lørdag den 17. april 2010

Personligt angreb

Det er meget ubehageligt at blive hængt ud på et løbeforum, så det var noget af et shock at vågne op til et indlæg på Dourun. Hvorfor jeg har gjort mig 'fortjent' til den ære, aner jeg ikke. Først troede jeg, at der var tale om en lidt emsig person, så jeg er rystet over at opdage, at der er tale om en af ultraløberne fra KUUL. En gruppe løbere, jeg har bakket op om, fordi de løber for velgørende formål. De har masser af opbakning i løbermiljøet, så de overlever nok, at de netop har mistet en enkelt løbers støtte... .

8 kommentarer:

  1. Kære May-Britt
    Har netop læst tråden på dourun.dk. Det er jo helt hen i vejret, lettere perfidt, og noget, som man skal lægge bag sig. Hvad skal sådan noget til for? Sådan en klaphat!
    Vi er så mange, som læser "dig" dagligt, finder masser af inspiration og motivation hos dig og endelig er du altid klar til at give et godt råd, når vi beder om det.
    Selvfølgelig er ens blog et udtryk for vores personlige holdning, hvad skulle den ellers være????
    Mange hilsener til dig med et håb om en god weekend i nyt tøj ;-) Se det er jo noget, som man kan glæde sig over.
    Og så prøver jeg at få solen til at skinne i din retning i dag. :-D

    SvarSlet
  2. I blandt, virker det som om, at nogle mennesker udelukkende skriver indlæg på Dourun for at gøre sig interessante. At det er på bekostning af andre, er sørgeligt og usmageligt.

    May-Britt - du er og bliver en éener og du er højt hævet over den mands niveau.

    Mon ikke "friløberen" sidder et sted derude med en rigtig dårlig smag i munden??

    Hilsen

    Henriette

    SvarSlet
  3. Tak for jeres opbakning :-)

    Desværre tror jeg, at den slags mennesker er udenfor terapeutisk rækkevidde, hvad hans senere svar også tyder på. But who cares???

    SvarSlet
  4. Kære May-Britt

    Hvorfor må man ikke forholde sig kritisk til det du skriver? Personen fra KUUL har jo ret. Der er en konflikt i det du skriver. Du har rigtig mange indlæg på dourun og derved også en indflydelse på holdninger mm på dourun.

    For mig at se ville det have været mere passende at svare på indlægget i stedet for at blive vred og begynde at lede efter ting som du kunne svine ham til på hans hjemmeside (forøvrigt et meget dårligt eksempel på dobbelmoral)

    Nå, men god vind og forsæt gerne med det som du er god til (dele ud af dine erfaringer)

    SvarSlet
  5. Man må meget gerne forholde sig kritisk til det, jeg skriver, men jeg ønsker ikke at blive hængt ud i offentligt forum. Så kan man skrive til mig personligt.

    Jeg synes, det vil være fint, hvis du vil oplyse, hvem du er.

    SvarSlet
  6. Selvfølgelig kan det være ubehageligt, men du bevæger dig altså rundt i et offentligt rum og må derfor også forvente et svar der fra.

    Jeg kan se at du har været inde på Dourun og uddybe dit svar. Det er efter min mening et skridt i den rigtige retning.

    For mig at se så er "sagen" blevet meget større end den fortjener. Igen, for mig at se, så skyldes det ikke mindst dine "blog" venner som ukrtisk bakker dig op og derved puster til ilden. Der er ikke mange der har forholdt sig til hvad du havde skrevet.Det er dejligt at have opbakning men vel ikke bare for opbakningens skyld.

    Blog, forum o.lign er steder hvor man skal være rigtig dygtig til at kommunikere for at få sit budskab ud. Nogle gange skal man forklare hvorfor man skrev som man gjorde for meget længe siden. Sådan er det. Jeg er sikker på at du har lært en del af denne sag. Måske har friløberen i virkeligheden gjort dig en lille tjeneste.

    Håber ikke denne oplevelse har skræmt dig for at dele ud af dine oplevelser fremover. Jeg syntes ikke at du fremstår utroværdig i det som du har skrevet. Friløberen har fremhævet noget som du har skrevet og der KUNNE være kommet en god udveksling. Den udeblev desværre

    Hilsen Henrik (undskyld sidste gang. Jeg skal også øve mig :-) )

    SvarSlet
  7. Hej Henrik (Skriver fra KUUL?)

    Du har ret i, at rygklappere kan man ikke bruge til ret meget, men sådan har jeg faktisk ikke oplevet støtten på Dourun. Jeg ville også være faret til tasterne, hvis jeg havde læst et personligt angreb på en anden bruger. Jeg synes, det er ufint og tarveligt gjort.

    Hvis han har gjort mig noget, så er det da en bjørnetjeneste. Det har fået mig til at overveje, om jeg fremover skal være så ærlig på bloggen, men hvis jeg på nogen måde skal fremstå troværdig, så må det da være gennem ærlighed omkring de ting, jeg gør. Så kan folk via bloggen spørge mig, hvorfor jeg har ændret holdning eller går på kompromis med hvad jeg tidl. har skrevet. Det vil være en fair måde at gøre tingene på. Så ligger spørgsmålene stadig i åbent forum, men det rigtige forum.

    Mvh
    May-Britt

    SvarSlet
  8. Hej May-Britt

    Nej, jeg skriver ikke fra KUUL. Jeg syntes ikke at der er nogen grund til at dele debatten op i "venner / fjender".

    Jeg skriver med i denne debat fordi jeg er en dedikeret løber, der elsker at løbe ligesom dig, og som bruger (alt for meget :-) ) tid på at blive klogere på løb, på forskellige forum`s bl.a. din blog, Dourun osv.

    Dette er blot et indlæg med mine synspunkter.

    Det som du har skrevet i dag er jeg meget enig i. Men da du er en ivrig debatør på Dourun, så må du også forvente at der kan komme spørgsmål fra den side. Hvis du havde valgt at uddybe, så havde denne debat slet ikke fyldt så meget. Når man skriver på offentlige forum, så kan man blive konfronteret med det man har skrevet for længe siden. Sådan er det. Svar på det. Længere er den ikke.

    Jeg håber at du forsætter som tidligere med at dele ud af dine erfaringer. Der er ingen grund til at stoppe pga. et indlæg på dourun.

    Løbehilsner fra Henrik

    SvarSlet