Et lille uskyldigt spørgsmål har ført til, at jeg skal løbe marathon på søndag i Skodsborg . Jeg spurgte Søren Holte, om han snart var klar til marathon efter en længerevarende skade, og så viser det sig, at han gør han comeback på søndag. Det vil da være synd at lade ham løbe det uden selskab ;-)
Jeg har ikke mere at skrive om løbet i NY, men i skal da ikke snydes for en artikel med et foto af Lars
Jeg har været til den første behandling hos fyssen. Vibeke har lagt ud med ultralyd og laser, og på mandag tager vi stilling til, om jeg også skal have akupunktur. Jeg har udviklet en mindre nåleskræk efter de mange behandlinger i lænden, så vi vil se, om det kan undværes denne gang. Desuden har jeg fået 3 øvelser, jeg skal lave 2 gange om dagen, for at dræne væskeophobningen omkring senen.
Sammen med 4 løbere fra SNIK har jeg dannet et mixhold til 6 timers stafetten ved 24RUN i juni. Vi håber at få en 6. løber med, men ellers klarer vi os med 5 løbere. Man kan stille med 2-6 personer på holdet.
Lyder ellers spændende med sådan en stafet - en hyggelig og sjov måde at løbe et 6 timers løb på.... Så kan "alle" være med ! :)
SvarSlet