torsdag den 1. april 2010
Furesøen rundt meldes klar
Efter 2 dage med cykling i stedet for løb er generne i venstre for- og baglår forsvundet.
Lænden er desværre stadig ikke OK. Nu, jeg tænker lidt tilbage, har der været tegn på en lille forværring de sidste 2-3 uger. Foreløbig tager jeg det roligt. Sådan er det at have en nedslidt ryg. Det går op og ned...
Derfor passede det mig fint, at den aftalte intervaltræning med Jesper blev udsat til i næste uge, og jeg kunne i stedet tage en rolig tur alene rundt om Furesøen. Hvor har jeg savnet den smukke tur! Her kommer lidt billeder fra turen:
Ved Fiskebæk - alle negative tanker skylles væk, når man løber i så smukke omgivelser
Efter 10 km venter Nørreskovens udfordringer. Det går op og ned i 5 km. Smalle stier, stejle skrænter og Furesøen 20 meter væk...
Der er 20 km rundt om søen, og det virker ind imellem lidt uoverskueligt at stå på den ene side af søen og kunne se et kendemærke på den anden side og vide: der skal jeg over.
Et af kendemærkerne er Næsseslottet Stien, der går gennem slottets baghave, fandt jeg, da jeg løb forkert i vinters. Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne huske stien, men det gik fint, så nu har jeg en endnu flottere tur rundt om søen :-)
Hele vejen rundt er jorden tørret op, så bare på med skoene og afsted. Furesøen rundt erklæres hermed for åben...
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejlige billeder, herligt, det endelig er forår. Styrketræning er altså godt til slidte rygge, mærker aldrig til min, bare jeg sørger for at holde musklerne på toppen, lige for tiden med bodypump og cirkeltræning, det er noget sjovere end maskinparken. Vh Kirsten Frederiksen
SvarSletJeg har skiftet træningssted, så jeg har kun maskiner til rådighed. Det passer mig nu fint, da jeg ikke er så god til det med faste træningstider.
SvarSletDejlige billeder af stederne fra min gymnasietid....
SvarSletVille gerne høre om du kan give mig råd om hvordan man begynder at optrappe træningsmængden. Jeg løber 3 gange om ugen, 2 x 8 km (interval og alm) og et langt løb som optrappes hver uge (kommende weekend 20 km - lidt hjææælp, skræmmende) Vil gerne løbe 4 gange, men ved ikke om kroppen vil være med (er 48), og hvor langt skal jeg løbe det ekstra løb? Hvordan får jeg min krop til at ville hvad hovedet vil?
Hej Kirsten
SvarSletDu kan såmænd løbe hver dag, hvis du vil - med den rette tilvænning :-)
Lige et par opklarende spg., før jeg svarer dig:
Hvad træner du mod? Hvordan er dine ture placeret nu? Faste ugedage? Hvilken dag løber du interval?
Mvh
May-Britt
Hej May-Britt
SvarSletSikke nogle smukke billeder som bare giver en lyst til at snøre løbeskoene og komme afsted :-)
Løbehilsner Gitte
Jeg begyndte at løbe i Juli 2009 efter program til 10 km på 3 mdr og har så fortsat. Løber efter program til mit første halv marathon d. 8 Maj og vil gerne løbe marathon d. 14 August.
SvarSletDerefter forestiller jeg mig at fortsætte med at træne på samme niveau også mod konkurrencer - alt efter hvordan det vil føles og hvordan jeg klarer marathon. Altså at fortsætte med at udvikle mig.
Min uge: Tirsdag interval = 8 km med 7x2min 11,8-12,0 km/t på løbebånd (hårdt for mig). Torsdag 8 km såkaldt let løb i terræn. Lørdag/søndag langt løb hvor distance øges hver uge - sidste uge 18,4 og denne uge venter 20 km. Er altså ikke superhurtig men har arbejdet mig op stille og roligt.
Jeg synes at mine ben ikke helt vil hvad jeg gerne vil: at så gør det lidt ondt i muskler omkring venstre knæ (ikke inde i knæet), i fodknogler, jeg er øm dagen efter.... Dødirriterende at føle at jeg ikke kan få kroppen til at makke ret. Måske har jeg ikke løbet i lang nok tid til at forvente at kunne løbe mere - men hovedet vil så gerne når jeg læser om alt det andre løber og nyder!!
Den første tanke, der falder mig ind, er at du går alt for hurtigt frem. Du har kun løbet i 9 mdr. Det tager sener og led 2 år at vænne sig til løbetræning i større mængder, og derfor anbefales det normalt, at man først løber marathon efter 2 års træning. Du skal være meget opmærksom på signaler om overbelastning!
SvarSletSom dit program er nu, ville jeg tage den sidste tur om søndagen som 4-5 km restitutionsløb. Meget tyder på, at let aktivitet (fremfor passivitet) fremmer genopbygningen af musklerne, fordi man får de ophobede affaldsstoffer fra gårsdagens lange tur ud af kroppen.
Men som sagt: tag det roligt. Hellere stampe som en hest, der skal på græs end stå i stalden, fordi man er langtidsskadet ;-)
Sikken en køn tur. Er det nemt for en sted-svag at finde vej rundt eller skal man have hjælp? ;-) Jeg tænker lidt på, om du kunne give et link eller lægge din rute rundt om Furesøen ud på Garmin Connect? Jeg bruger ellers Sport Track, men der er der jo ikke rigtig mulighed for deling. Det kunne være en super motivationsfaktor for mig, når jeg skal prøve at løbe så langt alene...:-)
SvarSletMange hilsener
Katrine ;-)
Jeg bruger ikke Garmin, så jeg kan ikke lægge den ud på den måde. Jeg skal forsøge at beskrive ruten i et indlæg i løbet af weekenden.
SvarSletOi hvor jeg misunner dere en så flott treningsrunde på denne tiden av året. Her er snøen så vidt vekk fra veiene, og det er ennå en "evighet" til vi kan løpe i terrenget. I mange (13) år var jeg på Jylland hele påsken i forbindelse med treningssamling og konkurranser i orientering. Tror jeg skal gjenoppta den tradisjonen fra neste år av, med løping på programmet i stedet for oriemtering.
SvarSlet