Speciallæge

Min utålmodighed slog igennem i dag. Da jeg vågnede kl. 13, var min første tanke: 'Du kan nå lægen i den åbne konsultationstid', så droppede jeg alle tanker om at vente til i næste uge, hoppede i tøjet og drog afsted. Jeg kom ind hos en ny læge i konsultationen, og efter at have hørt mine klager inkl. at jeg plejer at tale løbeskader med Jacob, valgte hun at konferere med ham. Han lød en anelse opgivende, så måske han er træt af, at jeg er en lidt atypisk patient, der ikke affinder mig med 'tag en Brufen-kur og hold pause'.

Jeg fortalte, at det naturligvis ligger i baghovedet, at jeg var til undersøgelse i 2009 med smerter i samme ankel, både på Gentofte Hospital inkl. røntgenundersøgelse og hos egen læge, og diagnosen var 'formodentligt overbelastning', da træthedsbrud var udelukket. Så jeg tog til VM i Bergamo, havde ondt og måtte gå meget af tiden (172 km) for, efter hjemkomst, at få foretaget en MR-scanning på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund, hvor jeg fik konstateret løsreven brusk i anklen med besked om, at enten forsvandt det af sig selv eller operation. Dengang forsvandt det af sig selv, og det er slet ikke sikkert, at det er samme skade, men tanken strejfer mig da. Den type skade kan nemlig opstå efter en vred i anklen!

Nå, de to læger bestemte sig for, at jeg nok hellere måtte videre i systemet, og derfor har jeg igen en aftale i Charlottenlund. Fordi jeg så heldig at have en helbredsforsikring gennem mit arbejde, kan jeg komme til allerede onsdag aften hos samme ortopædkirurgisk speciallæge som sidst. Han har bl.a. sportsskader som sit speciale.

Jeg ved ikke, om jeg skal kalde ovenstående gode eller dårlige nyheder. Det er jo godt, at årsagen til smerterne nu bliver undersøgt, men det betyder også, at der ikke bliver tale om ret meget løbetræning den kommende uge. Jeg vil prøve (så har jeg ikke lovet for meget) at 'nøjes' med cykling, bodypump og pilates.

Om dette får indflydelse på VM, har jeg ikke taget stilling til endnu, men jeg er naturligvis opmærksom på, at tiden er ved at rinde ud for optimal træning til et 24 timers løb i mesterskabsregi.

Det er vist på tide at få skytsenglen på banen igen

GUCR coming up..

Nu har jeg bestilt hos lægen. Jeg kan nemlig først få tid i næste uge, og hvis foden ikke er blevet bedre inden da, er det en god idé at få tjekket den inden 24RUN samme weekend.

Denne weekend bliver rolig for mit vedkommende, fordi min søn, svigerdatter og barnebarn kommer på besøg (Jubiii), men der er andre, der skal ud og kæmpe med sig selv. Det er tid til året udgave af GUCR, og som bekendt deltager Kent Møller og Per Hjorth fra DUUL. Bortset fra de sædvanlige klager over trætte ben, småskader osv. (dette er skrevet med et glimt i øjet), så melder de sig begge klar til de 233 km fra Birmingham til London. Tro mig, når jeg siger, at tanken om at få mig på deltagerlisten til Spartathlon 2013 vil virke som en rød klud på Kent, når han har problemer. Og problemer kommer der! Dem skal I forhåbentligt nok få at læse, hvis I følger med på bloggen på lørdag/søndag, for begge de herrer har lovet at sende sms hjem, så vi kan følge dem. På løbets link finder I en rutebeskrivelse inkl. checkpoints. Dem er der kun 9 af, så man er afhængig af at have rette mængde væske, energiprod. og tøj med i rygsækken. Ikke for lidt fornødenheder og ikke for meget unødig vægt.

Hvis nogle mangler til træningsprogram til 100 km løb, så er her et forslag. Det kræver, at man er rutineret løber og vant til en forholdsvis høj træningsmængde, da det indeholder 5 træningsdage og lægger ud med ca. 80 km den første uge. Der er mange veje til lange ultraløb, og dette er ikke 'de vise sten', men dette giver måske en idé om, hvad der kræves.

Vil Kent løbe under dette banner i år? Han har fuldført Spartathlon, Badwater og masser
af andre ultraløb, men aldrig GUCR. Er 4. gang mon lykkens gang? Kom så Kent...

Min venstre fod

Meget mod min vilje måtte jeg i løbeskoene allerede kl. 08.30 for at undgå varmen. Ikke at det hjalp ret meget, for det er jo nærmest varmt døgnet rundt (lidt endnu), men det var væsentligt bedre end i går, og turen på 10 km gik fint. Den burde have været længere, men nu venter jeg på det køligere vejr i morgen.

Jeg har trukket tiden lidt med at fortælle, at jeg stadig har ondt i venstre fod. Ikke i anklen, men på ydersiden af mellemfoden. Jeg bliver nok nødt til at kontakte min læge for at finde årsagen, for tiden løber, og hvis jeg ikke snart kan komme i højere omdrejninger, kan jeg vinke farvel til dette års VM :-(

Gummiben

Lysten til at løbe i dag kunne ligge på et meget lille sted. Måske skyldes det de mange dage med varme, for jeg har altid haft det svært med at løbe, når temp. rammer midten af 20´erne. Måske havde jeg drukket for lidt væske efter lørdagens tur? Måske trængte jeg bare til en hviledag?

Klokken blev 15, før jeg fik overtalt mig selv til at nappe en kort tur, lyst eller ej. Det plejer at hjælpe med at lytte til 'Sport på 3´eren' i radioen, og jeg tog fodboldtrøjen på for at teste, hvordan den er at løbe i. Man skal som bekendt ikke løbe konkurrence i udstyr, der ikke er afprøvet under træning. Men ak, det blev en meget kort testtur. Fra første meter havde jeg gummiben, absolut ingen energi. Jeg oplever af og til, at benene er trætte, men det er noget, der forsvinder efter 4-5 kms roligt løb, men i dag var det anderledes. Kroppen var nærmest ikke til at drive frem i sommerheden. Efter 4 km valgte jeg simpelthen at kaste håndklædet i ringen og gå resten af vejen hjem. Der var ingen, og jeg mener absolut ingen, kvalitet i træningen, og hvorfor så kæmpe videre? Jeg gik, nød det gode vejr og transmissionen fra CL-håndbold. I morgen er der atter en dag..

Man skulle tro, at et kort ville hjælpe

Man kan dårligt tillade sig at klage over det forrygende sommervejr, men træningsmæssigt er det altså 5 grader i overkanten. Men lad os bare beholde det fine vejr pinsen over, og så kan Vorherre skrue lidt ned i næste uge :-)

Jeg fik testet flere ting på min 2 timers tur i dag, mest af alt min orienteringsevne, men det vender jeg tilbage til! Inden jeg løb afsted, måtte jeg iføre mig det nye obligatoriske løbeudstyr: solcremen. Man behøver bare se på sit håndled, hvor løbeuret sidder, for at se, hvordan solen bager. Et godt tip er at sætte uret skiftevis på højre og venstre håndled, selv om det føles lidt akavet, men så slipper man (næsten) for den store hvide plet.

