søndag den 27. maj 2012

Gummiben

Lysten til at løbe i dag kunne ligge på et meget lille sted. Måske skyldes det de mange dage med varme, for jeg har altid haft det svært med at løbe, når temp. rammer midten af 20´erne. Måske havde jeg drukket for lidt væske efter lørdagens tur? Måske trængte jeg bare til en hviledag?

Klokken blev 15, før jeg fik overtalt mig selv til at nappe en kort tur, lyst eller ej. Det plejer at hjælpe med at lytte til 'Sport på 3´eren' i radioen, og jeg tog fodboldtrøjen på for at teste, hvordan den er at løbe i. Man skal som bekendt ikke løbe konkurrence i udstyr, der ikke er afprøvet under træning. Men ak, det blev en meget kort testtur. Fra første meter havde jeg gummiben, absolut ingen energi. Jeg oplever af og til, at benene er trætte, men det er noget, der forsvinder efter 4-5 kms roligt løb, men i dag var det anderledes. Kroppen var nærmest ikke til at drive frem i sommerheden. Efter 4 km valgte jeg simpelthen at kaste håndklædet i ringen og gå resten af vejen hjem. Der var ingen, og jeg mener absolut ingen, kvalitet i træningen, og hvorfor så kæmpe videre? Jeg gik, nød det gode vejr og transmissionen fra CL-håndbold. I morgen er der atter en dag..

3 kommentarer:

  1. Hvorfor venter du ikke med at løbe til km 17? Så er temperaturen nærmest himmelsk, fuglene kvidrer og luften er frisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kl 17, skulle der stå

      Slet
    2. Du har helt ret. Jeg er bare så vant til at løbe ved 14-tiden. Man er vel et vanedyr ;-)

      Slet