Fra i dag er muligt at afhente startnr. til lørdagens 10 km løb, så det passede fint at lade dagens tur gå til Hørsholm. En tur på 15 km i tørvejr og en del blæst, hjembringende 1 blå T-shirt fra Newline, drikkedunk, nøglesnor, startnr. samt tidtagningschip for 100 kr. En fin pris for et godt arr. løb baseret på temaet 'Sundhed for familien'. Og så klapper jeg i mine små hænder over starttidspunktet kl. 13.30, for som udpræget eftermiddagsløber passer det mig perfekt!
Jeg går en måned i møde, der skal kickstarte den intensive træning mod VM. De kommende 31 dage indeholder kun 7 arbejdsnætter pga. 2 x 1 uges ferie (uge 20+23) samt pinsen.
Jeg venter på 2 par sko fra Newline. Deres salg er gået over al forventning, og de må melde udsolgt i flere størrelser! Jeg er stadig meget begejstret for at løbe i skoen, og så snart de næste par er i hus, løber jeg fulltime i Newline.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar