lørdag den 3. april 2010
Test af den valgte rygsæk
Rygsækken er blevet nogle gram lettere. Jeg har fjernet et par rygstivere, som er beregnet til at give luft til ryggen, men under løb skal rygsækken sidde så tæt som muligt, så væk med dem.
Snore er klippet kortere og et net, der er beregnet som hjelmholder, er klippet væk. Trods min nærmest legendariske faldtendens regner jeg ikke med, at en hjelm bliver nødvendig ;-)
Vægten er derfor nået ned på acceptable 584 gr. Så kommer væskeblære, anden forplening og tøj oveni. Totalt vil vægten nok nå 4 - 4,5 kg. Det er altså en anseelig forøgelse af kampvægten!
Tidl. i dag var jeg ude på 30 km cykling. Lidt dumt (så er det pænt sagt!) fik jeg ikke spist tilstrækkeligt bagefter, og det kom jeg til at bøde for på løbeturen :-(
Jeg har tænkt mig at optrappe vægten i rygsækken, så jeg stille og roligt vænner mig til mere vægt. I dag tog jeg 1 l. vand med i blæren samt ½ l. vand i en drikkedunk. Dunken kan sidde i en lomme nederst på rygsækken. Det giver mig mulighed for at have både vand og energidrik med :-)
Men tog jeg energidrik, gels eller brød med? Neeeej...
Rundt om Furesøen, ialt 25 km, og jeg gik død efter 15 km! Tempoet faldt, men det gjorde modet trods alt ikke. Vejret var flot, men kooooldt pga. blæsten :-/
Rygsækken sad rigtig godt, så det tegner jo lovende. Men inden jeg er sikker i min sag, skal der mere vægt i. Flere testture venter forude.
Med 30 km cykling og 25 km løb kan jeg vist godt tillade mig at tilbringe aftenen på sofaen :-)
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar