fredag den 9. april 2010
Coaching
Torsdag aften blev tilbragt med Jesper. Vi starter altid med en løbetur, og pga. min tåbelig ryg måtte det planlagte interval-træningspas skiftes ud med en rolig 10 km langs havnefronten i Kbh. Det gav til gengæld mulighed for at snakke om turen Grenå - Århus samt taktik under GUCR. Sådan en samtale giver flere gode vinkler på tingene, og nu skal jeg bruge weekenden til at tilpasse idéerne, så de falder mig naturligt under løbet.
Efter løbet hørte jeg den grove skitse af Jespers nye foredrag. Her kom også idéer på bordet. Min beskedne måde at kunne gengælde Jespers store hjælp med mit ultraløb, selv når tingene var værst gennem Afrika. Hør mere om det til foredraget - altså ikke om mit ultraløb, men Jespers glæder og besværligheder ;-)
Så er der igen nyt på talentshowsfronten: Først kom Paul Potts. Så kom Susan Boyle. Nu kommer Lin Yu Chun . En mand på 23 år fra Taiwan med en kikset frisure, der synger som Whitney Houston.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor kunne det være sjovt at være en flue på væggen og høre jeres samtale - den må bare være så spændende! Sikke nogle oplevelser Jesper har haft, og sikke nogen interessante mennesker I er begge to!
SvarSletTak for den helt uvirkelig oplevelse det er at høre "Whitney", jeg sad med hængende underkæbe.....Dybt imponerende.
hihi og jeg troede så lige det var en slags forsinket aprilsnar med ham sangeren........ja ikke lige den tone man ville tro kom ud af hans mund, vel? ;-) Ellers synes jeg nu WH synger (sang) en hel del bedre, men sjovt er det da.
SvarSletGo weekend og gode løbeture til jer :-)
Hej May-Britt
SvarSletJeg vil MEGET gerne, om muligt, sidde på medhørerrækkerne til et af Jespers foredrag. Vil du, når tiden kommer, holde os underrettede om hvordan/hvornår foredragene afvikles?
Tak og rigtig god (løbe)weekend.
... Hilsen fra Henriette
SvarSlet( ups ..det kom ikke med på ovenstående kommentar)
Det er som regel løbeklubber, der bestiller foredrag af Jesper. Jeg ved, at der er to i Jylland sidst på måneden, bl.a. hos AMOK.
SvarSletHvis jeg hører om åbne foredrag, skal jeg nok skrive det på bloggen.
Ok - tak May-Britt.
SvarSletHenriette
Jeg følger også med på din spændende blog. Det undre mig at når man tænker på hvor langt du skal løbe til GUCR at du ikke løber længere ture. Jeg kan forstå at du er lidt småskadet men ville det så ikke være bedre for dig at finde et andet løb længer fremme på året at have som mål. Bekymre det dig ikke at du så kort inden løbet ikke er i stand til løbe flere længer ture ?
SvarSletHej Bent
SvarSletNej, det bekymrer mig ikke, at jeg ikke kan løbe længere pt. Ture på mere end 30-40 km tager lang tid at restituere fra, så foruden de 84 km i Århus skal jeg kun have en lang tur mere i begyndelsen af maj, dvs. 4 uger før GUCR.