I FORM Kvindeløb

Jeg har et meget ambivalent forhold til kvindeløb. På den ene side synes jeg, det er fremragende, at der findes løb, hvor kvinder, der normalt ikke ville melde sig til et motionsløb af frygt for at falde igennem overfor mænd, veltrænede kvinder og andet godtfolk, har en mulig for at løbe 5 eller 10 km. Det er et stort mål for mange nye løbere, og det har jeg stor respekt for. Når det er sagt, så har jeg ikke så meget tilovers for de hygge-løbere, der absolut skal stille sig forrest i feltet, uden respekt for tidsgrupper på baggrund af en selv-oplyst sluttid! Det betyder altid kaos i begyndelsen, fordi feltet klumper, og man bruger den første km på at finde det rigtige tempo.

Jeg stod 3-4 meter fra startsnoren, og alligevel har jeg reg. 1. km på 4.42, mens resten ligger på 4.19 - 4.17 - 4.11 - 4.20 (her var lige en u-vending, der tog farten af) samt 3.58 på de 70 meter, mit ur målte udover 5 km. I alt en sluttid på 22.05. Det kan jo så vælge at bande og svovle over, da det kostede en ny PR med 3 sek. eller (som jeg vælger at gøre) glæde mig over, at det lover godt for den kommende træning :-)

Jeg var meget tæt ikke at tage afsted. Lysten var bestemt ikke blevet større i løbet af natten, men da jeg var tilmeldt via Novo Gruppens Løbeklub, var der ingen kære mor med mindre jeg ville betale for startgebyret. Det er nemlig således, at klubben betaler for løbet, hvis jeg stiller op, mens beløbet skal refunderes, hvis jeg udebliver.

Vejret var flot på Frederiksberg, og løberne var en herlig blanding af veltrænede kvinder, store (på alle måder) og små kvinder, gående og løbende kvinder, hurtige og langsomme kvinder. Præcis som det skal være!

Inden løbet fik jeg udleveret en T-shirt på pladsen foran rådhuset, hvor der også var garderobe med opsyn. Lidt ulogisk skulle man så gå 2-300 meter til Runddelen for at få udleveret sin gavetaske med vand, vareprøver og blade. Så jeg fik først min trøje, gik så hen og hentede tasken, for derefter at gå tilbage til rådhuset med min bagage!

Opvarmning af Klaus Meyer og 'Hold kæft og træn'. Det er en skøn gruppe kvinder, der kæmper for at kvinder skulle træne lige så meget som de snakker om at de burde træne!

Så gik starten på løbet. Først følte jeg, at jeg havde bly i benene, hvilket jo ikke blev lettere af mit positionsløb på den første km, men så snart klumpen var opløst, og mit løb blev frit, forsvandt den tunge følelse, og jeg havde en god fornemmelse i kroppen. Jeg var oprindeligt tilmeldt på 10 km, men da jeg hørte, at ruten var 5 km-ruten x 2, bestemte jeg mig for at nøjes med 5 km. Det var nemlig en åben mulighed: at man kunne ombestemme sin distance undervejs, både den ene og den anden vej. Jeg var klar over, at jeg nok ville komme ind på en tid under 25 min, og det ville kollidere med de bagerste løbere, og jeg gad ærligt talt ikke den kamp én gang til!

Jeg er meget glad for at løbe så tæt på min PR, sat i 2010, som var et godt år, hvor det blev til PR på alle distancer op til marathon. Det lover jo godt for sæsonen 2012 - håber jeg!

Tid fra Sportstiming - Nr. 28 ud af 4535 løbere. Ikke dårligt af en halvgammel ultraløber :-)

Mens jeg var på Frederiksberg, havde mine børn afleveret
en Mors Dag-hilsen. Så bliver man både glad og taknemmelig :-)