Ordentlig søvn har været en mangelvare i denne uge. Urolig søvn efter mine nattevagter betyder, at jeg allerede i dag føler mig træt. Noget der ellers først plejer at ramme mig om fredagen, når vagtugen ender. Ingen panik May-Britt. Lyt til kroppen! Do as you preach!! Det har betydet en hviledag løbemæssigt, og den dårlige samvittighed bliver beroliget med, at 2x40 min. cykling til arbejde også er en slags træning.
Jeg har slappet af, sovet og læst. Jeg er godt i gang med bogen om Chrissie Wellington. Det er en helt anden slags bog end Chris McCormacks biografi. Maccas bog handler udelukkende om hans liv med triathlon, mens jeg nu er 100 sider inde i Chrissies bog, og den har indtil nu handlet meget lidt om triathlon. Den har handlet om hendes anoreksi, hendes trang til struktur og kontrol, om hendes barndom, ungdom, studietid, arbejde samt rejser. Rejser, der er præget af hendes store passion for udendørssport, hvor hun især løber og cykler meget. Om marathondebuten i London, hvor hun regnede med en tid på 3.45, måske 3.30, men kom i mål på 3.08. Han har fortalt kort om de første konkurrencer indenfor triathlon på de korte distancer, om hendes manglede kendskab til forberedelser, struktureret træning, lånt udstyr osv. Først nu nærmer jeg mig det, jeg allerhelst vil læse om: hendes dominans på Ironman.
2 nattevagter tilbage og så 1 uges ferie...Ingen panik!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar