I har måske hørt, at det er godt at have et mantra. Noget man kan sige til sige selv, når det gør så ondt, at man er ved at kaste håndklædet i ringen. Når de sidste resourcer skal rekrutteres, så man kommer gennem krisen. Det kan også bruges, når træningen er sur, og man ikke rigtigt kan finde mening med det hele. Hvorfor gør jeg det her? I 5 år har jeg ledt efter mit mantra. Jeg har været igennem adskillige, men det har været genbrug af andres udsagn og dermed ikke rigtigt mit.
Jeg startede med Chris MacDonalds 'Fake it till you make it'. Jeg har bl.a. været inde over 'Quitting is not an option', 'When the going gets tough, the tough get going' og 'Pain is temporary, pride is forever'. Der har også været Nikes slogan 'You can throw in the towel or use it to wipe the sweat of your face'. Det er alle rigtig gode inspirationscitater, men ikke noget jeg kan kalde mit.
Så kom artiklen med Jeanette Ottesen! Jeg har bragt et par citater, og her kommer endnu et: Når jeg står på skamlen, så er der ofte mellem 5 og 10 sekunder, før starten går, og hvis jeg er i udlandet, så messer jeg altid 'Guld til Danmark' inde i hovedet, og hvis jeg er herhjemme, så siger jeg 'Guld til Jeanette' til mig selv.
Nu kan jeg jo af gode grunde ikke 'stjæle' Jeanettes udsagn, for guld kommer jeg aldrig i nærheden af til VM. Men citatet fik mig alligevel til at tænke, fordi det havde noget magisk over sig. Pludselig var tanken dér: 'Løb for Danmark'. For det er jo lige præcis det, jeg gerne vil: løbe for mig selv og løbe for Danmark. Det er en stor ære at blive udtaget til landsholdet, og selvfølgelig ønsker jeg at gøre det godt af personlige grunde, men jeg håber også at vise, at dansk ultraløb er i en god udvikling. Det viser den øgede interesse for at afprøve især 6 timers løb jo også, både på herre og damesiden.
Nogle vil synes, det er noget pjat, og det er da hamrende banalt. Det er jeg såmænd ligeglad med, for man skal finde dét, der virker for én, og for mig føles det bare spot-on med 'Løb for Danmark'.
Har du fundet dit mantra?
-ikke rigtigt, men har to gange indenfor det sidste år snakket med to eks'er, der begge har sagt "hvis du havde kæmpet lidt mere dengang..." så nu hører jeg dem næsten sige det når det gør "ondt" og jeg tænker" hvis jeg kæmper lidt mere kan beholde det jeg er i gang med, værende et træningspas, eller et løb jeg deltager i ,,,jeg vil gerne holde fast i endnu ikke at have ædt en dnf...
SvarSletHej Allan.
SletDet er vel også en slags mantra, hvis det får dig gennem kriser: Jeg vil ikke have en DNF! :-)
Ja det er jo en spændende ting om der findes noget som kan få en til at fortsætte.. Jeg har i flere år haft en ting med min ynglingssang fra bandet Linkin Park. Nummeret hedder One Step Closer og titlen bruger jeg en del. Ellers kan jeg godt li tanken om at jeg ikke gør det for andre, men gør det for mig selv. Og det starter jo med en selv. Banalt ja, men det virker for mig.
SvarSletHej Silas
SletJeg er både enig og uenig. Jeg mener også, at det hele starter med én selv, men når man er tæt på at give op, kan det være for let at give efter, hvis du kun er ansvarlig overfor dig selv. Hvis der ikke er noget andet og mere, der driver dig. Mit mantra med 'Løb for Danmark' vil være overdrevet for langt de fleste, men det blev sådan, fordi mit hovedmål i år er VM, og så måtte jeg nødvendigvis havde noget, der matchede. Jeg må finde et nyt efter d. 9. september, men indtil da rammer det mit behov ret godt, tror
jeg.
Efter min mening er der ikke et udsagn, der er bedre end et andet. Man skal bruge det, der virker for én, præcis som på alle andre fronter indenfor løb :-)
Ja, mit er tyv stjålet fra en som har stjålet det fra en anden. Er jeg så meddelagtig i tyveri? :-)
SvarSletHaruki Murakamis fortæller om den i sin bog "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe" og tantraen hedder "Smerte er uundgåelig. Lidelse er noget, man vælger".
Den virker for mig, og jeg bruger den i mange sammenhæng, og ikke kun når det er fysisk.
Den har jeg også brugt: Pain is enevitable, suffering is optional :-)
SletSupergodt citat!