk formiddag i Nordsjælland. Sol og blå himmel, så der var slet ingen tvivl i mit sind, da jeg skulle afhente startnr. til Cph. Marathon hos Jeppe i Virum: på med løbeskoene og bruge turen som restitution. Det er lidt pudsigt, at Jeppe havde to nr. til salg på Dourun, og køberen af det andet nr. er min landsholdskollega på 100 km-holdet Ole Karlsen. Så jeg tog hans nr. med og har afsendt tilmeldingerne sammen.

Mit hjerte er solgt! Jeg føler mig som Verdens heldigste løber, at jeg kan træne i det skønneste naturområde, kaldet Vaserne. Jeg ville ønske, at mit mobilkamera kunne indfange stedets skønhed. På en solrig dag tager udsigten fuldstændigt pusten fra mig.

Vaserne, set fra Bistrup-siden.
Søen langt ude i baggrunden er Furesøen, som jeg ofte løber rundt om.

Det er vist gået op for de fleste, at jeg er en udpræget hyggeløber. Det må gerne være langt, men det skal helst ikke gøre ondt ;-)
Men gårsdagens løb fik mig til at indse, at nu går den ikke længere! Hvis jeg vil blive stærkere som løber, må jeg også op ad bakkerne. Jeg har ellers en veludviklet sans for at finde ruter uden de værste stigninger, men nu skal det være slut!

Normalt ville jeg løbe ligeud her, men i dag drejede jeg til venstre og nappede bakken.
Bemærk lige himlens farve!

Vådområder er bare så smukke at løbe i

Afslutningen på dagens 18 km blev endnu en bakke. Deltagere på Rudersdal Marathon kender den. Den krævende 'Udsigtsbakken', der tager de sidste kræfter ud af kroppen et par km før mål. Jeg plejer at sige til debutanter, at det er her, man for alvor bliver marathonløber. Så skal i se dem løbe op ad bakken..