Med udsigt til et par timers løb tog jeg mit nye væskebælte på. Det sidder godt fast, selv om man, som jeg, sætter det lidt nede på hoften i stedet for selve taljen. Og så er det skønt at den har en lille taske til mobil, Dankort, mp3 og - i dagens anledning - et kort. Jeg bruger min mp3 på vej ud til skoven, hvor den bliver slukket. Flaskerne bliver i holderen, også når de er tomme. Alt i alt er jeg meget tilfreds med bæltet.

Jeg fik også testet, om jeg kan bruge herremodellen i skoen fra Newline. Bortset fra at hælkappen virker større, føles de ens, og det problem blev løst ved at snøre dem med en hællås. Derefter sad skoen godt fast, og jeg tror ikke, jeg får problemer med at løbe i den.

 

Åh ja, så er der det med min orienteringsevne! Denne gang havde jeg husket kortet over Rude Skov, men tror I, at det hjalp? Jeg løb omkring 10 km i skoven, og jeg vidste, hvor jeg var på kortet måske 1 km sammenlagt. Hver gang jeg troede, jeg vidste, hvor jeg var, vidste det sig næste gang, vejen delte sig, at jeg var et helt andet sted. Jeg ville være en skændsel som orienteringsløber!! Jeg kunne naturligvis bare have fulgt de gule prikker, der afmærker en rute rundt i skoven, men det er jo ikke nødvendigt, når 'Kloge-Åge' har et kort i hånden vel??? Til sidste måtte jeg dog overgive mig og løbe efter prikkerne, og jeg kom ud af skoven, men mærkeligt nok ikke dér, hvor jeg troede - eller måske er det ikke så mærkeligt :-/

Nu er det tid til fodbold mod Brasilien, grillmad og så skal jeg lige vande min nye græsplæne. Bor jeg ikke på 2. sal? Jo, men man skal da ikke lade sig begrænse af sådan en lille detalje, når man kan få et stykke af guldplænen udleveret, fordi græsset i Farum Park skal udskiftes med kunstgræs ;-)



Pride is forever!

Mine nye sko fra Newline er kommet. Damemodellen i min str. er udsolgt indtil august, så forsøgsvis har jeg modtaget herremodellen. Jeg er lidt nervøs for, om skoen er bredere, men det skulle den ikke være i følge Newline, så det må komme an på en prøve.

Dette ville blive et rekordlangt indlæg, hvis jeg skulle skrive om min oplevelse i Farum Park i går aftes, så jeg vil nøjes med at vise 2 billeder, for aviserne bringer masser af fotos fra kampen, pokaloverrækkelsen og jubelscenerne:

Guldkampen er slut, og festen kan begynde

D. 5. marts 2012 skrev jeg om min billet fra landskampen mod Portugal.
Nu har den fået selskab af 2 nye billetter: Udebanekampen mod Brøndby,
 der bragte FCN op på 1. pladsen samt billetten fra guldkampen i går aftes.

Og ja - nu har jeg købt fantrøjen, som jeg med glæde og stolthed løber 6 timers løb i til 24RUN :-D

Husk væske!

Det er for alvor blevet sommer, og de lange ture uden væskeindtag er sat på standby. Normalt løber jeg aldrig med væske på ture under 20-25 km, og om vinteren kan de sagtens være på 30 km, men når solen bager som i disse dage, tager jeg vand med, når turen er længere end 1 time. Jeg har flere væskerygsække, men for mig er det lidt overkill med 1½ l. væske til en tur på et par timer, så jeg har købt et væskebælte.

Valget faldt på Nathan Speed 2, købt på Løbeshop.dk for 240 kr. Jeg sprang til, da de tilbød fragtfri lev. i weekenden. Der er ofte gode tilbud på tøj, sko og udstyr, så det er en god idé at tilmelde sig deres nyhedsmail. Hurtig levering og fin service. Jeg bestilte søndag aften, så bæltet blev afsendt mandag med lev. tirsdag. Desværre havde de sendt model Speed 1½, men en opringning betød, at de samme dag afsendte det rigtige bælte + returkuvert, som blev modtaget i dag. Jeg fik dog ikke brugt bæltet i dag, da turen kun var på 10 km, men der skal nok komme en vurdering på et senere tidspunkt.

I aften er der guldkamp i Farum Park, og jeg har måtte høre for, at jeg var iført en laksefarvet T-shirt på Brøndby Stadion, så det har jeg naturligvis gjort noget ved. Jeg har stadig ikke købt en fantrøje, men jeg har fundet min røde T-shirt, fra jeg løb mit første marathon. Første marathon og første mesterskab. Så bliver symbolikken ikke meget bedre :-)

Bagudgange

Nu indrømmer jeg det gerne - jeg er rigtig god til at holde bagudgangen åben! Det er såmænd ikke fordi, jeg har villet holde det skjult for jer, men fordi jeg har holdt det skjult for mig selv. Det er Rasmus Henning, der for længe siden satte processen i gang under et foredrag, og det har taget indtil nu, 1 - 1½ år, at komme frem til erkendelsen, at jeg (som mange andre) altid holder en bagdør åben for at lave et mindre godt resultat eller sågar udgå af et løb. Rasmus Henning talte om at turde melde åbent ud om forventningen til et løb for på den måde at holde sig selv fast, når det brænder på. At vide andre holder dig op på dit mål.

Mine manglende udmeldinger handler mest om overtro. At hvis jeg melder klart ud, går det nok galt. Det burde Hamburg Marathon 2011 ellers have fået bugt med, hvor jeg før løbet skrev, at jeg ville løbe all-out og derefter satte PR med 8 min. Men sådan fungerer mit sind ikke, og derfor melder jeg stadig ikke mine håb og forventninger ud. Men det er ikke det samme som at komme med undskyldninger eller bortforklaringer bagefter.

Det er ikke, fordi jeg tror, at I holder mig op på samme måde, som pressen er efter Rasmus, hvis jeg 'svigter', men jeg holder fast i min overbevisning om, at i bund og grund er alle sportsudøvere ens, men vi er det på et forskelligt niveau. De menneskelige forsvarsmekanismer er de samme, og derfor ser man jævnligt store talenter, der aldrig 'springer ud', fordi de ikke kan takle usikkerheden, nervøsiteten, udfordringen.

De fleste ved, at min hjerte brænder for fodboldklubben FC Nordsjælland, og derfor læser jeg naturligvis netaviserne med stor fornøjelse i dag. Og hvad ser jeg? FCK´s direktør holder bagudgangen åben ved at proklamere, at målsætningen er nået ved, at de spiller med om guldet. Det ved alle, med bare lidt kendskab til dansk fodbold, ikke er sandt! Der er kun én ting, der tæller i FCK, og det er at vinde guldet. Er det ikke fantastisk, at selv når hæder, ære og mill. af kroner står på spil, holder også eliten bagdøren åben?

FCN vandt i går på Brøndby Stadion, og på onsdag har vi matchbold. Det bliver en svær kamp, fordi modstanderen Horsens spiller for at vinde bronze. Før sæsonstart havde vi glæde solgt hele butikken for sølv, men nu - to dage før kampen - er der kun én tanke i mit hoved: Man vinder ikke sølv, man taber guld. Ingen bagudgange!

Et billede fra i går afslører, at jeg ikke har en fantrøje. Jeg har aldrig ejet en fantrøje, hverken af landsholdet, popidoler el. lign., men jeg lover, at hvis vi bliver danske mestre på onsdag, så skal jeg have en, og så løber jeg 24RUN i den! Tør jeg købe trøjen før kampen? Nej, overtro I ved...

Kampen mod BIF er slut, og der ventes i stor spændning på slutfløjtet i Herning.
Tak for hjælpen FC Midtjylland :-)

Stoltheden overbord!

Af skade blive man klog, men sjældent stærk - et lettere omskrevet citat, men meget passende på min situation. Jeg var til Bodypump i går formiddags, og siden da har jeg haft ondt på ydersiden af højre albue samt på håndryggen. Det lyder som overbelastning, frembragt af min modvilje ved at være en kylling, hvilket medførte, at jeg tog mere vægt på stangen til den dér øvelse, I ved. Det gik såmænd også fint i forhold til bagsiden af overarmen, men kun fordi jeg åbenbart har flyttet belastningen og så altså ovenikøbet med mere vægt på :-/

Jeg kan betro jer en ting: det gør ondt at løbe, når man har ondt i albuen! Jeg er en af de få, der ikke løber i Kbh. i dag, så jeg (og adskillige mænd på MTB) var i skoven i stedet for. En skøn tur, som jeg måtte afslutte før planlagt, fordi det gjorde for ondt i albuen. Så har jeg prøvet det med!! Og så må jeg vist kaste al stolthed overbord og bruge kyllingevægten lidt endnu..

Og nu, hvor jeg er ved Copenhagen Marathon, så blev Martin Parkhøi dansk mester i tiden 2:24:49. Martins historie som løber er en fortælling om den overvægtige mand, der omlagde sin livsstil ved årsskiftet 2004, debuterede på marathon 5 mdr. senere med tiden 2:56:34, og han har siden da været en af landets hurtigste marathonløbere. Jyllandsposten skrev en artikel om Martin Parkhøi i forbindelse med Cph. Marathon 2009, men den historie bliver aldrig for gammel til at blive fortalt, og i dag genvandt den 38-årige løber fra Sparta altså titlen.



Bare rolig, jeg er som en badeand.
Jeg dukker altid op igen ;-)

Gamle noter

Jeg har fundet nogle gamle noter frem. Jeg har gemt de 2 træningsplaner inkl. kommentarer, jeg lavede sammen med Jesper Olsen i 2008, først til DM 24H på Bornholm, hvor jeg løb 188,947 km og kvalificerede mig til landsholdet. Den anden plan var til VM i Seoul , som blev en trist oplevelse, fordi jeg måtte stoppe nogle timer undervejs pga. smerter i lænden. Her afslører træningsplanen en 'detalje', jeg havde glemt: at jeg fik nye smerter fra lænden, måske diskusprolaps, kun 12 uger før mesterskabet, og vi måtte rette planen til og nedsætte træningsmængden og intensiteten, men jeg har stadig den oprindelige plan.

Det positive er, at planen til DM kun gik over 12 uger inkl. 2 ugers nedtrapning og alligevel rakte det til et godt resultat. Omkring VM-planen, der går over 15 uger + 2 ugers nedtrapning, er jeg på fuld højde træningsmæssigt som i 2008 på samme tidspunkt og kan derfor gå direkte ind og bruge denne plan. Der skal justeres en lille smule, så det passer med mulige marathons undervejs, men det er i småtingsafd. Pludselig ser alting meget lysere ud :-)

Servicemeddelelse: Følg Rasmus Hennings deltagelse i Ironman Texas, der begyndte kl. 14.30 dansk tid. Der er livestream samt kommentarer fra bl.a. Chrissie Wellington her

Mental core-træning

Jeg er gået i gang med den mentale core-træning. Efterhånden ved alle, at det er vigtigt at træne kropsstammen (core) for at holde kroppen oprejst under de lange løb, men det er lige så vigtigt at træne psyken, så man kommer igennem de mentale kriser undervejs. Jeg har jo prøvet det før, så jeg ved, hvilke knapper jeg kan forsøge at trykke på. Der er heldigvis ikke tale om, at glæden for at løbe er forsvundet, men om negative tanker fordi jeg ikke kan træne, som jeg gerne vil og mener, jeg bør for at blive klar til VM i september.

Jeg vælger nye træningsruter, som jeg ikke har noget 'tidsforhold' til, altså ingen 'jeg plejer at løbe på den og den tid, og nu går det alt for langsomt'-tanker. I dag valgte jeg at løbe i Rude Skov, og med 580 hektar at boltre sig på skulle man jo nok mene, at jeg kunne finde nye ruter. Men ak - jeg havde glemt at tage mit kort over skoven med (Skov- og naturstyrelsens Vandreture nr. 2), og af uforklarlige årsager blev jeg ved med at ende i udkanten af skoven. Jeg, der ellers altid er nervøs for at løbe forkert og blive væk i den store, grumme skov!

Men jeg nød det - hvert ét sekund - i den smukke grønne skov med højt til himlen, alene kun ledsaget af fuglenes sang. Det er vidunderligt, og det er her, jeg henter ny energi, glemmer alt om konkurrencer, forventninger, nedture. Det er her, jeg husker, hvorfor jeg begyndte at løbe og hvorfor jeg aldrig holder op, selv om jeg måske en dag trækker mig fra konkurrencer. Det er her, tingene bliver sat i perspektiv.

Jeg ændrer også opsætningen på mit løbeur. Det viser kun klokkeslæt og tid. Ingen km, ingen mellemtider, ingen gennemsnitsfart. Kun hvor længe jeg har løbet. Jo, det bliver registreret i Garmin Connect, så jeg ved, hvor langt jeg har løbet, men under selve træningen er det ligegyldigt, om jeg løber 1 km mere eller mindre. Det handler om at træne uden pres, men naturligvis et vis mængde.

NIKE har et slogan, der lyder: You can throw in the towel or use it to wipe the sweat of your face! Mit håndklæde bliver stadig brugt til sved!

En svær dag

Det ustadige vejr betyder, at talemåden 'Det første skridt ud af døren er det sværeste' lever op til sit ry på disse kanter. Det er heller ikke nemt at bestemme sig for den rette påklædning, og jeg får som regel taget for meget på.

Dagen begyndte ellers fornuftigt med, at jeg kom afsted til 1 times Bodypump. Med bøjet hoved må jeg indrømme, at jeg har meldt fra de sidste par gange, hvilket jeg bliver lidt sur på mig selv over, for jeg kan faktisk godt lige at gå til Pump, som giver sved på panden. Altså bortset fra triceps-træningen, hvor jeg bliver mindet om mine svage 'Farmor-arme'! Når jeg ligger på ryggen og skal bøje vægtstangen ned mod panden. Jeg har den mindste vægt på stangen (2 x 1,25 kg), for den ene gang, jeg har haft 2 x 2,5 kg på, havde jeg ondt på bagsiden af overarmen i flere dage :-/

Modelfoto.
Der er altså ingen hjælper på til Bodypump,
 men det giver en idé om øvelsen.

Hjemme igen tog det mig 2 timers indre forhandling at komme ud og løbe. Ikke fordi jeg skulle løbe særligt langt, for de mange lunges og squats fra Pump sidder i benene resten af dagen, men 10 km er jo ikke for meget forlangt!  Og afsted kom jeg i sol og blæst tilsat en ordentlig regnbyge 10 min., før jeg var hjemme. Ak ja...

Nå, men det er ikke det, der er det svære. Jeg snakker bare udenom, men jeg har jo lovet mig selv, at dette er en ærlig blog, og derfor må jeg også omtale de tunge tanker, der plager i disse dage.

Jeg glæder mig over at læse, at træningen går godt for mine løbevenner, herunder især mine landsholdskolleger. De løber allesammen langt og godt for tiden: Anne-Dorthe Mahato løber Als Rundt 100 km i dag. I morgen løber Vagn Kirkelund og Leon Skriver Hansen Olympian Race 180 km på max. 28 timer. Anne-Marie Rossen har netop fuldført Hammer Trail 100 miles på 28t.40min.

Og hvad gør jeg? Jeg udgår af årets første 6 timers løb. Jeg vrider konstant om på min svage ankel, så jeg må holde mig til kortere træningsture. Det slider på psyken, og det får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at blive klar til VM om 3½ mdr. Jeg overvejer også, om det er klogt at løbe 6 timers løb i Rude Skov, min hjemmebane, til 24RUN. En kuperet rute i skoven med indlagte fælder i form af trærødder og løse sten, som jeg kan snuble over. Men hvad skal jeg så erstatte det med? Én ting er helt sikker - jeg melder mig kun klar til landsholdet, når den endelige tilmelding skal indgives til IAU i august måned, hvis jeg mener, jeg kan yde en 100% indsats for mig selv og for holdet.

Trods disse triste tanker nyder jeg at løbe i et af landets skønneste områder. Det healer sjælen at løbe under bøgetræerne, se nyfødte kalve og lam på marken og mærke, at sommeren er på vej. Åh jo - DMI lover 20-25 gr. på søndag :-)

Hør nu her!!

Jeg har taget en alvorlig snak med mig selv! Nu må det for en tid stoppe med min deltagelse i 5 og 10 km løb. Der går for lang tid med transport, møde op i god tid osv. Tid, der bør bruges på en lang træningstur eller anden form for VM-relevant træning. Ikke at farttræning er irrelevant for 24 timers løb, langt fra, men så kan jeg lave tempotræningen hjemme. Af samme grund (fokus på VM-træningen) har jeg meldt fra som medaljepige til Mini-marathon på lørdag.

Skal du løbe CPH Marathon på søndag, så har Troels Ravn fra Multitesta skrevet et indlæg om energiindtag under konkurrence over 3 dele, hvoraf del 3 (som jeg har linket til) handler om Powerade, der serveres i København. Den eneste energidrik, jeg har oplevet, giver mig maveproblemer. Måske jeg skal overveje gels næste gang? Men det bliver ikke på søndag, da det fra i år ikke længere er muligt at købe et billigt startnr. og efterfølgende få ændret deltagernavn. Jeg ved, at nogle vælger at løbe i et andet navn, men jeg foretrækker at løbe i mit eget navn, og så må jeg jo betale 600 kr. eller blive væk. I år bliver jeg væk.

Servicemeddelelse: Det er muligt at abonnere på et gratis online løbemagasin fra USA Competitor, hvor bl.a. Scott Jurec, VM-sølv på 24H 2010 med 266 km (amr. rekord), skriver om træning. Her er et eks. om kvalitetstræning for langdistanceløb, når tiden er knap.

Tiden er vigtigere end placeringen

Så er resultatlisten kommet fra Hørsholm Midtpunkt Løbet, og som jeg forventede, gik sejren til Dorthe Dahl på 10 km, men for en gangs skyld slog hun mig 'kun' med 8½ min. :-)

Resultatlisten fra IFORM Løbet bliver justeret hele tiden: de første par timer efter løbet havde jeg slet ikke noget resultat, og siden jeg kom på listen, har jeg ligget både nr. 26 og 28 ud af et skiftende antal fuldførende løbere, men det endelig resultat er blevet nr. 28 ud af 4477 med tiden 22:05. Øv, der ærgrer mig stadig med de sølle 4 sek. fra min PR. Hvis jeg havde sat ny hurtigste tid på 5 km, kunne jeg være blevet nr. 1015, og jeg havde stadig været lykkelig. Tiden er vigtigere end placeringen, for tiden kan jeg selv gøre noget for at forbedre, mens placeringen afhænger af ting, som jeg ikke har indflydelse på.

Efter 2 dages konkurrence blev mandagen brugt til en rolig tur på knap 2 timer på landevejen og i skoven. Min ankel er stadig lidt øm efter sidste søndags vrid, men det er ikke noget, jeg mærker, når jeg løber, hvilket kan indebære en risiko for overbelastning, som jeg skal være opmærksom på.

I FORM Kvindeløb

Jeg har et meget ambivalent forhold til kvindeløb. På den ene side synes jeg, det er fremragende, at der findes løb, hvor kvinder, der normalt ikke ville melde sig til et motionsløb af frygt for at falde igennem overfor mænd, veltrænede kvinder og andet godtfolk, har en mulig for at løbe 5 eller 10 km. Det er et stort mål for mange nye løbere, og det har jeg stor respekt for. Når det er sagt, så har jeg ikke så meget tilovers for de hygge-løbere, der absolut skal stille sig forrest i feltet, uden respekt for tidsgrupper på baggrund af en selv-oplyst sluttid! Det betyder altid kaos i begyndelsen, fordi feltet klumper, og man bruger den første km på at finde det rigtige tempo.

Jeg stod 3-4 meter fra startsnoren, og alligevel har jeg reg. 1. km på 4.42, mens resten ligger på 4.19 - 4.17 - 4.11 - 4.20 (her var lige en u-vending, der tog farten af) samt 3.58 på de 70 meter, mit ur målte udover 5 km. I alt en sluttid på 22.05. Det kan jo så vælge at bande og svovle over, da det kostede en ny PR med 3 sek. eller (som jeg vælger at gøre) glæde mig over, at det lover godt for den kommende træning :-)

Jeg var meget tæt ikke at tage afsted. Lysten var bestemt ikke blevet større i løbet af natten, men da jeg var tilmeldt via Novo Gruppens Løbeklub, var der ingen kære mor med mindre jeg ville betale for startgebyret. Det er nemlig således, at klubben betaler for løbet, hvis jeg stiller op, mens beløbet skal refunderes, hvis jeg udebliver.

Vejret var flot på Frederiksberg, og løberne var en herlig blanding af veltrænede kvinder, store (på alle måder) og små kvinder, gående og løbende kvinder, hurtige og langsomme kvinder. Præcis som det skal være!

Inden løbet fik jeg udleveret en T-shirt på pladsen foran rådhuset, hvor der også var garderobe med opsyn. Lidt ulogisk skulle man så gå 2-300 meter til Runddelen for at få udleveret sin gavetaske med vand, vareprøver og blade. Så jeg fik først min trøje, gik så hen og hentede tasken, for derefter at gå tilbage til rådhuset med min bagage!

Opvarmning af Klaus Meyer og 'Hold kæft og træn'. Det er en skøn gruppe kvinder, der kæmper for at kvinder skulle træne lige så meget som de snakker om at de burde træne!

Så gik starten på løbet. Først følte jeg, at jeg havde bly i benene, hvilket jo ikke blev lettere af mit positionsløb på den første km, men så snart klumpen var opløst, og mit løb blev frit, forsvandt den tunge følelse, og jeg havde en god fornemmelse i kroppen. Jeg var oprindeligt tilmeldt på 10 km, men da jeg hørte, at ruten var 5 km-ruten x 2, bestemte jeg mig for at nøjes med 5 km. Det var nemlig en åben mulighed: at man kunne ombestemme sin distance undervejs, både den ene og den anden vej. Jeg var klar over, at jeg nok ville komme ind på en tid under 25 min, og det ville kollidere med de bagerste løbere, og jeg gad ærligt talt ikke den kamp én gang til!

Jeg er meget glad for at løbe så tæt på min PR, sat i 2010, som var et godt år, hvor det blev til PR på alle distancer op til marathon. Det lover jo godt for sæsonen 2012 - håber jeg!

Tid fra Sportstiming - Nr. 28 ud af 4535 løbere. Ikke dårligt af en halvgammel ultraløber :-)

Mens jeg var på Frederiksberg, havde mine børn afleveret
en Mors Dag-hilsen. Så bliver man både glad og taknemmelig :-)

Hørsholm Midtpunkt Løbet

Det blev en kølig omgang i Hørsholm. 9 grader, vind på 11 m/s samt regn. Heldigvis blæste det ikke så meget skoven, men varmt blev det bestemt aldrig.

Rygtet om dette fine løb må have bredt sig, for der var langt flere hurtigere løbere til start i år, bl.a. så jeg Dorte Dahl fra Blovstrød Løverne, der altid er god for en 10 km-tid på 36-37 min. Lige fra start blev jeg sat af 8-10 kvinder, og jeg fik kun taget 2 af dem under løbet, så placeringen er ikke noget af skrive hjem om.

Før jeg tog hjemmefra, læste jeg mit indlæg fra sidste års udgave. I år var starttidspunket flyttet 2 timer, og man havde valgt at sende 5 og 10 km løberne afsted med 5 min. mellemrum. En forbedring efter min mening. Bakkerne var de samme, selv om de ikke var helt så slemme, som jeg huskede dem. Jeg følte, jeg havde et godt og stabilt løb, selv om tiden blev 40 sek. langsommere end sidste år: 47:42. Om det skyldes vejret eller dårligere form må svæve i det uvisse.

Efter løbet var der ½ l. vand, frugt (æbler og pærer) samt müslibolle til alle. Præmier til de 3 bedste løbere samt lodtrækningspræmier. Sammen med den udleverede startpakke er 100 kr. billigt for at deltage i løbet.

Jeg havde, som sidste år, valgt at cykle til Hørsholm, og det blev en kold fornøjelse hjemad i klamt løbetøj. Hjemme ventede varm cacao og sydfynske jordbær :-)

I morgen skal jeg løbe I FORM Kvindeløb, men jeg indrømmer gerne, at lige nu kan lysten til endnu et 10 km løb ligge på et meget lille sted!

Hentet startnr.

Fra i dag er muligt at afhente startnr. til lørdagens 10 km løb, så det passede fint at lade dagens tur gå til Hørsholm. En tur på 15 km i tørvejr og en del blæst, hjembringende 1 blå T-shirt fra Newline, drikkedunk, nøglesnor, startnr. samt tidtagningschip for 100 kr. En fin pris for et godt arr. løb baseret på temaet 'Sundhed for familien'. Og så klapper jeg i mine små hænder over starttidspunktet kl. 13.30, for som udpræget eftermiddagsløber passer det mig perfekt!

Jeg går en måned i møde, der skal kickstarte den intensive træning mod VM. De kommende 31 dage indeholder kun 7 arbejdsnætter pga. 2 x 1 uges ferie (uge 20+23) samt pinsen.

Jeg venter på 2 par sko fra Newline. Deres salg er gået over al forventning, og de må melde udsolgt i flere størrelser! Jeg er stadig meget begejstret for at løbe i skoen, og så snart de næste par er i hus, løber jeg fulltime i Newline.

Forsvundet og fundet

For 14 dage siden skrev jeg om tyveriet af min 8 mdr. gamle cykel, hvilket medførte en udgift på 6.000 kr. til en ny og et ødelagt rejsebudget. I formiddags blev jeg så ringet op af en vaks gartner på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby. Han havde fundet min cykel bag en busk på området, og han fortalte, at den var uskadt og aflåst. Han havde kontaktet min cykelforhandler, hvis mærke sad på cyklen, og fået mit tlf.nr. Jeg drog straks afsted for at hente vidunderet, og ganske rigtigt - den var fuldstændig uskadt, så jeg kunne cykle hjem. Hvordan den er endt 15 km fra Birkerød, stadig aflåst uden tegn på forsøg på opbrud, er en gåde. Måske tyvene er blevet forstyrret, før de fik klippet låsen? Gartneren kunne i hvert fald fortælle, at de jævnligt fandt opklippede cykellåse på området, og da DTU ligger tæt på motorvejen, kan man jo tænke sit. Det hjælper selvfølgelig ikke på budgettet, at cyklen er fundet, og jeg står helt unødvendigt med 2 nye cykler, men det er trods alt bedre at have fået noget for pengene, så jeg er glad.

Søvn: 2½ timer før jeg blev ringet op af gartneren. Tror I, jeg glæder mig til at holde ferie???

Præget af dårlig søvn

Ordentlig søvn har været en mangelvare i denne uge. Urolig søvn efter mine nattevagter betyder, at jeg allerede i dag føler mig træt. Noget der ellers først plejer at ramme mig om fredagen, når vagtugen ender. Ingen panik May-Britt. Lyt til kroppen! Do as you preach!! Det har betydet en hviledag løbemæssigt, og den dårlige samvittighed bliver beroliget med, at 2x40 min. cykling til arbejde også er en slags træning.

Jeg har slappet af, sovet og læst. Jeg er godt i gang med bogen om Chrissie Wellington. Det er en helt anden slags bog end Chris McCormacks biografi. Maccas bog handler udelukkende om hans liv med triathlon, mens jeg nu er 100 sider inde i Chrissies bog, og den har indtil nu handlet meget lidt om triathlon. Den har handlet om hendes anoreksi, hendes trang til struktur og kontrol, om hendes barndom, ungdom, studietid, arbejde samt rejser. Rejser, der er præget af hendes store passion for udendørssport, hvor hun især løber og cykler meget. Om marathondebuten i London, hvor hun regnede med en tid på 3.45, måske 3.30, men kom i mål på 3.08. Han har fortalt kort om de første konkurrencer indenfor triathlon på de korte distancer, om hendes manglede kendskab til forberedelser, struktureret træning, lånt udstyr osv. Først nu nærmer jeg mig det, jeg allerhelst vil læse om: hendes dominans på Ironman.

2 nattevagter tilbage og så 1 uges ferie...Ingen panik!

Ups I did it again

Så har jeg igen været på bogkøb i England. Denne gang er det blevet til bogen A life without limits af den 4-dobbelte Ironman World Champion Chrissie Wellington. Hun blev verdensmester på Hawaii i sit 1. år som professionel triathlet i 2007, genvandt mesterskabet i 2008 og 2009, blev syg på dagen for mesterskabet i 2010 og måtte opgive at starte for at genvinde titlen i 2011. En kvinde, der i dén grad sidder på kvindernes trone på Ironman-distancen, og jeg glæder mig til at læse hendes historie.

I går fik jeg sprunget let og elegant hen over det faktum, at jeg (for gud ved hvilken gang!) snublede og vred om på venstre ankel om søndagen, da jeg løb i skoven. Det er altså også for dårligt, at de ikke får fjernet de vilde trærødder på skovstierne, så klodsede løbere ikke falder over dem konstant ;-)

Det skete omkring 8 km, og efter ca. 5 min.s snak med mig selv (der er slettet af censuren) kunne jeg løbe videre. Det gik fint de næste 10 km over Høsterkøb og Isterød, men på vej gennem Birkerød begyndte jeg at mærke lidt ømhed. Jeg valgte derfor at afkorte turen fra de planlagte 30 km og løb hjemad. Det blev til 22 km efterfulgt at en aften med foden i komprilanbind på sofaen. Den er stadig lidt øm, men det er heldigvis ikke så voldsomt som sidste gang, jeg vred om. Som Anders skrev til mig, bør jeg overveje at løbe i en gummicelle fremover!

En lille rettelse: Jeg fik byttet om på mine 2 x 10K løb i går. Det er Hørsholm-løbet om lørdagen og I FORM-løbet om søndagen. Det er faktisk først lige gået op for mig, fordi arr. i Hørsholm har skrevet en rettelsesmail, at løbet naturligvis ikke er søndag, som de havde skrevet i den sidst udsendte mail, men lørdag. Uha, for jeg ville være taget til Frederiksberg lørdag!

I mindet om min mor der ville
være fyldt 75 år i dag

Weekendens 10K

Jeg må have glemt hjernen hjemme, da jeg tilmeldte mig I FORM-løbet 10K, som finder sted på lørdag, for det er dagen før, jeg skal løbe 10K i Hørsholm. I forvejen er jeg ikke specielt glad for at løbe 10K, men jeg gør det for at få nogle ture, hvor jeg bliver presset til at løbe hurtigt, hvis man kan sige, at 10K på 46-47 min er hurtigt, men det er hurtigt for mig. Årsagen til denne 'fejl' er, at jeg tilmeldte mig løbet på Frederiksberg via Novo Gruppens Løbeklub på arbejdet uden at tænke på, at jeg for et stykke tid siden havde tilmeldt mig løbet i Hørsholm. Det skal selvfølgelig nok gå, for jeg kan jo bare løbe en ene tur stille og roligt, men det passer bare dårligt med weekendens lange træningstur.

Men løbe skal jeg jo, og jeg er sat i første startgruppe til I FORM-løbet med start kl. 14.00. Herligt for så kan jeg komme hurtigt hjem med toget. I Hørsholm er der samlet start for 10K-løberne, så det er bare at stå i forreste række, selvom jeg ikke er den hurtigste - og dog, for sidste år gik jeg overraskende hen og vandt dameklassen. Dette løb er nemlig i høj grad et lokalt løb med fokus på at få Familien Danmark ud at løbe.

I forbindelse med Copenhagen Marathon afholdes der om lørdagen mini-marathon, og præcis som sidste år skal jeg overrække medaljer til de små poder. En skøn dag at være hjælper på :-)

Hvad har jeg nu rodet mig ud i???

Jeg har fået en aftale med Newline, at de forsætter samarbejdet med mig omkring sko, hvilket betyder, at jeg fremover får leveret efter behov. Når skoene er løbet op, skal de sendes retur, så de kan blive vurderet omkring slid. Sko er en stor udgift som ultraløber, så jeg er naturligvis meget glad for at Newline kan se muligheder i et fortsat samarbejde, efter jeg har været testløber.

Overmodet er vist løbet af med mig! Da jeg talte med Per, fortalte han, at Kim Smitt havde meldt fra GUCR for 3 uger siden, og at han selv overvejer at melde fra, da weekendens løb har vist, at lårene ikke magter ultraløb pt. Det betyder, at Kent også overvejer at blive hjemme. Så lidt kækt skrev jeg senere til Per, at hvis Kent fuldfører GUCR i år, så løber jeg Spartathlon næste år. Uha, det er jo som at hænge en rød klud foran en tyr!! DUUL-drengene ved nemlig, at jeg har udtalt, at jeg aldrig kommer til at løbe Spartathlon. Og I kan vel næsten gætte Pers svar: "Ha ha deal! Så skal jeg ha´ ham igennem - men efter kongen."

Det kræver selvfølgelig, at jeg kvalificerer mig først: 100 km på max. 10,5 timer eller et løb over 200 km uanset tid, fuldført indenfor de sidste 3 år (2011-2013 da løbsåret tæller med som kval.år). Det håber jeg at klare til VM, men i forhold til Spartathlon vil jeg først bekymre mig, når jeg har set en sluttid på de to herrer fra GUCR, for ellers bortfalder min deltagelse naturligvis :-D

Morgen update fra Grækenland

Kl. 10.45: Per: Så kom nr. 3 Primoz Gaspirc i mål ca. 40t20min. Han løb vild inde i byen Olympia! Den 4. løber er ca. 13-15 km væk, og dermed kommer kun 3 under cut-off. Det siger alt om løbet.
Briten på 62 år, der forsvandt for 6 uger siden, er stadig ikke fundet. Grækerne tror, at manden skulle have taget ny identitet! (Per omtaler dette, fordi vi talte om den forsvundne løber i forbindelse med at Gaspirc var blevet væk)
Vi har lige hørt, hvordan de har vurderet højdemålingen. denne by ligger 5 meter over havet ved dette checkpoint og næste 10 meter osv, tilsammen altså ikke ret mange højdemeter til Rio, men det var der!

Jeg har lige fået en opringning fra Per: De to vindere havde løbet de sidste 60-80 km sammen. Sluttid: 39.03 timer. Den forsvundne løber er fundet, og de regner med, at han bliver den 3. og sidste løber under tidsgrænsen på 43 timer. I målområdet står 7 udgåede løbere + 1 frivillig ældre dame, der overrækker en laurbærkrans, når løberne kommer i mål. Der er ingen tilskuere! De danske løbere vurderer løbet til at være UTMB + Spartathlon tilsammen!! Hjemmesiden skriver ca. 4000 højdemeter, men Per fortæller, at der nok nærmere er tale om 7000 h.m. Vanisek har trænet specifikt i Alperne hele vinteren mhp. dette løb, så hvis nogen har fået mod på løbet, så ved I nu, hvad der kræves - hvis det altså bliver afholdt igen efter den massive kritik af arr. manglende indsats undervejs i løbet. Per skriver muligvis en beretning, som jeg naturligvis linker til, når den kommer.

Så har vi vinderne i mål. Vanisek og Jumisko løb ind hånd i hånd kl. 08.03 (09.03 lokal tid), synligt rørt over strabadserne. 

Kl. 07.50: Per Hjorth skriver: Vi forventer de første 2 løbere om ca. 10 min. til Olympia, hvor vi er nu. Altså 39 timer i stedet for de forventede 26-27 timer, hvilket siger noget om et skrivebordsløb! Juha og Michael ventede et sted 1 time på hjælp for at finde vej. Stadig ca. 10 tilbage i løbet, men nok kun 3-4 under cut-off og de sidste +50 timer. Nr. 3, som er Primoz Gaspirc fra Slovenien, er også løbet forkert og ingen ved, hvor han er. Kl. 05.30 manglede han ca. 25 km.

Kl. 07.00: Kent Møller skriver fra Olympia: Tyskeren Vanisek og finnen Jumisko kommer nok i mål efter 39 timer. Vanvittigt! Der er generelt meget irritation over løbet. For dårlig opmærkning og det faktum, at ingen har prøveløbet ruten. Til at beskrive ruten fra Rio: 20x gedestien i Spartathlon + diverse vandløb og passager med reb. Kl. 02 i nat lå finnen 1 time foran tyskeren, men pludselig manglede afmærkning. Han måtte ringe til arr. og vente 2 timer, før der kom en og kørte ham og nu også tyskeren til næste checkpoint. De løb så videre derfra. De er vist lidt flere end de to tilbage i løbet.

Nyt fra Delphi - Olympia

Kl. 18.35: Per skriver, at de 3 førende har passeret Kalenzi 187 km kl. 19.00 (efter 25 timer) med 1 min. mellemrum. Først finnen Jumisko, så tyskeren Michael Vanicek og ?. Arr. troede, at vindertiden ville blive omkring 28 timer, men det bliver snarere 35 timer?!


Kl. 18.10:  Per: Jeg tror, max. 5-8 personer gennemfører. Det er markant hårdere end Spartathlon, selv de første 109 km, som ser flade ud. På et tidspunkt løb vi i sandet langs havet.


Kl. 16.55: Søren: Sidder ved depot nr. 16, 151 km, 50 min foran tidsgrænsen, og har besluttet at stoppe. Der er stadig 7 bjergstigninger igen bl.a. en op til 1000 meter, og jeg havde det i nedløbet som de sidste 15 km af Spartathlon. Jeg kan overhovedet ikke bære min egen vægt ved nedløb, og det er helt urealistisk, at jeg kan gennemføre. Der skal trænes markant mere i bjerge for at kunne gennemføre dette vanvittige løb :-D
Kent: Sidder i en bil med en slovensk triathlet. Han vandt Lens 3-dobbelt Ironman. Han udgik samme sted som mig.

Kl. 16.30: Kent Møller: Jeg er udgået ved 142,7 km efter 22t.40min. Jeg stoppede faktisk 5,8 km før og lod Søren løbe. Gjorde lige et sidste forsøg, men kan ikke løbe. Denne rute er for vild. Der er 15 tilbage i løbet. Søren ligger nr. 12. Jeg er ikke skuffet. Ruten slog mig ud. Bakker, bakker og bakker. Rullesten og vilde stigningsprocenter.

Kl. 11.41: Kent Møller: 129 km på 18t.38min. Har lige besteget et bjerg på 1000 meter og trailstier.

Kl. 10.15: I følge startlisten var 7 danskere tilmeldt, men i følge Per er de 4 andre ikke mødt frem. 42 ud af de 52 tilmeldte er startet.

Kl. 10.01: Per Hjorth: Jeg sidder i bussen med de andre slagne løbere. Vi venter blot på finnen Ari, som jeg overhalede inden Rio. Den skalp var et godt trofæ.

Kl. 09.31: Per Hjorth: Søren og Kent var i Rio 109 km ca. 2 timer før cut-off. Finnen Ari der har gennemført Spartathlon 10 gange ud af 16; begieren som slog Kent i Barkley; nr. 3 i sidste års Spartathlon; vinderen af sidste års Olympia 180 km + 10 andre gode løbere er udgået i Rio. De snakker om en vindertid på 33 timer og max. 5-6, som gennemfører! Det er sindssygt hårdt. Jeg stopper også i Rio - sorry. Kongens fald!

Kl. 07.36: Per Hjorth: Det går skidt! Er med, men brugt. Mangler 7 km til Rio.

Kl. 06.34: Søren og Kent: 107 km på 13t. 30min. Vi skal over broen til Rio nu. Vi døjer begge med kramper. Per er bagved. Dette løb er megahårdt! Vi kæmper videre.

Kl. 22.54: Søren og Kent: 52 km på 5 timer og 50 min. Meget kuperet start, som de kalder den lette del. Vi har det fint.

Pre-race: Sendt i går aftes: Vi har set 1½ time video fra ruten. Vi skal igennem 20-30 cm vand i flod x 2. Derudover et godt stykke med reb spændt ud for at undgå fald :-)
Sendt 3 timer før løbet: Vi så lige resten af videoen færdig i dag. Ved ca. 205 km skal vi igennem en 10 meter bred flod med vand til op midt på lårene. Dvs. det bliver nok midt om natten :-)

Dette bliver indlægget med jævnlige opdateringer fra Per, Søren og Kents løb i Grækenland.

Delphi - Olympia i løb

Kl. 18.00 går starten til det græske ultraløb Dolichos Ultra race, et løb på 255 km fra Delphi til Olympia. Masser af højdemeter og en max.tid på 43 timer. Der er fine rute- og profilkort på hjemmesiden.

På startstregen står 3 danske løbere: Søren Skytte, Per Hjorth og Kent Møller fra DUUL (De Ustyrlige Ultraløbere). Jeg har lavet en aftale med dem, at de sender sms hjem i den udstrækning, de har tid, så vi kan følge deres løb. Det var de samme 3, jeg bloggede for, da de løb en jubilæumstur fra München til Venedig, og Per Hjorth fulgte jeg, da han kom i mål i GUCR 2011. Et løb, som Per og Kent er tilmeldt igen i år, og som de allerede nu har lovet at skrive hjem fra.

Jeg lovede at vende tilbage til, hvorfor coachen og jeg sammen har truffet en beslutning om, at han ikke er på sidelinien i min træning frem mod VM. Jesper har ca. 3 måneder tilbage af World Run, og der bliver travlt i den afsluttende fase. Det er ikke fair at bede ham stå for hovedtrækkene i min træning ved siden af, så derfor står jeg for planlægningen alene denne gang. Men det betyder selvfølgelig ikke, at han melder sig helt ud af projektet. Han står, som altid, klar med gode råd, hvis jeg får problemer undervejs, så man kan vel sige, at han er flyttet fra sidelinien til bag målet. I følge planen for WR kommer han hjem omkring 1. august, og han stiller sig derfor fuldt ud til rådighed i den afsluttende måned.

Torsdagslykke

Min opskrift på hverdagslykke: 20 graders varme og knaldblå himmel. Fuglesang i en bøgeskov der er eksploderet i lysegrønt, og som en stærk kontrast en aspargeshvid løber der kæmper med at få armene ned efter FC Nordsjællands sejr i går aftes. Det blev årets første dag med singlet og løbeshorts. Jeg elsker at løbe i shorts, altså ikke racershorts (det syn vil jeg skåne mine omgivelser for!), men alm. løse shorts. Sådan er mit løbeliv, når det er allerbedst. En følelse af lykke..

Der er så lige det faktum, at coachen og jeg er blevet enige om, at han ikke hjælper med træningen frem mod VM, men det skriver jeg om i morgen, for hvem vil spolere en ellers skøn dag med negative tanker?

Mit mantra

I har måske hørt, at det er godt at have et mantra. Noget man kan sige til sige selv, når det gør så ondt, at man er ved at kaste håndklædet i ringen. Når de sidste resourcer skal rekrutteres, så man kommer gennem krisen. Det kan også bruges, når træningen er sur, og man ikke rigtigt kan finde mening med det hele. Hvorfor gør jeg det her? I 5 år har jeg ledt efter mit mantra. Jeg har været igennem adskillige, men det har været genbrug af andres udsagn og dermed ikke rigtigt mit.

Jeg startede med Chris MacDonalds 'Fake it till you make it'. Jeg har bl.a. været inde over 'Quitting is not an option', 'When the going gets tough, the tough get going' og 'Pain is temporary, pride is forever'. Der har også været Nikes slogan 'You can throw in the towel or use it to wipe the sweat of your face'. Det er alle rigtig gode inspirationscitater, men ikke noget jeg kan kalde mit.

Så kom artiklen med Jeanette Ottesen! Jeg har bragt et par citater, og her kommer endnu et: Når jeg står på skamlen, så er der ofte mellem 5 og 10 sekunder, før starten går, og hvis jeg er i udlandet, så messer jeg altid 'Guld til Danmark' inde i hovedet, og hvis jeg er herhjemme, så siger jeg 'Guld til Jeanette' til mig selv.

Nu kan jeg jo af gode grunde ikke 'stjæle' Jeanettes udsagn, for guld kommer jeg aldrig i nærheden af til VM. Men citatet fik mig alligevel til at tænke, fordi det havde noget magisk over sig. Pludselig var tanken dér: 'Løb for Danmark'. For det er jo lige præcis det, jeg gerne vil: løbe for mig selv og løbe for Danmark. Det er en stor ære at blive udtaget til landsholdet, og selvfølgelig ønsker jeg at gøre det godt af personlige grunde, men jeg håber også at vise, at dansk ultraløb er i en god udvikling. Det viser den øgede interesse for at afprøve især 6 timers løb jo også, både på herre og damesiden.

Nogle vil synes, det er noget pjat, og det er da hamrende banalt. Det er jeg såmænd ligeglad med, for man skal finde dét, der virker for én, og for mig føles det bare spot-on med 'Løb for Danmark'.

Har du fundet dit mantra?

Kompressionsstrømper er det nye sort

Dagens indlæg har været lidt undervejs. Tanken opstod, da en af mine Facebook-venner skrev flg. opdatering på sin profil: "Har lige løbet en helt fantastik tur, i et par helt almindelige NIKE løbestrømper." Der faldt naturligvis nogle morsomme bemærkninger af, om hvad han så løb i, og om han ikke løb i andet, hvortil Claus svarede: "Det var sådan set bare for at sige at man altså godt kan løbe i andet end CEP... synes lidt det der CEP er blevet en form for religion :-)"

Og der har Claus fat i noget rigtigt, for det er som om alle løber i kompressionsstrømper. For et par dage siden var der en udsendelse på DR2 So F***ing Special med titlen 'Min krop er mit tempel', hvor man bl.a. spurgte en løber, hvad hans løbeudstyr kostede, og han havde bl.a. kompressionsstrømper på for at løbe 6 km! Genudsendelse d. 12. maj kl. 19.30 samt d. 30. maj kl. 00.10.

I dag modtog jeg så et nyhedsbrev fra Løberen med et langt indlæg om 'Kompression - modefænomen eller præstationsfremmende middel'. Det er en lang artikel og med mange data, hvilket min hjerne slet ikke kan rumme, men konklusionen er til at forstå:
Konklusion (den videnskabelige) På nuværende tidspunkt er der altså flere studier der afviser, at kompressionsstrømper har nogen indflydelse på præstationsevnen ved løb, end der er studier der bekræfter det (25). Ligeledes er det småt med beviser for, at brugen af kompressionsstrømper øger udholdenheden eller reducerer den efterfølgende restitutionstid (14). Nogen studier har dog vist, at styrken i benene er bedre bevaret, når man efter løb laver såkaldte countermovement jumps, men dette kommer ikke til udtryk i form af bedre løbepræstationer (14, 19, 26).
På trods af manglende videnskabelige beviser kan det dog ikke afvises at brugen af kompressionsstrømper kan gavne nogen. Og det er vigtigt at nævne, at der til dato ikke har været nogen studier, der har vist nogen negativ effekt ved at bruge dem.

Jeg har selv brugt kompressionstrømper fra CEP i en lang periode, men efterhånden bruger jeg dem meget sjældent. Jeg er tæt på at skrive aldrig, men da jeg løb med dem til Horsens 6 timers løbet, vil det være løgn, men ellers har jeg faktisk ikke brugt dem i min. ½ års tid. I begyndelsen følte jeg, at jeg opnåede en effekt. At jeg restituerede hurtigere, og at benene ikke blev ømme så tidligt som i alm. strømper, men nu tror jeg bare det handler om, at jeg kom i bedre form.

Jeg skal ikke vurdere, om kompressionstrømper virker, og jeg ønsker ikke at åbne en 'religionskrig' om for og imod. Det er en individuel vurdering, men jeg har noteret mig, at flg. løbere fra VM 100 km i hvert fald ikke bruge dem som et hjælpemiddel.

Europa- og verdensmester Giorgio Calcaterra

EM og VM-sølv Jonas Buud

Verdensmester Amy Sproston

Europamester og VM-sølv Kajsa Berg

Men så er der også en løber, for hvem det virker: Jari Tomppo satte finsk rekord under Ringerike Ultrafestival 12 timers løb med 144,019 km, og han bruger kompressionsstrømper.

Jari Tomppo, Finland
Ultralandsholdsløber på 24 timers løb
Foto: Arild Brådalen
(Fra løbets hjemmeside)