mandag den 26. april 2010
Optur i Hamburg!
Nu ved jeg, hvad det vil sige 'at ramme dagen' :-D
I min 5-årige periode som løber har jeg aldrig haft det så godt under et løb. Allerede fra jeg stod op, kunne jeg mærke, at jeg var klar både fysisk og mentalt. Rolig med den rette mængde spænding. En indre følelse som er umulig at beskrive.
Instruksen var klar: fuld skrue! Så det var jeg indstillet på, men at det skulle række til en ny PR har jeg stadig ikke fattet!! Om lørdagen havde jeg forudsagt en sluttid på 3.40-3.45, og inderst inde håbede jeg, at jeg kunne komme i nærheden af 3.30, men så skulle det også gå rigtig godt.
Uden anden nedtrapning end 2 hviledage op til løbet var jeg alligevel spændt om den gode følelse ville holde hele vejen, for, som mange løbere har erfaret, kan det vende på ét sekund!
Men det holdt hele vejen. Da jeg passerede halvmarathon i ny PR og stadig havde en supergod fornemmelse i benene, begyndte jeg at tænke, at der måske alligevel var mulighed for en lille forbedring af 3.28.46, som var min hidtil bedste tid. Åh gud, hvor man regner og regner, og alligevel kan man ikke finde ud af hvor stor en margen, man har. Jeg var sikker på, at der var tale om 1, max. 2 min.
Først ved 40 km mærkede jeg den første træthed, men med 2,2 km tilbage så skal der ikke så meget til at holde ud. Det var et par lange km, men jeg fornemmede alligevel, at farten var OK. Da jeg nåede opløbet og kunne se målet et par hundrede meter væk, var jeg lykkelig. Jeg troede egentligt ikke, der var overskud til en spurt, for jeg var brugt op! Men heldigvis kom der en ung mand forbi, og han spurtede. Hvis han kan, så kan jeg også, så jeg satte farten op de sidste 50 meter. Pressede simpelthen det sidste ud af kroppen. Der var ikke én meter tilbage i kroppen, da målmåtten blev passeret. Jeg var LYKKELIG.
3.20.44 - en PR med 8:02. Nr. 1421 overall ud af ca. 15.000 deltagere. Nr. 75 af samtlige kvinder og nr. 11 i aldersklassen W45. Undervejs en forbedring af min PR på halvmarathon med 46 sek.
Kombineret med en ufattelig god stemning i gaderne blev det bare den totale løbeoplevelse. Man blev klappet, hujet og båret frem af publikum. Et af stederne følte jeg mig hensat til cykelrytternes Alpe d´Huez. Ingen afspærring og folkemængden, der stod i lag for at heppe på løberne.
Jeg overgiver mig. Storbymarathon i Hamburg-udgaven er en euforiserende oplevelse. Det må været det perfekte sted at debutere som marathonløber!
Der kommer mere om indtrykkene de kommende dage, men nu skal jeg slappe lidt af, før jeg skal i nattevagt.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej May - Britt..
SvarSletStort tillykke med din pr, flot løbet:-)
Til lykke med den flotte PR - du går vel rundt med armene over hovedet flere dage endnu - det giver selvtillid inden GUCR !
SvarSletSÅDAN, det er super flot!!! Min kone spottede dig et sted på ruten og heppede på dig:-)
SvarSletLasse
Tillykke herfra også. Det er simpelthen utroligt, hvad du kan præstere. Men når alt falder i hak og spiller sammen, er man nok i stand til meget mere end man tror. En flot præstation og en fantastisk oplevelse for dig, lyder det til. :-D
SvarSletHej Majbritt,
SvarSletTillykke. Du er sej.
/Søren Holte
Også et stort tillykke herfra!!
SvarSletJeg havde søndag den helt modsatte oplevelse - jeg løb BT Halvmaraton og havde sat næsen op efter en god tid. Jeg havde bare en af de dage, hvor intet virkede, og benene føltes som bly.
Har ærgret mig lige siden, men din historie hjalp på humøret. Tak for det - og endnu engang tillykke med et godt løb.
Mvh Dissing
Kæmpe tillykke herfra også! Hvor må det være fedt at kunne løbe med sådan en følelse så langt!! Du er som altid en kæmpe motivations faktor:o)
SvarSletKH Heidi Jensen
Hold da op, en flot tid. Hvor er du sej! Og hvor fantastisk med så meget dansk opbakning. Rigtig dejligt at læse din beretning. Jeg løb i Berlin sidste år (og skal igen i år)og det er en ubeskrivelig oplevelse med så meget rødt og hvidt på hele turen.
SvarSletI lørdags havde jeg den store fornøjelse at løbe MT i Albertslund og hvilket storslået arrangement. Det er absolut ikke sidste gang jeg er med som deltager. Håber vi ses derude en gang.
Tillykke med din utrolig flotte tid og PR.
Mange hilsener
Henriette
Tak allesammen :-)
SvarSletDet store fjollede grin sidder klistret fast, og armene er langtfra kommet ned endnu. Det er længe siden, jeg har haft den følelse efter et løb, og jeg nyder hvert sekund :-)
Hej May-Britt
SvarSletTillykke. Det er så fedt, når det hele spiller.
KH Helle
Wow! Tillykke, May-Britt. Du har fortjent din super god tid (det var jo ikke kun en god dag :))!
SvarSletHold da op ! og jeg som troede at jeg måske kunne løbe lige op med dig!
SvarSletJeg regner med at stille op i CPH og mon ikke min form rækker til omkring de 3,30?
Løb de 60 i lørdags på 5,28 .
Tillykke med det flotte resultat
Erik,Rødovre
Hej May-Birtt.
SvarSletJeg synes du er så sej, tror aldrig jeg fik dig det fortalt.
Jeg var så opslugt af, at skulle løbe mit eget første Marathon-løb.
1000-tak for din støtte, hjælp og gode råd, jeg tænkte og brugte som ude på ruten.
Jeg vil helt sikkert følge dig på dit næste; for mig vanvittige ultra-løb i England.
Hanne, Århus
Sådan!
SvarSletMed den tid er jeg nødt til at spørge, om du havde hjul på? Med sådan en forbedring og dine mange løb, er det snart mig du spurgte med i mål.
Det var min første maraton, og som du er inde på, så tror jeg det er tæt på mest muligt optimalt løb for nye.
Stort tillykke herfra, det er så flot.
Kære May-Britt,
SvarSletHvor er jeg glad på dine vegne!!
Hvis der er nogen der fortjener sådan et løb så er det dig.
Kender du udtrykket "to pay it forwards"? Det betyder at når man hjælper andre uden at de egentlig har gjort noget for dig først, så "betaler" du på forskud. Og en eller anden dag får du pludselig "tilbagebetaling" uden at forvente det.
Fordi du er så sød og hjælpsom, og fordi du er parat til at støtte så mange løbere selv om vi ikke er så professionelle - så fik du "tilbagebetaling" med alle tiders PR....
Tillykke!!!
Kh,
Kirsten
Flot, flot, flot! Fantastisk at forbedre med over 8 minutter, og dejlig med en rigtig god oplevelse.
SvarSletTillykke!
/Jørgen - den tredje musketer
Tusind tusind tak.
SvarSletBåde for de mange pæne ord og fordi i tager jer tid til at sende en hilsen. Det er ligesom prikken over i-et :-)))
Sørme flot PR - helt utroligt at du kunne overgå dig selv så meget:-) Og så ovenikøbet PR på ½M også
SvarSletVil da også lige tilslutte mig alle de andre, det er da super flot løbet... du er jo super sej...
SvarSletHvor sejt! Tillykke:)
SvarSlet