mandag den 19. april 2010

Timeløb kontra distanceløb

For folk, der ikke løber ultraløb, er det måske lidt svært at forstå forskellen på timeløb og distanceløb. Timeløb: Her er opgaven at løbe så langt som muligt indenfor en given tid, hvilket vil sige 6-12-24-48-72 eller 144 timer. Det vil være fuldstændigt umuligt at måle den præcise distance op, hvis man løber over lange stræk, da hver en meter måles op. Banen er ingen oplevelse, men det er sådan set også ligegyldigt. Den er bare midlet til at opnå målet: at løbe så langt som muligt. Fordi man passerer depotet nærmest hele tiden, har man mulighed for individuel tilpasning af forplejning og påklædning. Du kan have dit eget arsenal af alt, hvad hjertet begærer og lidt til, hvad angår mad og drikke. Du kan tage tøj af og på efter vejr og vind. Faren er selvfølgelig, at soveposen ligger 3 meter fra banen! Distanceløb: Her er opgaven at løbe en distance på min. 50 km så hurtigt som muligt. Da der er tale om en fast distance, er det muligt at lave en punkt A til punkt B rute. Det giver samtidigt mulighed for at få en flot naturoplevelse, men for en stedsvag person som mig er det også en lidt angstprovokerende måde at løbe på, da der er risiko for at løbe forkert. Der er ingen grænse for hvor langt et løb kan være. Der er ofte 5 km mellem depoterne, og selv om du i mange tilfælde kan få sat egen forplejning ud, er det langt fra samme udbud som timeløbernes. I mange løb, som f.eks. GUCR, løber man med væskeblære eller rygsæk pga. de lange stræk mellem depoterne. På den mentale side kan det måske være lettere at forsætte, når det bliver hårdt og gør ondt, fordi man ikke lige kan smutte ind i et telt og sove. Nogle foretrækker den ene form og nogle den anden, og heldigvis er der masser af tilbud til begge slags løbere :-) Mange løber begge slags løb, men man har ofte en præference. Jeg holder stædigt på, at min er timeløbene, men min deltagelse i GUCR skal nu teste denne teori. Jeg ville trods alt ikke sidde Kent´s udtalelse, om hvordan jeg vidste jeg foretrak timeløb, når jeg ikke havde prøvet et distanceløb, overhørig! Nu sidder jeg i saksen, men jeg gør det med stil, for mit nye løbetøj bliver kanonflot! SSport er hårdt presset tidsmæssigt pga. diverse løb, men i dag lykkedes det at få trykt det første tøj. Der er mange tryk, og det tager tid at få dem placeret præcist. I morgen aften når vi forhåbentligt det sidste, da jeg skal løbe i Hamburg på søndag. I får et billede af den røde jakke, som blev færdig i dag

8 kommentarer:

  1. Hej May-britt

    Tillykke med den flotte nye røde jakke. Den er bare super sej!

    Du skrev tidligere at SSport laver tryk til private. Jeg synes det kunne være super sejt af få trykt navn plus dannebrog på en T-shirt til min debut i Berlin. På hjemmesiden står der dog ummidelbart blot at de trykker til firmaer. Kan du bekræfte om de trykker til private og ved du så hvem man skal kontakte?

    //Pernille

    SvarSlet
  2. De trykker til private for 25 kr. pr. tryk. Jeg ved ikke hvor meget de tager i forsendelse.
    Telefon: Tlf. 2986 5537
    e-mail: info@ssportrunning.dk
    Kontakttider: Hverdage 08.00 - 17.30

    SvarSlet
  3. De sælger T-shirts samt singletter, der kan laves til personligt designede Danmarkstrøjer :-)

    SvarSlet
  4. Hej May-Britt

    Cool. Det prøver jeg. Især T-shirt løsningen lyder tiltalende. På trods af at jeg betragter mig selv som absolut normalvægtig har jeg åbenbart så tykke arme at jeg for voldsomme brandsår under armene hvis jeg løber mere end 5-6 km i singlet. Så det er nok ikke den helt optimale løsning til et marathon;)

    //Pernille

    SvarSlet
  5. Flot tøj der May-Britt

    Håber at spotte dig i mængden på søndag, måske på messen lørdag?

    /Jesper

    SvarSlet
  6. fedt tøj....glæder mig til at høre nærmere om jakken, men hvad med lommer? er der ingen hverken for eller bag?

    SvarSlet
  7. Der er lommer foran. Lynlåsen er skjult af stof, så man ikke river sig på dimsen (hvad hedder sådan en??) Når jeg bringer et billede af den endnu flottere hvide jakke, skal jeg forsøge at vise lommernes design.

    @ Jesper: jeg håber også, vi ses :-)

    SvarSlet
  8. Lækkert tøj.. Jeg vil også have noget til min debut på halvmarathon

    Kan du ikke give lidt råd :)

    Kim

    SvarSlet