Kl. 10.45: Per: Så kom nr. 3 Primoz Gaspirc i mål ca. 40t20min. Han løb vild inde i byen Olympia! Den 4. løber er ca. 13-15 km væk, og dermed kommer kun 3 under cut-off. Det siger alt om løbet.
Briten på 62 år, der forsvandt for 6 uger siden, er stadig ikke fundet. Grækerne tror, at manden skulle have taget ny identitet! (Per omtaler dette, fordi vi talte om den forsvundne løber i forbindelse med at Gaspirc var blevet væk)
Vi har lige hørt, hvordan de har vurderet højdemålingen. denne by ligger 5 meter over havet ved dette checkpoint og næste 10 meter osv, tilsammen altså ikke ret mange højdemeter til Rio, men det var der!
Jeg har lige fået en opringning fra Per: De to vindere havde løbet de sidste 60-80 km sammen. Sluttid: 39.03 timer. Den forsvundne løber er fundet, og de regner med, at han bliver den 3. og sidste løber under tidsgrænsen på 43 timer. I målområdet står 7 udgåede løbere + 1 frivillig ældre dame, der overrækker en laurbærkrans, når løberne kommer i mål. Der er ingen tilskuere! De danske løbere vurderer løbet til at være UTMB + Spartathlon tilsammen!! Hjemmesiden skriver ca. 4000 højdemeter, men Per fortæller, at der nok nærmere er tale om 7000 h.m. Vanisek har trænet specifikt i Alperne hele vinteren mhp. dette løb, så hvis nogen har fået mod på løbet, så ved I nu, hvad der kræves - hvis det altså bliver afholdt igen efter den massive kritik af arr. manglende indsats undervejs i løbet. Per skriver muligvis en beretning, som jeg naturligvis linker til, når den kommer.
Så har vi vinderne i mål. Vanisek og Jumisko løb ind hånd i hånd kl. 08.03 (09.03 lokal tid), synligt rørt over strabadserne.
Kl. 07.50: Per Hjorth skriver: Vi forventer de første 2 løbere om ca. 10 min. til Olympia, hvor vi er nu. Altså 39 timer i stedet for de forventede 26-27 timer, hvilket siger noget om et skrivebordsløb! Juha og Michael ventede et sted 1 time på hjælp for at finde vej. Stadig ca. 10 tilbage i løbet, men nok kun 3-4 under cut-off og de sidste +50 timer. Nr. 3, som er Primoz Gaspirc fra Slovenien, er også løbet forkert og ingen ved, hvor han er. Kl. 05.30 manglede han ca. 25 km.
Kl. 07.00: Kent Møller skriver fra Olympia: Tyskeren Vanisek og finnen Jumisko kommer nok i mål efter 39 timer. Vanvittigt! Der er generelt meget irritation over løbet. For dårlig opmærkning og det faktum, at ingen har prøveløbet ruten. Til at beskrive ruten fra Rio: 20x gedestien i Spartathlon + diverse vandløb og passager med reb. Kl. 02 i nat lå finnen 1 time foran tyskeren, men pludselig manglede afmærkning. Han måtte ringe til arr. og vente 2 timer, før der kom en og kørte ham og nu også tyskeren til næste checkpoint. De løb så videre derfra. De er vist lidt flere end de to tilbage i løbet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar