Meget mod min vilje måtte jeg i løbeskoene allerede kl. 08.30 for at undgå varmen. Ikke at det hjalp ret meget, for det er jo nærmest varmt døgnet rundt (lidt endnu), men det var væsentligt bedre end i går, og turen på 10 km gik fint. Den burde have været længere, men nu venter jeg på det køligere vejr i morgen.
Jeg har trukket tiden lidt med at fortælle, at jeg stadig har ondt i venstre fod. Ikke i anklen, men på ydersiden af mellemfoden. Jeg bliver nok nødt til at kontakte min læge for at finde årsagen, for tiden løber, og hvis jeg ikke snart kan komme i højere omdrejninger, kan jeg vinke farvel til dette års VM :-(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar